Viser opslag med etiketten maxi kjole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten maxi kjole. Vis alle opslag

fredag den 17. juni 2011

TØJET TORSDAG

Sådan så jeg så ud torsdag. Senere blev tøjet så fuldstændig gennemblødt under et skybrud...

Jeg skriver også nærmere om dagen - hvor vi bl.a. var ude at spise rigtig lækker mad - men det kommer lige i et andet indlæg.

Jeg ser altså temmelig stenet ud her, se lige bort fra det...

Og et lille detaljebillede - skiftede dog neglelak, da jeg lige følte denne var lidt for "larmende" til hvad jeg lige var i humør til :)
Og sjovt med maxikjoler, det har jeg jo længe tænkt ikke var noget for mig. Men nu kunne jeg faktisk godt tænke mig en i sort og i grå... Udfordringen er så bare at finde en, der passer til mig i længden. Jeg synes nu ikke, jeg er nogen decideret lillefis (1.69) men maxikjoler er åbenbart lavet til folk på 2 meter!
Denne er fra H&M's børneafdeling ;)

lørdag den 9. april 2011

BRUNCH OG EKSAMENSOPGAVE

Kæresten og jeg havde lige et værdibevis til noget brunch, der skulle udnyttes. Så kl. 10 i dag troppede vi op på Café Rhodes og fik en rigtig lækker omgang brunch. Vi havde kun givet 100 kr for værdibeviset, og det var altså for brunch til to personer inkl. juice og kaffe. Thumbs up!


Det var virkeligt lækkert og skønt med et lille afbræk fra opgaveskrivningen. Det har jo været fantastisk vejr i dag, men jeg har desværre ikke haft den store lejlighed til at nyde det :(
Som nævnt skriver jeg nemlig opgave. Eksamensopgave.
Jeg havde fundet en - synes jeg selv - ret god problemstilling, og så har jeg ellers brugt heeeele dagen på at søge efter artikler om emnet. Har intet kunne finde! Føles som TOTALT spild af liv!!
Så her for en times tid siden fandt jeg frem til, at jeg hellere måtte skrive om noget andet. Lavede en hurtig søgning og der kom heldigvis massevis af resultater på det, så tror ikke det bliver svært at finde materiale at gå ud fra.
Nu vil jeg snart i seng. Har siddet foran skærmen i MANGE timer nu, føler mig helt radbrækket, tung i hovedet og har helt sikkert også firkantede øjne. Desuden holder naboen fest, så det er ikke til at koncentrere sig for larm alligevel.
Jeg står op i god tid i morgen, og så giver jeg den en skalle! Og så håber jeg, at jeg også kan komme lidt ud og nyde vejret - ellers er det skisme for trist :)

Sådan ser jeg forresten ud i dag. Den maxikjole er virkelig en favorit. Den er SÅ behagelig at have på! (kjolen er krøbet lidt op i den ene side på billedet)
Nat nat! :)

lørdag den 2. april 2011

MED PÅ VOGNEN (eller, man har et standpunkt, til man tager et nyt)

Jeg troede aldrig, jeg skulle anskaffe mig en maxikjole. Jeg har altid følt at det lignede, jeg var kommet afsted i min natkjole, når jeg prøvede én.
Forleden dag gik jeg forbi H&M på vej ned til bussen, og så fangede mit øje noget. STRIBER! Og så til kun 80 kr! Godt nok fra H&M's børneafdeling, men det betyder så at jeg også kan passe den i længden uden den skal lægges op ;) Stod i prøverummet lææænge og overvejede, men endte med at købe den med.
Det er ret uvant for mig med sådan en længde, og om jeg har figuren til det ved jeg da heller ikke helt - men sådan er der så meget ;)
Den er dejlig at have på, og i praktikken fik jeg mange komplimenter :) Det er jo ikke så tosset..
 
 

onsdag den 28. april 2010

En rigtig god dag

Det har bare været en skøn dag idag!
Havde igen kun timer fra 9 - 12 - så det er jo lige til at holde ud! :)
Brugte lidt af eftermiddagen i Bruuns, hvor jeg udover at købe aftensmad tullede lidt rundt og bl.a. så denne... øhhh... Sparkedragt?! wtf?? Er det meningen, man skal gå rundt i offentligheden iklædt sådan en sag? Eller er den kun til privat brug og hjemmehygge?! Jeg er forvirret...
Jeg prøvede også en af de dersens maxi kjoler (som de jo så smart hedder). Det er jo virkelig noget der er in denne sommer, og jeg har altid tænkt at det ikke var noget for mig. Dels fordi jeg kun har lige knap 170 cm at prale af, og derfor ikke ønsker at se lavere ud, dels fordi det måske bare ligner, at man har taget sin natkjole på..
Men jeg ved det ikke helt nu. For så prøvede jeg sådan en kjole, og jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er godt til mig eller hvad. Men fik da i hvert fald prøvet den. Ville måske være nice til sommer og festival..
Om aftenen fik vi besøg af en af Rasmus' veninder. Hun bor sådan 50 meter væk skråt gennem vores baggård faktisk, så det er jo oplagt at lave noget sammen. Og hun er super sød og det er drøn hyggeligt!
Vi fik god mad, som jeg havde lavet. Marineret kylling med peanutbuttersauce, salat og timianmarinerede kartofler.
Efter maden gik vi en tur ned for at tjekke havneområdet ud. Det er faktisk for dårligt, at vi ikke har gjort det så meget forud - vi kan jo kigge derned fra vores stuevinduer. Vi fandt ud af, at der er et slagterhus dernede, og at der lugter af ko. Vi kom også forbi en kilde

Rasmus og kilde:
Vi gik videre til marinaen, men ishuset havde desværre nået at lukke lige to minutter før vi var der. Så vi gik i 7-eleven og splejsede om en B&J. Cookie Dough. Det ved man hvad er! Og vi fik jordbær til, for det havde vores søde gæst medbragt. F-a-n-t-a-s-t-i-s-k! :D
Det spiste vi mens vi så Paradise Hotel. Dejlig, dejlig aften! :)

Mig idag...
Cardigan og nederdel: H&M, t-shirt: 5 preview/A Question Of, tørklæde: Monki, sko: Converse (købt i Berlin '06)