Viser opslag med etiketten fint. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fint. Vis alle opslag

onsdag den 18. januar 2012

TRAVL DAG + MINTGRØN

Puuh, endelig hjemme efter en laaaang dag! :)
Har været i praktik fra 9.30 - 21.00. Først på borgerbesøg, dernæst en aftenvagt i et bofællesskab, for lige at se hvad dét var for et sted. Rigtig spændende!! En dejlig og lærerig dag, men jeg er godt brugt nu. Og så blev jeg simpelthen så køresyg af køreturen i rutebilen hjem, puha... Har det stadig ik helt optimalt og er TRÆT! Heldigvis har jeg fri i morgen fra praktikken! :)
Har dog en masse, jeg gerne vil lave og ordne, men vil da i hvert fald sove lidt længere end normalt ;)

Til slut lidt hyggebilleder og kreativitet: En pakke af det Cernitler, jeg fik i julegave, er blevet til blandt andet et fint mintgrønt hjerte, som nu pynter i stuen...

onsdag den 11. januar 2012

MUMIKRUS

Da min mor var forbi kiggede vi lige lidt i butikker. Vi var også inde i COS - en butik, jeg af og til går ind i, men aldrig rigtig kan overskue.. Synes meget af tøjet er sådan lidt uformeligt?! Men måske jeg bare ikke kan finde de gode ting...
Nå, men de havde jo halv pris på en masse. Også lidt boligsager. Og hvad spotter mit øje?? Et super fint Mumikrus! Sat ned fra 135 kr (for de koster åbenbart ikke standardprisen på 150 kr i COS?) til 67,50. Altså, halv pris. Kup, jo! Den måtte med hjem.De havde kun dette ene motiv, men synes også virkelig det er fint.  Mumifar der fisker og filosoferer. Så fin en streg.


Jeg vil rigtig gerne have en samling af Mumikrus. Det var faktisk noget, jeg besluttede mig for allerede juleaften! ;)
Min søster fik nemlig dette super fine krus, og jeg var topmisundelig, haha!! :D
Synes faktisk det er det fineste Mumikrus, der findes, det med kærlighedsmotivet.

Jeg har bare et eller andet med krus.. Er sikker på, jeg bliver sådan en skør gammel dame med 10.000 forskellige krus. Arh, mon dog! Men jeg elsker fine krus, og de skal helst være forskellige allesammen.
Ville utrolig gerne finde en løsning hvor krusene kunne stå lidt fremme til skue, for de er jo så fine.. hm, den må jeg tænke videre over! :)

Men Mumikrus - dét ønsker jeg mig! Og så drømmer jeg stadig om den super fine opbevaringskrukke...

Skørt man kan få sådan et Mumi-flip som voksen, jeg var hamrende ræd for det som barn, synes det var mega creepy og ubehageligt at se, og jeg brød mig slet ikke om Lille My!! :)
Til gengæld spiste jeg mange Mumikiks med kakao..

Til slut, lige et par billeder jeg fandt via Google af samlinger med Mumikrus. Virkelig fint, altså..



fredag den 11. november 2011

11.11.11

Sjov dato i dag, ikke? :)

Nåmen, i dag har jeg været en tur ovre i Bruuns. Tog lige et par billeder af udsmykningen hos Modström. Jeg er vild med de der papirkugler, synes det er SÅ flot! Ville gerne pynte sådan op til jul herhjemme også, det ku være flot, meen kan nok ikke lade sig gøre. Til gengæld har jeg planer om at sy en flagranke i lidt lilla farver til julepynt. Men nu må vi se! :)

Var i øvrigt nærmest den eneste, der var i Bruuns Galleri. RART!!! Så det udnyttede jeg og købte en enkelt julegave. Skal virkelig have timet julegavindkøb med eventuelle fridag. Maaagter virkelig ikke de der laaaaaang køer, og at ALLE folk jo skal have pakket tingene sirligt ind. Ork!

I dag er kæresten på job hele dagen indtil sent i aften - først et freelance job og derefter studiejobbet. Øv, lidt kedeligt når man har fri, er alene hjemme og gerne ville hygge lidt, f.eks. gå en tur?
Men men, skal også bruge dagen i dag på at læse op til det nye modul. Er gået lidt i gang. Men som sædvanligt har jeg glemt alt om at et nyt modul = nye bøger, haha! Så dem skal jeg lige have skaffet, og så må jeg jo læse op senere (jamen sådan er det altid ;))
Det nye modul omhandler ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling - og jeg har virkelig svært ved at sige det uden at gabe lidt. Ja, undskyld mig.. Kan være det faktisk er spændende nok, når man kommer i gang med det, det kunne man jo håbe.

Håber I nyder fredagen derude, uanset om I har fået weekend endnu eller ej :)

onsdag den 5. oktober 2011

THE ROYAL CAFE

Jeg elsker når man tænker lidt anderledes mht. indretning. Jeg har tidligere skrevet om Hotel Fox, som jeg stadig drømmer om at besøge (altså når jeg engang tjener rigtige penge...) og nu har jeg så for første gang hørt om "The Royal Café". Synes det ser rigtig fint ud og ville bare lige dele disse smukke billeder :)




fredag den 2. september 2011

ORD

Ja, så er de fine køleskabsbogstaver fra Tiger anskaffet. Og så gik jeg lige amok på vores køleskab. Der er til mange timers underholdning, hvis man er mig, haha!!
Eneste "problem" er at der er for få E'er med i pakken...

mandag den 15. august 2011

CUTE!

