Viser opslag med etiketten syg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syg. Vis alle opslag

tirsdag den 4. september 2012

STRIBER

I dag er jeg syg - ØV!! Har bare kedet mig på sofaen hele dagen... Feber (ikke høj, men feber), ondt i halsen og ondt i mine knæled (?!). Håber jeg snart er frisk, men det tror jeg nu nok jeg er. Det er jo festuge, så gider ikke ligge her og være syg :(

Jeg kan lige byde på billeder fra en dag, hvor jeg var iført mine 5 Units jeans og en t-shirt, jeg har købt på loppemarked. Jeg har ikke brugt den så meget (altså t-shirten), og tror heller ikke jeg kommer til det, da den desværre hurtigt kan blive lidt for "afslørende" ;) Nå pyt, har heldigvis ikke givet mange penge for den :)





mandag den 18. juni 2012

LÆKKERIER

Plejer mig selv med lidt lækkerier, og fik i formiddags kæresten til at tage en croissant med til mig fra 7-Eleven. Totalt guilty pleasure, men får dem ikke så tit (heldigvis, de er jo ikke ligefrem sunde!) De smager bare så godt. Lavede lige hurtigt en omgang varm kakao til min ømme forhostede hals, det var rart. Har ikke raskmeldt mig til i morgen, da jeg kl. lidt i 12 sjovt nok ikke havde det skide meget bedre end kl. lidt i 8 hvor jeg ringede og sygemeldte mig. Så endnu en dag hjemme i morgen... Håber dog på at kunne raskmelde mig til onsdag. Har ikke feber mere, men den ligger lige på vippen, så håber bare det går den rigtige vej nu. Hoster af og til i slemme anfald, men der kan godt være længe imellem - men hold op det er træls, når jeg så hoster. Nu gider jeg virkelig ikke mere..
I morgen eftermiddag/aften har jeg en date med to skønne tøser, det glæder jeg mig meget til :) Og vil gerne være helt på toppen til det!

lørdag den 16. juni 2012

DÅRLIG TIMING!

Ja, hvorfor skal jeg altid blive syg på de forkerte tidspunkter? Synes det sker lidt for ofte, og således har jeg derfor to gange måttet fejre min kærestes fødselsdag med feber, ligeså har jeg også vandret gennem Oslo med høj feber.
Torsdag aften har jeg rigtig ondt i kroppen og tænker at det nok er fordi jeg har haft nogle lange dage på job + at jeg i det hele taget har haft en travl uge uden nogle friaftener. Vælger dog til sidst at tage min temperatur - og jeg har feber! Håber det går over i løbet af natten. Da jeg står op fredag morgen har jeg en lille bitte smule feber og har det ellers fint nok. Jeg tager to panodiler og smutter på job - nej, ikke det smarteste, men synes bare jeg var nødt til det når jeg nu også skulle på Northside festival. Det går rigtig fint på job, har bare lidt snot i næsen men ellers fint nok. Tager direkte på Northside efter job og har det ok bortset fra lidt ondt i halsen. Da solen går væk bliver det ret så koldt og jeg har svært ved at få varmen igen. Det begynder også at regne og mine fødder bliver våde og kolde og klamme, og i mange timer står jeg op og fryser og kan ikke komme til at sidde ned, da vi jo hører musik. Jeg har så ondt i min krop, og i slutningen af Justice koncerten vælger vi så at tage hjem. Da jeg kommer hjem tager jeg min temperatur - stadig feber, nu højere...
Jeg har sovet elendigt i nat fordi jeg hoster, er stoppet i næsen og har ondt i halsen + skiftevis fryser og sveder.
Jeg har stadig feber men om få timer starter lørdagens program for Northside. Og jeg vil jo for filan ikke gå glip af det. Taktikken må være at tage nogle panodiler inden jeg tager afsted - og tage nogle med i tasken. Tage den med ro, og måske nyde mange af koncerterne på afstand, hvor jeg har mulighed for at sidde ned.
Og så skal jeg være pakket godt ind, så jeg ikke bliver kold og våd!
Det er DÆLME irriterende at det begynder at regne senere, for lige nu er vejret bare så fint. Øv øv og 10 gange øv! I øvrigt har kæresten og jeg 4,5 års dag i dag. Ikke at vi gør noget særligt ud af det, andet end at tilbringe dagen sammen på Northside (sammen med en masse andre også). Åh, det kunne være dejligt hvis jeg bare med et trylleslag kunne blive helt frisk, eller i det mindste slippe for den hoste (hoste er det mest nederen i verden!!)

