DET SIDSTE FRA LONDON

Hermed kommer de uigenkadeligt sidste billeder fra vores Londontur. Ja, så kom vi endelig igennem det ;)
Da vi var kommet over Millenium Bridge fik vi kigget lidt på Sct. Pauls Cathedral.

Den er KÆMPE!

Meget imponerende og flot udefra. Vi tænkte at vi også gerne ville se den indefra - og vi tænkte at det var gratis. Men nej - det koster 15 pund pr. person, så det blev droppet igen....

Så vi nøjedes bare med at betragte den udefra :)

Vi gik videre - og kom forbi en fin lille slikbutik, som vi dog ikke var inde i, men fin så den ud udefra :)

Vi gik og gik og gik og nåede endelig frem til en Little Bay Restaurant. Hjemmefra havde jeg nemlig læst om restaurantkæden og konceptet - god mad til billige penge, og nogen gange bestemmer man selv prisen. Det var vi nødt til at prøve.

Restauranterne er ret specielt indrettede. Men det er hyggeligt og der er en fin atmosfære.

Jeg bestilte en portion andebryst med rødkål og butternut squash. Jeg tror denne portion kostede en 5-6 pund, og så kom pomfritterne så oveni (men de kostede heller ikke ret meget). Pomfritterne var stegt i gåsefedt og var dejligt sprøde, kødet var mørt og lækkert - og vigtigst af alt, var der rigeligt af maden :)
Det var virkelig godt og velsmagende!
Kæresten bestilte en burger, men den var vist lidt kedelig. Udemærket, men lidt til den kedelige side.

Sådan ser restauranten ud udefra:

Vi gik videre og nåede til King's Cross station, hvorfra vi kunne tage et tog videre.

Og når nu man var på King's Cross måtte man jo tage det obligatoriske billede... ;) Jeg er stor Harry Potter fan, og ville også utroligt gerne have set det nye Harry Potter studio - halløj, der er åbnet i år. MEN. Det ligger altså lige et godt stykke udenfor byen, så vi ville skulle bruge halvanden - 2 timers transport HVER vej på at komme derud. Og når nu min kæreste ikke er fan, og vi ikke havde så mange dage i London igen, så blev det altså ikke til noget...
Kunne dog godt finde på at sætte en dag af til det, hvis vi havde haft mange dage i London. Så skulle jeg nok bestikke min kæreste lidt, men det er så okay :)
Drømmer lidt om at have 2 uger i London, og bare nyde at have masser af tid, til at opleve og bare være og nyde. Det gad jeg virkelig godt!

Vi nåede herefter frem til busstoppestedet, hvor vi skulle vente på vores lufthavnsbus. Vi fik købt lidt mad til flyveturen fra Prêt A Manger, og vi købte også en lille dessert - som vi nød med det samme. Og hold da op! Hvor er jeg ærgerlig over at vi først opdagede denne lækre lille sag på vores allersidste dag. Uhhh, den var god! Lemoncheesecake på bæger, med lækker creme, kiksebund og lemoncurd. Ej, men det var virkelig virkelig godt!

Så startede turen hjem - først i bus, der tog ca. 40 år om at komme ud af London... zzz...
London i regnvejr, og her kører vi forbi OL Stadionnet.

Efter en flyvetur, med konstant let/mild turbulens (det gik dog fint nok, og jeg var helt rolig) var vi fremme i Billund lufthavn.

Her havde vi dog en times ventetid inden bussen gik videre til Vejle, hvorfra vi så skulle tage toget til Århus. Suk. Vi var sent hjemme, og godt trætte!
Men man kan nu godt klare at vente en time på en bus, når man kan sidde indenfor i varmen ved caféborde, og adgang til toiletter og kiosk med bland selv slik ;)

GLOBE + MILLENIUM BRIDGE

På vej til og fra Tate Modern fik vi lige set det, der nu var i nærheden - deriblandt Millenium Bridge, som er en gangbro, der går fra Tate Modern til Sct. Pauls Cathedral.

