Viser opslag med etiketten udflugt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten udflugt. Vis alle opslag

søndag den 22. juli 2012

EN TUR TIL HAV OG FJORD SÅ SKØN

Jeg er hjemme ved mine forældre i disse dage. Det er to måneder siden, jeg var hjemme sidst, så det er dejligt at være hjemme igen :) Fredagt tog vi på en lille udflugt sammen med VLTJ til endestation Thyborøn! Jeg har været på tur med den to gange før, senest kan ses her (hvor der også er bedre billeder).
Solen skinnede, men det blæste. Men det gør det vist altid på de kanter. Jeg kan nu godt lide det, sådan at blive blæst igennem af vesterhavsluft! :)
Vi spiser altid frokost i Fiskehallen, når vi er der. Ganske udemærket og billigt mad.
Jeg fik ikke lige taget et billede før jeg var begyndt at spise af min fisk, så det er derfor den ser lidt træls ud, haha!

Vi var inde i en butik, hvor min mor og jeg fik lang tid til at gå med at kigge. De havde mange lækre sager! Glitterkraniet er faktisk en telefon. Meget sjov. :)
Efter lidt kig i flere butikker og gåen rundt, gik turen hjem igen. Og grunden til at der står "Midtjyske Jernbaner" er at de har fusioneret med Odderbanen (jeg undredes nemlig over at der stod "Midtjyske Jernbaner"....) :). Hyggelig dag!

fredag den 6. april 2012

PÅSKEFERIE VOL. 2

Siden sidst har jeg...

...været iført brandsmart (og lidt beskidt) forklæde...
...set min søster hækle denne færdig. Kan I mon gætte hvad det er?? :)
...kørt en tur til Tingfinderiet langt ude på landet. Jeg fandt dog kun én lille bitte ting.

...kørt videre til Café Savilla i Lundø. Kan bestemt anbefales.
...købt en lille ting i deres butik, som forhandler nyt og gammelt.




...fået lækker kaffe og kage på caféen og delt to forskellige kager med min søster. En kyskage og en napoleonshat med nougat og marcipan. De var virkelig gode!
....lavet mad som bestod af risotto med spinat og squash og kylling med sesamfrø. Dertil bagte hvidløg.
...igen vundet i Bezzerwizzer, selvom det var en snert sejr
....været iført yndlingshyggesokker
...kreeret fine cupcakes med marcipan, chokolade, mascarponecreme og friske jordbær. Opskriften kan findes hos Emily


mandag den 5. marts 2012

UD AT KØRE MED DE SKØRE PART TO! - NU MED STRAND OG VAND!

Onsdag kom kæresten kom hjem efter en lang dag med freelance job (han skulle køre hele vejen til en lille by udenfor Thisted og retur igen! - helt selv, alene i en bil... kedeligt!) - vi tog den lejede bil og kørte en tur ud til Riiskov, for at se hvordan de rige, de gik og havde det...
Det er skørt, at der er steder i ens by, man faktisk aldrig har været. Men hvad skal jeg også komme for i Riiskov? Alt for rigt kvarter til at man har nogle ærinder dér alligevel jo.. Men der er nu pænt. Og tænk sig, så har de Emmerys og Irma og alt muligt! Jeg vidste faktisk slet ikke at der lå en ægte Irma derude. Men der kan man bare se.
Men egentlig ville vi bare ud og kigge på noget vand!
Og det fandt vi også! Hurra!

Meeen der var lige lovlig mange sten.... 
(til gengæld var der en pæn lygte..)
Vi kørte lidt videre og fandt heldigvis en SAND strand, som vi gjorde holdt ved. Lyset var så fantastisk smukt!

Og så var der massevis af kajakker:

Og her er jeg. Kjolen var det sidste køb for det der gavekort:


Og med "haircuff" i håret. Den er nu genial, når man går meget med hestehale.




