Viser opslag med etiketten De unge mødre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten De unge mødre. Vis alle opslag

tirsdag den 24. april 2012

MÅSKE FIK DE VUGGESTUEBAKTERIER SÅ INDHENTET MIG...

I nat sov jeg rigtig dårligt fordi jeg vågnede hvertandet øjeblik fordi det føltes som om mit hoved skulle eksplodere. Sådan lidt vakuumagtigt. Svært at forklare.. Men har det ofte sådan, når jeg er lidt forkølet. Er dog ikke rigtig forkølet, men nyser, har ondt i ørerne og ikke mindst ondt i halsen. Jeg prøver at bekæmpe det med varm Baileyte (ja, det er der en te, der hedder i Søstrene Grene ;)) med mælk i. Og så håber jeg det snart går over. I morgen har jeg heldigvis kun 4 timer på job, så det er til at klare. I dag var jeg også lige til træning. Er lidt for længe siden, jeg var til det sidst - ahem! Men jeg vil gerne have opbygget en god rytme med at træne. Jeg har tiden til det. Så hvorfor ikke? Oveni i de 100 km. jeg cykler om ugen i alt til og fra arbejde burde det da kunne give resultater - i det mindste resultater, der kan mærkes om ikke også resultater, der kan ses. Nu vil jeg vende tilbage til min tvaften. Uha, tirsdag er fantastisk! Starter med at se "Ingen kære mor" (hende bloggeren, der er med - hendes blog har jeg fulgt i et år. Så det er lidt sjovt. Ikke at hun er min type overhovedet (altså livsstils/tøjmæssigt, hun er sikkert sød nok :)), men det er nok især derfor jeg synes det er lidt sjovt at læse hendes blog..) bagefter ser jeg lige det sidste af "Mig og min mor" og så selvfølgelig "De unge mødre", hvor jeg virkelig undres over hvorfor hende Nanna er endt op med Ditlev. Synes det er ret sørgeligt... Jaja, kærligheden har ingen alder eller grænser, blabla - jeg holder fast i det, jeg mener ;)

fredag den 8. juli 2011

TV TV TV

Herhjemme på matriklen er vi velsignet med et par tvkanaler, der enten viser "Tour de France" eller "Fællessang fra Mariehaven". Ork!
Derfor er det rart, at der findes sådan noget som nutv. Nu er mit abonnement på 5 dage desværre for længst udløbet, men det er godt nok blevet udnyttet den tid, det varede.
Særligt har jeg skam-set "De Unge Mødre" (mangler dog stadig 4 afsnit - verdammt!). Når man nu ser "D.U.M." kan man virkelig undres. Undres og forundres. F.eks. undres jeg meget over, at man vælger at se sådan ud, når man bare skal til jordemoder:

Det er som om, at jo længere man kommer hen i sæsonen, jo længere kravler hendes wanna-be øjenbryn op i panden på hende. Jeg forstår ikke det look - konstant overrasket?
Men det er ærgerligt, for uden al den makeup og de mærkelige smykker er hun faktisk en køn pige... But whyyyy?

Jeg forundres derudover over HVOR meget, det er muligt at rode på en 3-værelses lejlighed. Og hvor ulækker man faktisk kan være... Tænker dog også, at man kan diskutere hvor etisk forsvarligt det er fra Sand Tv's side, at lade dem optræde i tv, når de ikke selv kan se, at det er skadeligt for deres situation. Det er jo lidt, at udstille nogle stakkels mennesker. Og vi sidder alle derhjemme i den bedste sendetid, og forarges og siger "kææft hvor er det klamt!!". I virkeligheden er det jo hamrende synd for dem. Og hamrende godt tv.

Nutv giver også adgang til endnu en fantastisk reportageserie, nemlig "Single-liv". Hvor jeg nu har stiftet bekendtskab med Joy og hendes mor. Og jeg tror egentlig ikke, jeg vil sige så meget, men i stedet lade disse YouTube klip tale for sig selv..... Og så priser jeg mig lykkelig for, at jeg ikke har sådan et forhold til min mor. Jeg er rigtig glad for min mor, og jeg er glad for at hun er min MOR og ikke min veninde. Jeg ville nok også flegne ret meget, hvis hun insisterede på at låne alt mit tøj. Foruden alle de pinligheder, man skulle være vidne til. Oh dear... Fint nok at man er tæt med sin datter, men man skal IKKE være hendes veninde. Deres forhold er så forkert på så mange planer. Men se selv her:



Nu er mit Nutv abonnement som sagt udløbet, men jeg er så heldig at jeg har lånt et Sputnik abonnement :D
Så nu er jeg gået i krig med et glædeligt gensyn af "Årgang 0". Det er så sødt at se de første afsnit. Hold kæft hvor er børn bare søde, når de er 1½ - 2 år!
Min yndlingsfamilie i Årgang 0 er helt klart familien med Emma. Måske fordi de er så ærke-vestjyske, som man overhovedet kan være. De tager til Lars Lilholt koncerter i Karup, de har en suppe-steg-og-is-musiker til deres bryllup...
De er helt nede på jorden, og bare ikke til at stå for. Måske går de rent ind i hjertet på mig fordi jeg også selv er vestjyde. Og så er Emma bare for charmerende.

Det er også et meget glædeligt gensyn med ham den lækre far (HVORFOR skulle de droppe ud af serien?! - det er bare ikke okay, jeg savner mit eye-candy!!) og deres smukke og søde børn.

Det er virkelig en fantastisk serie, og jeg nyder at kunne have min egen lille "Årgang 0"-marathon, når nu regnen siler ned udenfor, og jeg har F-E-R-I-E! :D
Skønt, skønt, skønt ;)

fredag den 22. august 2008

Pigehygge en torsdag

Idag har jeg været sammen med Ida. Vi mødtes ved Salling, kiggede lidt i butikker, og tog så hjem til mig. Her lavede vi pizza, og så De Unge Mødre på http://www.nutv.dk/

Selvtaget billede af mig selv idag..
Vores pizza. Der var pepperoni på og masser af hvidløg. GODT!!
Baby som voldknækker sig ud over sin mor. Det grinede vi meget af...
/rebekkaY