mandag den 13. februar 2012

PIV

Jeg er syg. Ikke sådan rigtig syg, men snottet og med vacuum undertryk i hovedet (av for f.... da også), kriller i halsen, masser og nys og lidt feber her til aften også. Jeg har faktisk ikke været syg (altså sådan rigtigt og med feber) siden oktober 2009! Grunden til at jeg husker det, er at det var på min kærestes fødselsdag, jeg var syg. Dårlig timing!
Men tidligere og også op i mine tyvere var jeg sådan en, der altid var syg og skrabede diverse til mig. Gerne sådan 2-3 uger om året hvor man bare lå med feber og influenza - eller halsbetændelser, foruden forkølelser og almindeligt ondt i halsen samt hoste.
Men sådan er det pludselig ikke længere. Det er skønt! Mon min kæreste har smittet mig med sit gode immunforsvar? Det ville da bare være rart!!
Nå. Men træls og hårdt at være syg, men rart nok at have tiden til det. Jeg skal jo ikke i skole eller på job. Så det er jo ok.
Her til aften har jeg været til et møde i 3 timer, super godt og også hyggeligt - og ret uformelt møde. Men ret svært at høre efter, når man var så tung i hovedet.
Jeg håber, jeg er frisk snart, for det er jo aldrig sjovt ikke at være helt på toppen!

torsdag den 20. maj 2010

host, host

Åh jeg har bare ondt i halsen og lyder som en gammel mand. Desuden er jeg snottet og hoster. G.R.E.A.T! Især når man er i praktik jo!
Men føler bare ikke lige min skranten kvalificerer sig nok til at tage en sygedag. Vi må jo trods alt kun have 4 i alt for at kunne få godkendt praktikken.. Men skulle jeg "bare" i skole i morgen, ja så blev jeg hjemme!!
Øv hvor er det træls.. håber jeg har det bedre i morgen, men det er godt nok helt slemt med halsen nu.
Ynk, ynk, ynk..

Der er sprunget en blomst ud i den buket, jeg fik fra kæresten. Den er bare så pæn!
Sådan så jeg ud, da jeg fik fri:
create avatar
T-shirt: Modström, nederdel: Gina Tricot

onsdag den 28. oktober 2009

Siden sidst - en masse om en masse og en masse om ingenting og lidt om slet ikke noget, der er vigtigt.

Oy!
Jeg har forsømt bloggen. Sådan går det, når der er travlt med skole, praktik, Spanien, mere praktik og så EKSAMEN! Men nu er eksamen vel overstået, så der er tid til blogging igen ;)

Eksamen gik helt fint, og jeg scorede mig et stort 7 tal på den nye skala, hvilket var det, der skulle til for at gøre mig tilfreds (altså min. 7). Jeg kan bare ikke lade være med at være lidt "misundelig" på nogle af de andre - hvor sejt ville det ikke lige være, at have fået et 10 tal?! Det er ikke for at lyde utaknemmelig. Det kunne bare være så fedt lige at få sådan en virkelig flot karakter. Synes egentlig karakteren 7 er super irriterende. Det er sådan en kedelig middel karakter "for den gode præstation med nogle mangler". Og så dækker den over to karakterer. Hvad er det for noget?! Jeg forstår virkelig ikke hvorfor man skulle have den nye skala..
Men men, eksamen er overstået, det gik FINT og nu har jeg ferie indtil mandag i uge 46 :D

Efter eksamen gik mig og Ellen ned i byen, kiggede lidt i Gina Tricot og spiste frokost på Sunset :)