Skønt med en lille forårstur ud i det blå!

onsdag den 29. februar 2012

UD AT KØRE MED DE SKØRE T/R IKEA!

Min kæreste har et freelancejob, oveni at han skriver speciale. Dette medfører, at han af og til skal langvejs rundt i landet. Og når han skal det, så får han lov at leje en bil. Igår aftes tog vi så en tur i den lejede bil - en Fiat Panda (ikke at jeg ved en disse om biler, men den var ret rar at sidde i...) ud til IKEA. Det er heldigvis nemt nok at komme i IKEA i Århus også med bussen, men den kører altså kun hver halve time. Og det tager lang tid. Og så er bare sjovt at køre i bil når man kan. Vi har ikke bil (og jeg har ikke noget kørekort, og savner det heller ikke) så det er jo klart, at vi ikke får kørt ret meget bil. Men det er sjovt, når man endelig får muligheden. Og sjovt at køre rundt i sin egen by i bil - det er bare lidt noget andet end bus.
Men självklart går jeg mest ind for kollektiv trafik frem for biler. Og jeg skal nok holde kæft omkring den der betalingsring, som jeg umiddelbart syntes lød som en god idé. Men det kan jeg jo sagtens synes, når jeg ikke har bil. Hoho.

Nå, men vi satte os ind i Panda'en, klar til at tage på tur!

Men først skulle der lige tankes
Århus By Night, set fra en bil:
På vej:
Og så landede vi i IKEA! Vi startede med at spise aftensmad. Der var tilbud på 10 kødboller med tilbehør for 25 kr. Og så har de jo "all-you-can-drink" sodavand for 10 kr. Altså, det er jo priser, der er til at forstå! Vi gillar't!
Kötbullar, potatismos, gräddsås och lingonsylt
Självklart var jeg også nødt til at købe en svensk fastelavnsbolle. En svensk fastelavnsbolle hedder en "semla" (flertal: semlor) og er en kardemommebolle med marcipan og flødeskum indeni. Mums mums mums! Jeg bagte selv en version sidste år, og ville gerne have bagt igen i år, men det fik jeg ikke lige gjort.
Jeg synes min hjemmebagte version er bedre end IKEAS (ikke for at prale) men den udgjorde da en fin lille dessert, den lille kardemommebolle :)
Jeg tror, det er den hurtigste og billigste tur, vi har haft i IKEA! Vi købte slet ikke noget til os selv. Jeg kiggede lidt for at se, om de havde noget flot stof, men nej. De havde faktisk ikke rigtig noget spændende. Ikke engang kataloget frister mig i år. Har man hørt mage!
Men vi fik købt nogle vaskeposer med stativ for opgangen, altså til den fælles vaskekælder. Vi købte også 12 for to år siden, da vi flytte ind, men de er alle væk (!!??). Så nu har vi købt nogle nye. Selvfølgelig ikke for vores egne penge, men de penge, ejerforeningen nu har til fællesting.

mandag den 21. juni 2010

Mod Thyborøn i blæst! (og solskin)

Hvor er det bare skønt at være hjemme ved forældrene og rigtig hygge :) Jeg har lige en dag mere her, inden jeg i aften sætter kursen tilbage østpå.
Rasmus kom lørdag først på eftermiddagen, og så har vi bare hygget os sammen med min mor. Igår syntes vi alle at der skulle ske noget, så jeg foreslog at vi kunne tage med VLTJ op til Thyborøn. Det er sådan en hyggelig tur med det lille tog gennem smuk natur.
I Thyborøn skinnede solen, og vi spiste fisk på Restaurant Fiskehallen og gik en lang tur, før vi tog hjem igen.
Super hyggeligt!
En masse billeder fra dagen:

Vi havde lige provianteret med bland selv slik! ;)
VLTJ!

Cheminova, som man kører forbi:Fiskehallen i Thyborøn

FrokostJeg er oppe i bunkeren:




Sneglehuset:





Victoria Street Station :D