torsdag den 30. juni 2011

MIN ONSDAG

Lige lidt billeder fra min onsdag, hvor jeg tilbragte størstedelen af dagen på læsesal.
Her læste jeg blandt andet om tryksår (yikes! glad nok for at billederne i min udgave er sorthvide!)
...men så var det så liiiige at jeg tog en lille pause, og fik et helt fantastisk stykke fragilitékage med hindbærskum og kaffe til fra Statsbibliotekets kantine (som i øvrigt har gode priser!) -alt imens jeg snakkede i telefon med Roskilde-ramt - og meget, meget savnet kæreste! Ahhh! Så kan man lidt igen!
Og yes, her sidder jeg på min pind igen. I er måske ved at være lidt trætte af dette billede og denne udsigt? Well, det er jeg sådan set også ;)
I dag er det torsdag, og jeg har brugt dagen på at få styr på det sidste fra "to-do" listen inden det går løs i morgen. Jeg føler jeg har et godt overblik over hvor tingene står henne nu, og jeg håber jeg klarer den godt i morgen. Fra 11-16 er der skriftlig eksamen, og så har jeg FREAKIN' FERIE!!! Åhh hvor jeg glæder mig til at få ferie! Så mangler vi bare at få kæresten hjem. Men han kommer først mandag. Dog kommer mine forældre søndag, så det er skønt!
Det har været en hård og kedelig uge, jeg har virkelig savnet Rasmus. Men når det så er sagt, så er det egentlig et godt tidspunkt, han er væk på. At han ikke er hjemme har gjort at jeg har kunnet fokusere 100% på min eksamensforberedelse, også uden at skulle tænke på at rydde op osv. (for God knows, jeg roder virkelig meget, når jeg læser til eksamen - og dét tror jeg måske ikke han synes er så fedt? Men så er det rart nok, han ikke er der til at bemærke det :P). Tjaa, look on the bright sides? ;) Men jeg har godt nok også savnet ham - og kedet mig. Nu bliver det bare godt at få den eksamen overstået, få ferie, og hygge med familien fra på søndag :)  - og så få ham den søde hjem på mandag :)

FESTIVAL OUTFIT # 3

Tunika: H&M, Solbriller: RayBan, Sandaler: Dorothy Perkins, Smykker: Pamela Love og Fashionology

onsdag den 29. juni 2011

SOFT GALLERY

I går lå der en fin pakke i min postkasse... "Har du nu lavet ulykker igen??" Tjaaa. Lidt. 
Pakken var pakket ind i super fint papir og bånd, der var et kort med en personlig hilsen til mig (sådan noget er bare så hyggeligt!) og så var der et modelfly med. Sidstnævnte kan nok forklares pga. det, jeg nu havde bestilt.. 
Nemlig en børnet-shirt i str. 12 år dreng! :P Noget af at sats at bestille over nettet, men eftersom jeg har en jakke i str. 12-13 år dreng fra H&M's børneafdeling, og denne var beskrevet som "lidt stor i størrelsen", så turde jeg godt. Og heldigvis passer den fuldstændigt som alle mine andre t-shirts! Billedet her er fra nettet, da mit mobilkamera på ingen måde kan fange hverken farve eller print særligt godt. Printet er et kranie, sammensat af en masse fugle. Smuk og cool på én gang, og lidt Alexander McQueen agtig, no? :)
T-shirten fås også i en voksenudgave - men den er meeeeget dyrere (700 kr). Denne er i stedet købt på tilbud til 180 kr, sat ned fra 300 kr. En helt okay tilbudspris, især når man læser lidt mere om mærket. Det er økologisk bomuld, og mærket "Soft Gallery" skaber deres designs på baggrund af samarbejder med nationale og internationale kunstnere. Dvs. at når man køber et stykke tøj fra mærket, har man også købt et lille "kunstværk" hvor print eller design er kreeret af en kunstner (det er også derfor tøjet er SÅ fint!).
Desuden støtter man et børnehjem i Indien, når man køber tøj derfra, som man kan se på den medfølgende tag:
Soft Gallery laver primært børnetøj, men altså også tøj til kvinder. Og så laver de fiiiine puder! 
Jeg kunne ikke finde så mange billeder af voksentøjet på nettet, så der kommer også lidt af børnetøjet. Det hele er jo meget, meget fint!
Disse bukser måtte gerne bo i mit tøjskab. Ku altså godt bruge et par haremsbukser til, nu vi er ved snakken ;) Fine er de i hvert fald:
 Og så er jeg helt pjattet med disse shorts, med fine broderidetaljer (dårlig billedkvalitet, men det bedste, jeg kunne finde...):

 Lækre puder med ugler på (men til 600 kr pr pude - gisp!)