Kender I de der reklamer, man får ude i siden på sin Facebook? Jeg har hørt, at de er særligt målrettet til én. Derfor undrer det mig, når jeg får reklamer for babymad, slankebukser og børnetøj. Åbenbart skal jeg tabe mig og få nogle børn?! Godt så..
Nå, men de der reklamer er jo så skyld i, at jeg nogle gange går ind på de dersens børnetøjssider og lurer lidt. Altså, er I klar over hvor meget sødt børnetøj, der findes? Nu kan man simpelthen også få musselmalet babytøj! Det er way too cute, og jeg elsker jo musselmalet (se blot her og her) og i gymnasiet dekorerede jeg et par hvide converse-lignende lærredssko med musselmalet mønster (jeg har dem stadig).
Jeg sidder også og hver morgen og beundrer de fine Royal Copenhagen termokopper i God Morgen Danmark (ja! det gør jeg simpelthen hver morgen, har intet bedre at bruge min tid på!! - haha) - men de koster altså 700 kr stykket, og det er jeg altså alt for klodset til. Desuden er jeg nærig.
Men hvor er disse dragter bare fine, og havde jeg en lille lækker baby-skinke, så blev hun da proppet i sådan en dragt. Findes også i drengeudgave med blå kant, men synes dog stadig det er for fimset til en dreng. Kongeligt porcelæn alligevel - til en dreng? arh, vel?

lørdag den 8. januar 2011

The Royal Family

I har sikket allerede set disse billeder. Men tvivler på at min kære mor har, som jeg ved læser med her. Hun er kæmpe skabsroyalist - eller skabs og skabs, hun sprang vel ud ved brylluppet i 2004 og sad klinet til tv'et i 6-8 timer, mere eller mindre ukontaktbar..

Jeg synes disse billeder fra German Vogue af den danske kongefamilie er meget flotte og anderledes. Og respekt for at kunne se så godt ud, når man venter TVILLINGER(!!).




fredag den 7. januar 2011

Hotel Fox

Ih, jeg vidste slet ikke at vi havde så flotte hoteller her i Danmark. Jeg har aldrig hørt om Hotel Fox, før jeg deltog i Brøchner Hotels julekonkurrencer via facebook. Jeg er vild med at alle rum er forskellige, og designet meget kreativt.
De gange, jeg har boet på hotel, har det ofte været et billigt hotel hvor der ikke var gjort en disse ud af indretningen af værelserne. Det var ok, for man skulle jo bare sove der - så sålænge det var pænt og rent var det jo godt nok. Men det er jo også ret fedt, hvis man kan få en oplevelse ud af at være på hotellet, i stedet for at det "bare" er et sted man sover. Jeg ville i hvert fald elske at bo på et af disse rum:
Jeg er især vild med dette. Selvom det virker lidt skørt og plat med et telt, så er det da totalt romantisk!



Dette rum er så fedt, men hører desværre også til i den dyre ende af værelser..


Jeg prøvede at lave en reservation for sjov (altså uden at hive dankortet op af lommen..) og jeg troede faktisk det ville være dyrere. Selvfølgelig er det lidt dyrt, men ikke så dyrt at det aldrig ville kunne lade sig gøre engang at sove der. Det koster fra lige knap 800 kr for to mand pr. nat uden morgenmad.
- Jeg synes det kunne være spændende at sove i en af de mange eventyrlige værelser.. Problemet ville jo så bare være "hvilket skulle man vælge?" Jeg ved heller ikke om man kan vælge på forhånd. Og jeg ville da være træt af at få et de mere kedelige værelser.. (for dem er der også nogle af, har bare ikke vist dem her)

torsdag den 29. juli 2010

Alfons på benet

Jeg er ikke så meget til tatoveringer, men jeg synes det er sejt når folk bare går "all-in" og får en fullsleeve med glade farver eller andre spændende ting. Elsker at se Miami Ink og des lignende. For det er da flot, om end man selvfølgelig også skal tænke på at det altså er noget der varer resten af livet.
Jeg tror aldrig jeg får en tatovering selv, men synes det er fedt når folk er modige og vælger noget anderledes og utraditionelt, som f.eks. denne gut på Samsø Festival. Billedet er ikke taget af mig, men er taget til Samsø Festival's avis, og jeg har taget det fra facebook. Jeg synes den er utrolig godt lavet, og ret sjov:

tirsdag den 20. april 2010

Cute!

Jeg er ret forelsket i disse mini keramik spøgelser fra etsy. De koster omkring 72 kr inkl. porto for et par, så det skulle lige være nok til at undgå told. De er godt nok fine! Måtte gerne bo hjemme ved mig i hvert fald. :)
Er du fristet kan de købes lige her

fredag den 9. april 2010

På sådanne dage..

På sådanne dage, hvor skoene gnaver og kniven er skarp er det heldigt, der findes Mummi plaster.


mandag den 31. august 2009

Fancy madpakker

Det er da alt for sødt, det her :)
(ville helt ønske at jeg havde en at lave madpakke til, er ikke helt sikker på man kan komme afsted med at give en 25 årig mand Mickey Mouse med i madpakken..?)
Billeder fra Lovebones på flickr.com