Vi så også The Globe udefra. Den har jeg faktisk aldrig set før..

Millenium Bridge

En gåtur hen over Millenium Bridge:

Her var lidt lovelocks, men ikke voldsomt mange.

Sct. Pauls cathedral i baggrunden:

The Shard - europas højeste bygning.

London Bridge og Tower Bridge:

Tate Modern:

90210??!

DAMIEN HIRST

Onsdag var vores sidste dag i London. Turen gik tilbage til Danmark onsdag aften - så vi havde alligevel noget tid, vi kunne bruge på at se et eller andet. Vi tog på Tate Modern - et relativt nyt kunstmuseum med et stort fokus på samtidskunst.

Indgangspartiet er STORT

Vores plan var egentlig at se alt det, der var gratis på museet. På Tate er der gratis adgang, men til særlige udstillinger kan der kræves entré.
Hjemmefra havde jeg dog læst om Damien Hirst udstillingen flere steder på nettet, og syntes det lød meget interessant og spændende. Men jeg synes også entréen var lidt dyr for at se den udstilling (ca. 15 pund, så vidt jeg husker). Men da vi står på Tate - med verdens længste kø til billetsalget, selvfølgelig - så får jeg alligevel lyst til at vi skal ind og se udstillingen. Fordi det er NU vi KAN gøre det, det er NU vi er her - og den udstilling kommer nok ikke lige igen foreløbig, da det er ret specielle og store værker. Og hvor er jeg glad for at vi gjorde det. Køen gik heldigvis relativt hurtigt, og vi kom i besiddelse af to styks billetter til Damien Hirst udstillingen.

Nu er jeg på ingen måde ekspert i kunst, men jeg elsker at opleve kunst og gå på museer. Så det, jeg skriver nu, er bare min umiddelbare oplevelse og de indtryk, jeg fik. Man måtte ikke tage billeder, så vi har taget snigerbilleder med iPhone, derfor er kvaliteten lidt ringere på nedenstående billeder :)

Noget af det første, man kommer ind til i udstillingen er værket "A Thousand Years". Værket er opbygget af en stor glasvitrine hvori der er nogle bokse. I disse bokse er der maddikker - de bliver senere til fluer, som lever af et kohovede, der går mere og mere i forrådnelse. Med tiden vil fluerne dø, eller også vil de dø umiddelbart, når de ryger i kontakt med den der elektriske "buzz" ting, man kan se øverst her på billedet (hvad hedder sådan én?). I løbet af udstillingen vil flere og flere fluer dø, og gulvet vil blive helt fyldt af sorte, døde fluer. Et værk, der omhandler liv og død - og meget "circle of life" -agtigt, apropos Løvernes Konge, som vi jo så dagen før ;)

Dette værk leder tankerne hen på det kirkelige rum, men englen er ikke som vi kender den - her ses også kranie, knogler og indre organer - det uskønne sammen med det skønne. Billederne bag ved englen ligner til forveksling glasmosaikruder fra en kirke. Der er tale om præcisionskunst af rang, og imponerende geometriske former. Kommer man tæt på er det dog tydeligt at se hvad billederne i virkeligheden af lavet af - nemlig massevis af farverige sommerfugle på acrylmaling - rigtige sommerfugle.

Det samme gør sig gældende ved dette værk - det består også af sommerfugle.

Det runde maleri er lavet ved at lægge lærredet på et drejebord og derefter komme maling på. Den store badebold bliver holdt i luften af en konstant luftstrøm.

Bagerst i udstillingen var der et ret interessant værk. På væggenen hang der store hvide kanvasser, hvorpå der var sommerfuglepupper. Mange af disse pupper er nu tomme, og rundt i lokalet flyver der store, farverige, tropiske sommerfugle. Nogle vil parre sig, nogle vil med tiden dø osv. Igen - liv og død og livets cyklus. Jeg var desuden ret fascineret over at komme så tæt på så store og flotte sommerfugle.

