NÅ, men vejret var jo noget møg, for at sige det lige ud. Det øsregnede. Vi kom tidligt i Tivoli Friheden, da man skal betale meget mere i entré efter kl. 18, når der er "Fed Fredag". Så vi havde taget mad med, som vi kunne sidde og spise derude. Jeg havde bare købt en stor blandet salat fra Kvickly og taget dessert med i form af blåbær, danske jordbær og vindruer. Og så nogle kolde dåsecolaer. Vi fandt en overdækket bænk med bord, og det var faktisk rigtig hyggeligt at sidde under taget og kigge ud på regnen, der dryppede ned, mens man spiste lækker mad.
Det regnede pludselig rigtig meget, så vi måtte søge tilflugt under en parasol. De trofaste fans veg dog ikke bort fra pladsen på første række midtfor, trods regn i stride strømme og det faktum, at der altså stadig var en time til hun skulle spille...
Lidt film fra aftenen, der fint viser at hun gav den meget gas! :)
Bridges:
Efterfølgende tog vi ned og drak et par snakebites på Tir Na Noq. Det er øl og cider blandet sammen, og så lidt solbærsirup. Det smager helt utroligt godt, og koster det samme som en fadøl.
Mmmmm!!!
Inden vi tog hjem skulle vi lige fylde maverne med et par slices fra favoritstedet, haha!! Det var godt! :D
Super hyggelig aften i selskab med min kæreste. Jeg elsker at lave ting sammen med ham, for han er blandt de dejligste og sjoveste mennesker, jeg kender! Så jeg glæder mig sådan til vi skal til London og det bare er ham og jeg :)
2 kommentarer:
Endnu engang misunder jeg virkelig jeres forhold! Hold op hvor kan i bare forstå at hygge jer! Ingen tvivl om at i er bedste venner, kærester, og simpelthen bare glade for hinanden! :)
Åh, hvor er du sød, sikke en dejlig kommentar at få! Jeg er glad for at det skinner igennem i bloggen, så det også kan ses "udefra" at vi er glade for hinanden, for dét er vi!! :)
Det er rigtig dejligt <3
Jeg under alle mennesker at have sådan en skøn kæreste!
Send en kommentar