Men ellers, siden sidst, er der jo sket en hel del..
Jeg vil lige vise jer min nye, fine cykelhjelm!
Den er fra Netto til 200 kr, og designet af Mads Nørgaard. Jeg havde udtrykkeligt bedt Rasmus om, at stille sig i kø ved Netto til kl. 9 mandag i uge 40, så han kunne score en hjelm til mig. Men ak og ve, han kom for sent afsted = ingen hjelm til mig :(
Heldigvis havde Netto på Samsø nogle hjelme, så takket være Rasmus' mor fik jeg mig så en hjelm - hurri, hurra! Den er jo lidt mere festlig :D

Den skal sidde på mit hoved, når jeg skal cykle fra vores nye lejlighed (når vi engang får en - any day now!) og i skole :)
Den 22. oktober blev Rasmus 25 år. Jeg havde sovet elendigt om natten, var stoppet i næsen og vågnede op med feber :(
Heldigvis skulle jeg ikke møde i klinisk undervisning, men jeg havde en aftale omkring et COPM interview udenfor Århus, og der skulle jeg så være kl. 13. Så vi havde formiddagen til at hygge os i. Jeg havde købt ind til boller med pålægschokolade, smør og marmelade, samt kakao og kanelgifler (det var så det eneste kanel, han fik)
Rasmus fik følgende gaver af mig: Kunsten at græde i kor på dvd, Rollercoaster Tycoon 3 (et computerspil) Harry Potter 1 som lydbog (:P), og en t-shirt. Han blev heldigvis glad for gaverne :)

Jeg havde allermest lyst til at blive liggende under dynen, for jeg havde det ikke ret godt. Men jeg var jo nødt til at lave den COPM, da den var ret vigtig i forhold til min eksamen..

Om aftenen havde vi inviteret to af Rasmus' venner til spisning. Vi fik gode bøffer med sovs, gode ovnkartofler og lækre grøntsager.Jeg kunne ikke rigtig holde til at sidde pga ledsmerter, så jeg deltog i festlighederne fra sygesengen. Ynkeligt!!!

Vi drak Irish Cofee og snakkede og hyggede, og senere tog de så videre i byen, for at få en gratis flaske på Social Club (det får man, når man fylder år - vildt!!). Jeg gik i seng. Dels fordi jeg jo var syg, og dels fordi jeg skulle møde kl. 8 i klinisk undervisning fredag. Ja, jeg var nødt til at tage syg i praktik, da jeg jo ikke kunne klare mere fravær pga den Spanien tur. Heldigvis fik vi allerede fri kl 11 :)

Lidt flere billeder fra aftenen. Rasmus fik en tapeholder af sin lillebror, og tape har jo mange anvendelsesmuligheder: (her forsøger Rasmus at ligne Jarl Friis-Mikkelsen)(og jeg er bare grim..)Rasmus' nye t-shirt som han æælsker:
Lørdag da jeg vågnede var mit øje total rødt!! Det sker egentlig ret tit at de er lidt røde ude i siderne, måske er det bare træthed.. Men synes det var lidt vildt!!
Og lørdag skulle jeg også til frisør. Det var lidt en udfordring, når jeg hostede og harkede og snottede (det er bare IKKE fedt at få op til flere hosteanfald, når man er ved at blive klippet!! Så det gør jeg aldrig igen, så aflyser jeg en anden gang!)
Men resultatet af klipningen blev godt, og jeg synes bare det var så tiltrængt:

Lørdag aften var vi ude at spise på græsk restaurant. Rasmus gav ;) Vi fik to retter. Og det smagte rigtig godt.
Efter maden tog vi i biografen. Vi ville gerne se "Up" med original tale og i 3D. Det kostede så lige 105 pr billet (!!!) fordi der kommer tillæg på 30 kr ved 3d, da man skal have briller jo..
Det var lidt vildt, men nu havde vi jo sat os op efter den film, og så kunne vi jo lige så godt bare købe de billetter, selvom det blev dyrt. Det var heldigvis en rigtig sød film, og flot med 3D! Men jeg gemmer brillerne, så kan de bare lige VOVE at kræve 30 kr en anden gang når jeg allerede HAR briller - ha! ;
Og man er bare så drøn smart med de briller altså..:

fredag den 23. januar 2009

OSLO

Så er Rasmus og jeg tilbage i Århus efter vores lille ferie i Oslo. Det bliver vist mest i billeder frem for ord. Men vi havde en rigtig hyggelig tur, på trods af at jeg altså havde feber fra lørdag og til onsdag :( Heldigvis klarede jeg mig nogenlunde igennem det ved hjælp af ipren...

