Viser opslag med etiketten neglelak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten neglelak. Vis alle opslag

lørdag den 8. september 2012

ELECTRIC BLUE

Lidt billeder fra en dag i min ferie, hvor jeg var iklædt dette - meget simpelt med fine detaljer. 
Havde for en gangs skyld sat håret op på en lidt anderledes måde - det blev dog ikke så'en vildt vellykket, men jeg er en idiot til hår... 

Armbånd fra "Hjerteforeningen" og en ny neglelak fra Essie.
Neglelakken blev købt på ferien, i Rudkøbing. Synes den har en super flot blå farve - ala den farve, der skulle være så moderne nu her til efteråret :) "electric blue", eller hvad man nu vælger at kalde den. Den farve tænkte jeg ville være flot på negle - gerne i kombination med f.eks. grå.

tirsdag den 26. juni 2012

LØRDAGEN I SOMMERHUSET

Lørdagen i det sjællandske blev brugt således - ud over at fejre Skt. Hans om aftenen. Efter vi landede i KBH om formiddagen tog vi et smut omkring Østerbro og min søster. Hun havde bagt lækre boller - og en dejlig kage! Jeg faldt hel på halen over det, for hun er ikke just den store bager sådan af egen fri vilje i hvert fald - det er mere mig, der gør mig i den slags. Men det var bare super lækkert. Hun havde bagt appelsinkage, og den var virkelig go'!
Det var rigtig hyggeligt lige at se hende + hendes kæreste for en kort bemærkning, og så håber jeg de snart tropper op i Århus ;)
Vi skulle videre nordpå med toget, og på vejen stødte vi på massevis af fine roser, der stod langs bygningerne. Super fint.
Roser inde midt i byen.


Jeg havde taget yndlingssølvglimmerstrik på, og min nye halskæde.
Hov, og mine nye sandaler. Det blev dog meget kort, for senere begyndte det jo at regne. Men skulle lige vise min søster dem, da hun altid har problemer med at finde gode sandaler. Det har jeg sådan set også... Men jeg har prøvet disse flere gange, og dog irriteret mig over at de var for dyre. Men så fandt jeg dem lige sat ned med 25%! De er fra Billi Bi, i præget læder og med en super lækker sål. De virker so far til at være ret gode at gå i, så de ryger med til London - sammen med mine Nike Frees. Dejligt at eje et par ordentlige sandaler, for en gangs skyld! Så kan det godt betale sig at betale lidt mere, synes jeg. Forhåbentligt holder de også mere en bare en enkelt sæson.
Venter på toget videre...
Jeg havde også ny neglelak på. Jamen dog.
En tur gennem skoven fra stationen og op til sommerhuset. Her begyndte det at regne, så fodtøjet måtte igennem et skift.

Fremme i sommerhuset kunne vi sætte os i solen (som var kommet igen) og spise friske ærter på terrasen.
Mmm, totalt yndlings!!




Vi tog også lidt fjollede billeder :)
Og til aftenkaffen fik vi danske jordbær, århh!! Dem skal jeg have mange flere af. Vil bruge alle mine lommepenge på jordbær fra NU af ;)

tirsdag den 6. marts 2012

NYE KØB

Så vil jeg lige vise jer mine nye køb fra weekenden :)
Først et par køb med temaet "neonpink". Begge dele fra H&M til fantastiske priser. We like!
Bh'en vil være fin under semitransperante t-shirts og tanktoppe til sommer - eller til en tanktop med lidt store "ærmegab" (sådan en vil jeg gerne finde, men ved ikke hvor jeg skal lede..)
I genbrugsforretningen ved Bazar Vest fandt jeg denne taske i det blødeste skind til blot 17 kr, og Jakob Ejersbo romanen røg med hjem fra Brugtvareterminalen i Viby. 10 kr kostede den.

lørdag den 13. august 2011

FREDAG VAR DAGEN HVOR JEG....

...pakkede taske til Berlin
...i øvrigt så sådan ud i tøjet. Nederdelen er den draperede nederdel, som jeg købte billigt på Trendsales.
....havde ELF's "Mod Mauve" på neglene
...havde flettet mit hår i en såkaldt sildebensfletning. Det er faktisk ikke så svært at lave på sig selv (har kun lavet det på min søster), men det kræver et par ganges øvelse (og tid!!). Se en guide lige her på YouTube - tricket er fugtigt hår!!!

....bagte pølsehorn til togturen. De ser lidt mærkelige ud, trods jeg fulgte opskriften til punkt og prikke. Håber de smager godt!!

......havde udsigt til krigsskibet Esbern Snarre fra vores altan


..... spiste burger, fritter og drak Oreo Shake på "The Diner"sammen med Rasmus' mor og lillebror. Shaken var sublimt lækker. Resten var okay men ikke super specielt.





...var til en alt for fed koncert med den charmerende og talentfulde Jamie Cullum i Musikhuset, sammen med Rasmus og hans kammerat. Bedre billeder og evt. video kommer en anden dag :)

tirsdag den 2. august 2011

ELF REVIEW

Lige et gammelt indlæg, jeg ikke har fået udgivet endnu! :)
Men ville lige lave en lille anmeldelse af ELF. Har kun prøvet farven "Dezert Haze", og efter en uge med neglelakken på, så det sådan ud. Jeg synes det holder vildt godt, og er yderst tilfreds! Særligt når neglelakkerne ikke koster mere end godt 12 kr! Lige nu holder mine negle dog lidt "fri", tror det er meget godt at give dem en pause fra neglelak indimellem...

tirsdag den 26. juli 2011

GLITTER

Når det er efterår udenfor, og man keder sig, så kan man jo f.eks. bruge tiden på at lægge neglelak. Det er nu hyggeligt nok. Og lidt glitter pepper det hele lidt op. Normalvis er jeg ikke til neglelak med perlemor, shimmer, glitter osv, jeg kan bedst lide helt plain farver. Men denne er så meget "over the top" at den er fantastisk! Glitter-overload! There's a princess in all of us - right? ;)

 Lakken er fra OPI og hedder "Simmer and shimmer". Jeg har afsluttet med en klar lak fra ELF, for ligesom bedre at "holde på det".

torsdag den 14. juli 2011

SELVFORKÆLELSE

På sådan en regnvejsdag er det begrænset hvad man kan lave af løjer, så dagen har ikke været videre spændende.
Her til aften har jeg hygget med fodbad, lidt chokolade, lækker creme og neglelak



Det er min nye neglelak, jeg har lagt på - Merino Cool. Farven er ret svær at tage billeder af, men ses bedre her

tirsdag den 12. juli 2011

IKKE LANGT FRA TANKE TIL HANDLING...

Således gik jeg i Søstrene Grene og kom hjem med en sættekasse. Til min store skuffelse var rummene dog for små til at kunne huse mine neglelakke (!!).
Heldigvis fik kæresten den idé, at prøve at fjerne nogle af væggene. Så var der selvfølgelig færre rum, men det kunne alligevel blive fint. Det var dog lidt svært at fjerne de små lister, de var godt limet fast. MEN, det lykkedes, og efter en gang maling (hvor jeg virkelig ville ønske jeg havde haft spraymaling - SUK et arbejde!!) blev resultatet alligevel meget fint. Synes jeg. Det er hyggeligt med den slags små projekter :)