MIN TIRSDAG

Man bliver lidt trist/skør i hovedet osv. af at gå rundt helt alene i en tom, tom lejlighed, og tage op på en læsesal, hvor man skal være heeeeelt stille. Derfor var det SÅ skønt, da min søde veninde - og hendes lille dreng på 7 mdr -  kom forbi til formiddagskaffe i går. Jeg havde virkelig brug for lige at være lidt social og hygge mig :)
Hun havde taget kaffe og lækre Frellsen flødeboller med med marcipunbund - uhhm! Hun fik også sin fødselsdagsgave af mig, som jeg synes hun havde fortjent - dels for at have fødselsdag (selvfølgelig ;)) - men også for at have klaret frygtet juraeksamen til topkarakter trods to små børn og sygdom og ingen mulighed for at læse op. Hvor sej har man lige lov at være?? :D
Og mens nogle hyggede sig med flødeboller og kaffe, var der andre der havde en regulær FEST under bordet,  med gavebåndet fra pakken :) 
Da de var taget hjem igen tog jeg op på Statsbibliotekets Læsesal - mit andet hjem these days!

- og det var så min tirsdag! :)

tirsdag den 28. juni 2011

FESTIVAL OUTFIT # 2

Her kommer endnu et:
T-shirt: Wildfox, Solbriller: RayBan, Sko: Comme des Garcons, Smykker: Line & Jo og Nastygal.

MIN MANDAG

På min mandag så jeg sådan ud i tøjet, iført ny t-shirt. Dog skiftede jeg hurtigt til tynde leggins og sandaler i stedet - det var jo vaaaarmt! I dag er jeg iført t-shirt og shorts, men det kan jeg ikke vise billede af, for både fotograf og kamera er stukket af! Ja, hvad giver I? HERRE flabet...
Da kæresten var sendt afsted med kurs mod Roskilde Festival satte jeg kursen mod Statsbibliotektes Læsesal. Oh, hvilken fest!
En pause med automatkaffe og æble blev det også til:
...og så tomt var der, hvor jeg indtog kaffen:

FESTIVAL OUTFIT #1

Så er det Roskilde-tid. Kæresten er derovre allerede - og jeg skal være herhjemme og savne ham og læse til eksamen. Jeg skal nemlig til skriftlig eksamen 1. juli!
Men jeg har leget lidt med Polyvore, og lavet nogle "hvis jeg skulle på festival, så ville jeg ønske jeg kunne se sådan ud" collager.
Det var lidt sjovt at lege med, sådan lidt "klippe-klistre" ;D
Meget af tøjet her, er dog "ønske-tøj", da det er dyre mærker og smykker. Men "if money wasn't an issue" ville jeg altså gerne se sådan ud:
Shorts: Kookoon, Gummistøvler: Hunter, Fingerring: TopShop, Paraply: Dorothy Perkins, T-shirt: Alexander McQueen

mandag den 27. juni 2011

TANKER OM ROSKILDE

..kan bedst beskrives præcis som Stinestregen gør det. I dagene op til Roskilde virker urinstøv, folk der tisser op af ens telt, mudder, larm og des lignende ikke særligt tiltrækkende.
Så snart der er udsolgt og det eneste, man hører om når man tænder for TV/Radio/Computer er Roskilde Festival bliver man alligevel så pokkers misundelig på alle dem, der er derovre *suk*. Jeg har stadig min første Roskilde Festival oplevelse til gode...

søndag den 26. juni 2011

SUNDAY

På min søndag.....


...morede jeg mig over at sætte post-it notes på min tømmermændsramte kæreste:
.....så jeg sådan ud i tøjet, med min nye tørklæde!
....mødtes jeg med min veninde til en lang hyggesnak om alting om ingenting. Hun bor i Odense, og sidst jeg så hende var her - så det var så skønt at se hende igen. Hun var til fest i Århus igår og kunne derfor berige min dag med sit selskab i dag :D (er billedet ikke ret godt taget af mit 2mpix mobilkamera?! Synes det er sejt at noget er sløret, og noget i fokus (deriblandt min veninde! ;))
....drak jeg en "Ultimate Iceblend" med føromtalte veninde. Den var - næsten - alle penge værd. Og selskabet var bestemt det hele værd!
.....spiste jeg verdens bedste pizza'er fra D's sammen med verdens sødeste kæreste (jep, endnu et værdibevis han havde liggende!) mens vi så et afsnit af Matador!
.....og så læste jeg selvfølgelig også til eksamen! Men det er jo ikke særligt spændende at skrive om ;)

lørdag den 25. juni 2011

LØRDAG...