Vi tog toget mandag kl. halv tolv fra Århus Banegård. Og da vi ankom til København gik vi lige en lille tur ned gennem strøget, for så at tage shuttle-bussen til færgelejet.
Sådan ser København ud fra færgen. Vi sejlede med M. S. Pearl Of Scandinavia, det er en pænt stor færge med ret så mange og dyre restauranter og barer, Baresso, biograf, butikker og lidt af hvert.


Bagved mig kan man følge skibet på et kort, og se hvor vi sejler (kan godt være lidt deprimerende.. "er vi ik' nået længere??!!")

Jeg frøs og frøs, og rendte rundt med feber (fandt jeg ud af). Min mave sagde til mig, at jeg var sulten, men min lyst til mad var der ikke rigtig.. Men gulerodskagen hos Baresso så god ud, så det blev min aftensmad. Det var også et KÆMPE stykke, så det var faktisk et helt måltid!
Så ligger jeg lige her med 39,7 i feber. Har taget to iprener, som lige skal virke før vi tjekker nattelivet lidt ud på skibet:
Der var pianomusik og liveband på skibet. Og en masse gamle mennesker som dansede til det.. Hmm.. Jeg var jo ikke så frisk, så jeg gik i seng ved 23-tiden, og Rasmus gik i biografen og så "Burn after reading".
Og halv ni næste morgen ankom vi til Oslo, hvor der var sne:

De lange gange med kahytter:Jeg er kaptajnen, og dette er mit skib! ;)
Vi fandt noget morgenmad. Jeg havde fået lidt appetit tilbage, så jeg fik en tallerken med æg, bacon, brød og salat. Det smagte godt.
Dagen brugte vi på at gå rundt i Oslo, og kigge i butikker. Dette var dog meget skuffende. Jeg købte slet ingenting, endda selvom jeg havde givet mig selv lov (man er vel på ferie). Men fandt jeg noget sad det enten helt skørt på mig, eller var i den forkerte størrelse.. Øv! Århus har altså meget mere tøj jeg gider have..
Senere gik vi op på vores hotel, Rica Holberg Hotel, tæt på kongeslottet.
Udsigten fra Hotellet:


Det her er fra den næste dag. Der gik vi forbi slottet, på vej ned til Nationaltheatret Stasjon





Her tog vi T-banen op til Frognerseteren. For at nyde den flotte udsigt over Oslo. Og selve turen derop er også smuk, man kører højere og højere op, og ser de yndigste huse og den smukkeste udsigt undervejs.




Men sådan så der ud, da vi kom op. Jeg bliver da helt væk!

Bag mig er der en fantastisk udsigt! (man kan bare ikke se den... mindre detalje.. )


Frognerseteren restaurant. Meget fint sted. Meget fint. Som i "betal lige 35 kr for en spandauer, og 30 kr for en flaske postevand"

Vi stod af ved Majorstuen, og gik hen til Vigelandsparken. Der er en masse flotte skulpturer:
Dette er den mest fotograferede skulptur i Oslo - og det skulle det jo gerne blive ved med at være!!
Og man skal helst stå ved siden af og også se sur ud ;)




Hvorfor er den lille dreng så sur?? - Fordi jeg kilder ham under tæerne!!





"Svenne fortrød inderligt at han i sin kådhed havde råbt "BUUUNKE" ":





Rasmus og Obelisk:







Senere spiste vi frokost på T.G.I. Fridays. Det smagte godt!! Drikkevarer kunne bare kun koste 39 kr, om man så ville have vand eller sodavand..

Rasmus og rådhus:

Mand med bowlerhat med hestehale i:
Jeg var så træt efter mange nætter med dårlig søvn pga feber og snotnæse:
Og til slut, en video..
Meget høj marchmusik. Ingen mennesker.. Meget mystisk!! Dette var lige inden skibet sejlede fra Oslo.