Damien Hirst har også udstillet flere dyr i formaldehyd - blandt andet en ko og en kalv, som begge er skåret op i to halvdele, som er kommet i hver sin montre med formaldehyd. Værket hedder "Mother and Child Divided" og ja, de er jo adskilte i mere end én forstand - meget speciel oplevelse at "gå igennem" en ko, med en halvdel på hver side, og kigge ind i den.....

Der var også en hvidhaj i formaldehyd - et af de mere kendte værker.

Udstillingen bød også på flere værker hvori piller og diverse lægeredskaber indgik. Jeg fandt aldrig helt ud af hvorfor han var så optaget af medicin, men et-eller-andet med at man ikke kan stoppe døden med medicin - kun for "så og så lang tid" - man skal jo alligevel dø til sidst.
I udstillingen var der udstillet mange kabinetter med farverige piller opstillet sirligt i lange rækker, medicinglas og lange rækker af lægeredskaber i koldt stål (eller hvad det nu er lavet af) udstillet i kabinetter med spejle over det hele - det gav et meget koldt og hårdt indtryk, særligt eftersom det var nogle ret voldsomme redskaber - diverse tange, save o.l.

Liv, død, forrådnelse - det uskønne versus det skønne synes at være en genganger i hans værker, og det sås også i et værk, som egentlig var ret sjovt.. Vi stod og kiggede længe på det, og kunne simpelthen ikke finde ud af hvad det var - der var tale om en stor, rund plade med noget udefinérbart, ujævn, sort masse ovenpå. Pludselig læser vi os frem til at der er tale om en masse døde fluer, der er klistret på (!!). Det var ret sjovt at stå og observere folk, når de pludselig gjorde sig samme opdagelse - ofte blev der udbrudt et "eww!" :)

Et af de værker, jeg virkelig gerne ville have set, er værket "For the Love of God" som er et kranie spækket med diamanter. Men desværre var det kun udstillet i en begrænset tid, og var der altså ikke længere, da vi var der - øv :(

Der var også tilknyttet en butik bare til udstillingen - der var fine og sjove ting, men det var godt nok dyrt.

Det var en stor oplevelse at se udstillingen. Meget speciel kunst, som man ikke lige oplever hver dag.. :) Jeg er glad for at vi valgte at se udstillingen, for det er en udstilling, der aldrig vil komme igen - i hvert fald ikke på samme måde. Nogle af værkerne er ikke blevet udstillet siden for over 20 år siden - det er jo også ret specielle værker nogle af dem, som ikke er sådan til at udstille permanent. Spændende oplevelse!

LION KING MUSICAL

En af de allerbedste oplevelser, vi fik i London, fik vi tirsdag aften.
Hjemmefra havde jeg faktisk kigget på musicalbilletter - både til Lion King og Les Miserables (som jeg så for 11 år siden). Lion King ville jeg vildt gerne, men billetterne kostede 500 kr (!!). Det syntes jeg var lige lovligt...
Min kæreste fik så den geniale idé (jamen han er fantastisk! ;)) at vi jo kunne tage ind til teatret en halv time før forestillingen, og se om der var nogle billige returbilletter.
Vi havde travlt - så vi LØB hen til undergrund og over i et tog, kom frem til teatret, hvor der bare var lang kø og kaos. Det så ret håbløst ud.. Vi ventede tålmodigt. Og blev så tilbudt ståpladser - det sagde vi straks ja til, trods jeg var lidt tøvende først - for at skulle stå op i 2½ time lød jo ikke sååå fristende, når man havde gået rundt hele dagen (og dagen før det, og dagen før det....)
MEN, heldigvis var der et rækværk bag de bagerste rækker, hvor vi skulle stå. Det kunne man fint læne sig op af og hvile fødderne (jeg smed skoene, og stod og vippede lidt på tæerne - skønt!) Selvom vi stod langt væk havde vi et rigtig fint udsyn og overblik over hvad der skete på scenen.
Billetterne kostede 15 pund. Og jeg havde sådan set gerne givet 10 pund mere, så godt var det.
Det var naturligvis - og heldigvis - fuldstændig forbudt at tage billeder under forestillingen. Jeg siger heldigvis fordi det ellers ville være super irriterende at folk skulle sidde overalt med deres små fesne lommekameraer og tro, at de kunne lyse det hele op med deres lille bitte blitz. Det ville forstyrre super meget! Og nogle gange skal man bare nyde ting, uden at det er igennem et kamera! :)
Det gør jo at man kan blive slugt helt ind i forestillingen og musikken, og har sit fokus dér alene.
Vi tog dog et billede af salen, inden forestillingen gik igang. Det måtte man godt. Vores udsyn blev dog bedre, da vi rykkede mere mod midten, da forestillingen gik i gang.