I morges stod jeg op og iførte mig dette tøj. Bukserne er faktisk to år gamle (se dem bl.a. på her og her og her og her ) men er stadig en favorit. De er yderst behagelige! Kunne godt tænke mig endnu et par løse haremsbukser, gerne med leopardprint (surprise, much?!) men kan ikke finde nogen, der er pæne (jo fra sidste års Fashion Against Aids kollektion for H&M, men det hjælper mig ikke meget...)
Jeg havde et par ærinder nede i byen, og sørme om jeg så ikke også lige kom til at udsalgsshoppe bare en lille bitte smule... Fandt to ting i Gina Tricot til hhv. 29 og 39 kr. Så må man faktisk godt! Synes begge ting er rigtig fine. Den franske tekst betyder (vist nok) "Snart, min elskede!" (hvor lyder det dog lamt!) men jeg synes også jeg kan mindes at "a bientot" kan betyde "vi ses snart" eller "til vi ses". Men det er selvfølgelig også ved at være nogen år siden, jeg har haft fransk...
Nåmen dernæst tog jeg så på læsesal. De to timer, den nu havde åbent endnu. Jeg koncentrerer mig meget bedre om min læsning på læsesal, og jeg panikker lidt over at det er søndag i morgen og ingen steder har åbent. Crapdammit. Kan jeg ikke godt få et kosteskab, jeg kan sætte mig ind i? Pwetty please?

Senere - om aftenen, da kæresten var taget til kollegafest - tøsehyggede jeg lidt med mig selv og en ordentlig omgang bland selv slik (som jeg har lidt kvalme over pt, suk..) og så filmen "Sex and the city 2" som jeg endnu ikke havde set. Og jeg vil gerne sige til alle jer, der heller ikke har set den, men som overvejer fordi I er kæmpe SATC fans og alligevel lidt nysgerrig - LAD VÆRE! DON'T! Simpelthen! Spild af liv siger jeg jer!
Jeg satte den på, og var så ikke klar over at den var så lang. For den ER virkelig laaaaang. 2 timer og 15 minutter. Det ville være okay, hvis den så var sjov og underholdende hele vejen igennem. Jeg kunne da nemt nappe 4 SATC afsnit i streg og gerne flere. Men filmen er lang, langtrukken, kedelig.... Jeg forstår virkelig ikke hvorfor de ikke har cuttet den ned? Den er intetsigende og ja.. bare BLAAAAA. Alligevel er jeg så stædig, at jeg selvfølgelig skulle se den til ende. Men det er helt sikkert en film, jeg aldrig vil se igen! Hvorimod jeg synes 1'eren er meget sød og sjov og mere i seriens ånd. Jeg giver den én stjerne. Og den er for deres sko!
Jøsses en møgfilm....
Nu vil jeg gå i seng med "Grundbog om Hjælpemidler". Og mens det i nogens ører måske lyder frækt, må jeg beklage og sige, at det er det......IKKE! Godnat, folks!

LIDT FRA I GÅR

Lige lidt fra i går hvor jeg så sådan ud, da jeg smuttede op på læsesalen:
Og da kæresten kom hjem fra job fik vi dette til aftensmad, som var meget lækkert:

fredag den 24. juni 2011

MIN DAG PÅ LÆSESAL

I dag kl 09 tog jeg sammen med kæresten op på Statsbiblioteket. Jeg har faktisk aldrig været der trods mine snart 5 år i Århus, men det har altid virket lidt skræmmende og uoverskueligt at tage derop på egen hånd. Desuden er det et udpræget "uni-sted" - og jeg går jo ikke på uni (men elsker at lege at jeg gør og crashe deres fredagsbarer, tage på Eforen og des lignende - selvom det er længe siden, det er sket sidst!!)
Nåmen vi fulgtes derop, og han viste mig lidt rundt, og så placerede jeg mig i læsesalen. Den læsesal, hvor man skal være allermest stille. I like!
Kl. 10.45 var jeg simpelthen så træt, at jeg var nødt til at tage mig en kop kaffe. Kunne ikke lige overskue kantinen, så trak bare noget automatkaffe. En værre gang sprøjt, men det virkede!
Kl. 11.42 læser jeg videre i "Grundbog om Hjælpemidler"
Kl. 13 kommer kæresten på visit til kaffe og kagepause! Statsbibliotekets Kantine har et helt fantastisk udvalg af kager! Jeg er svært imponeret!! Cupcaken her var dog flottere end den smagte...
... til gengæld var denne kage vildt god. En æblekage med flødeskum og jordbær på toppen. Mums!
Kl. 14.02 er det tilbage til læsningen, hvor jeg fortsatte indtil kl. 16. I alt fik jeg læst over 180 sider i "Grundbog om Hjælpemidler". Er jeg ikke dygtig, hva?!

SKT. HANS

I går var det Skt. Hans aften, og jeg var iført dette tøj (+ cardigan, jakke og tørklæde) men ville ønske, jeg havde taget meget mere på, for det blev godt nok koldt om aftenen!
Vi mødtes med nogle af DSR medlemmerne (fra elevrådet på min uddannelse, hvor jeg er med i) og så grillede vi og hyggede. Kl. 21. blev bålet tændt, og der var noget mere pep i det end sidste år.
Var dog glad for jeg ikke sad i den retning som røgen fløj!!
Vi drak lidt flere øl inden vi tog hjem omkring kl. 22.30. Så blev det altså for koldt!!

Vi fejrede Skt. Hans i uniparken, som jeg altid vil huske som det første sted, jeg fejrede Skt. Hans i Århus (i 2007), og hvor jeg dengang drak to Long Island Iceteas til 25 kr stykket - og så kan jeg ikke huske mere fra den aften!!! :-O

Det er et hyggeligt sted at fejre Skt. Hans, stedet er jo fyldt med en masse andre unge studerende, og man render ofte ind i folk, man kender. Dog synes jeg det er lidt uorganiseret. F.eks. undrede jeg mig over at vi aldrig skulle synge "Midsommervisen" (som jeg elsker!!) men da vi tog hjem kunne vi se at der lå sangblade rundt omkring - så måske har de sunget, bare uden vi har hørt det? Måske skulle vi prøve Tangkrogen næste år. Så kan man også høre selveste borgmesteren holde båltale! ;)

Billeder fra Skt. Hans 2008 kan ses her og fra 2009 lige her (jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har nogen fra 2010...)

torsdag den 23. juni 2011

ROSE

Et detaljebillede fra søndag, hvor halskæde, neglelak og cardigan tilfældigvis matchede

onsdag den 22. juni 2011

DET ER ONSDAG

I dag startede jeg ud med følgende til morgenmad - et hårdkogt æg, et stykke rugbrød og en smoothie tilsat protienpulver. Jeg har nemlig læst, at man om morgen skal have masser af proteiner, fordi det booster stofskiftet (åbenbart!). Vi vil prøve at leve lidt sundere herhjemme og det handler nok ISÆR om at droppe slik m.m. da vi begge har en meget sød tand. Jeg synes dog vi er ret gode til at spise sundt og varieret, men vi burde nok indføre flere grøntsager til maden.
I skolen har vi haft fremlæggelser h-e-l-e dagen! Jeg er ikke så tosset med at fremlægge, men det gik nu okay, også selvom jeg skulle fremlægge om lovgivning ift. boligændringer samt Toulmins argumentmodel (lyder det ikke bare herre spændende?!)

Til aftensmaden fik jeg (jeg alene hjemme indtil kæresten kommer hjem fra job) danske jordbær. Jeg plejer at komme skummetmælk + fløde ovenpå, men denne gang tog jeg en lidt sundere version (ift. piskefløde!) og valgte at komme økologisk sødmælk på - og det var helt okay! Man får nemlig stadig den lidt fede flødesmag, men selvfølgelig er det ikke helt det samme. Jordbær er fulde af jern, og det er jo altid sundt, især når man er kvinde :)
Og sådan så jeg ud i dag. Jeg har læst lidt om stenen i min nye halskæde - jeg tror det er en rosa quartz - som åbenbart skulle være en kærlighedssten og give øget selvværd samt få en til at se yngre ud. Ikke dårligt ;) Jeg tror dog ikke på sådan noget med krystaller, men det er da meget sjovt at læse om :)