 I kan tro, de var opmærksomme på om folk tog billeder undervejs! De var der med det samme, og lyste med lommelygter ind i øjnene på folk. Så man kunne slet ikke slippe afsted med det. Min kæreste slap dog afsted med dette snigerbillede uden at blive opdaget (det var også kun fordi de alle var travlt optagede!) - men så var kameraet endda indstillet forkert, så billedet blev noget værre hø, haha!!

Jeg fandt en video på YouTube, der viser opsætningen meget godt. Den er dog på tysk, men giver et godt indtryk af forestillingen alligevel. Det var simpelthen så imponerende! Både kæresten og jeg fik gåsehud og en klump i halsen undervejs, for det var så gennemført, flot, fantastisk, storslået... ja... Det var helt vildt. Jeg gjorde det gerne igen, og jeg kan kun på det allerkraftigste opfordre til at man ser Lion King næste gang man er i London!
Løvernes Konge betyder meget for os begge, det er vores yndlings Disney film, og vi går ofte rundt og citerer den og synger sange derfra ;) Så det var bare SÅ fedt at se den som musical! SÅ flot, og med de mest fantastiske sceneeffekter. Wauw!!
Forestillingen er 2½ time lang, inkl. en mindre pause. Dvs. den er altså væsentligt længere end filmen.
Der er også nogle sange med, som ikke er med i filmen (eller, måske er de med i 2'eren - blandt andet sangen "He lives in you" - som er HELT fantastisk, hold da fast!! - den ligger også på YouTube) - og en masse afrikansk musik.

Masser af mennesker udenfor teatret, da forestillingen var færdig.

Lykkelig foran Lyceum theatre med billetterne i hånden, efter endt forestilling.

Pause efterfølgende foran Applebutikken - med gratis wifi til telefonen ;)

Vi havde jo ikke nået at få noget aftensmad inden vores teateroplevelse, så vi var meget sultne. Jeg havde lyst til italiensk mad og gerne en god pizza. Men det var svært at finde noget, der havde åbent - klokken var mange (nok 23, tror jeg...)
Endelig fandt vi et sted, der så ok ud - og som havde pizzaer. Så der gik vi ind.

Der var fint og hyggeligt, men NØJ hvor var jeg skuffet over min pizza. Simpelthen så kedelig og tam - og lidt dyr tilmed... Jeg havde valgt en  med laks og rejer, og ind kommer de med en pizza med kæmpestore klamme tigerrejer, med øjne, ben og følehorn UD over det hele, arghhh!!!!!

Fik dog spist til jeg blev mæt, men ikke nogen særlig god oplevelse...
Så var det med undergrunden hjem - godt trætte... og folk på vej i byen. Jeg tog dette snigerbillede, for er hun ikke vild, hende den mørke med det falske lyse hår? :) Hendes sko var endnu vildere! :)

Det var slut på en dejlig tirsdag i London :)