Viser opslag med etiketten ikea. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ikea. Vis alle opslag

onsdag den 29. februar 2012

UD AT KØRE MED DE SKØRE T/R IKEA!

Min kæreste har et freelancejob, oveni at han skriver speciale. Dette medfører, at han af og til skal langvejs rundt i landet. Og når han skal det, så får han lov at leje en bil. Igår aftes tog vi så en tur i den lejede bil - en Fiat Panda (ikke at jeg ved en disse om biler, men den var ret rar at sidde i...) ud til IKEA. Det er heldigvis nemt nok at komme i IKEA i Århus også med bussen, men den kører altså kun hver halve time. Og det tager lang tid. Og så er bare sjovt at køre i bil når man kan. Vi har ikke bil (og jeg har ikke noget kørekort, og savner det heller ikke) så det er jo klart, at vi ikke får kørt ret meget bil. Men det er sjovt, når man endelig får muligheden. Og sjovt at køre rundt i sin egen by i bil - det er bare lidt noget andet end bus.
Men självklart går jeg mest ind for kollektiv trafik frem for biler. Og jeg skal nok holde kæft omkring den der betalingsring, som jeg umiddelbart syntes lød som en god idé. Men det kan jeg jo sagtens synes, når jeg ikke har bil. Hoho.

Nå, men vi satte os ind i Panda'en, klar til at tage på tur!

Men først skulle der lige tankes
Århus By Night, set fra en bil:
På vej:
Og så landede vi i IKEA! Vi startede med at spise aftensmad. Der var tilbud på 10 kødboller med tilbehør for 25 kr. Og så har de jo "all-you-can-drink" sodavand for 10 kr. Altså, det er jo priser, der er til at forstå! Vi gillar't!
Kötbullar, potatismos, gräddsås och lingonsylt
Självklart var jeg også nødt til at købe en svensk fastelavnsbolle. En svensk fastelavnsbolle hedder en "semla" (flertal: semlor) og er en kardemommebolle med marcipan og flødeskum indeni. Mums mums mums! Jeg bagte selv en version sidste år, og ville gerne have bagt igen i år, men det fik jeg ikke lige gjort.
Jeg synes min hjemmebagte version er bedre end IKEAS (ikke for at prale) men den udgjorde da en fin lille dessert, den lille kardemommebolle :)
Jeg tror, det er den hurtigste og billigste tur, vi har haft i IKEA! Vi købte slet ikke noget til os selv. Jeg kiggede lidt for at se, om de havde noget flot stof, men nej. De havde faktisk ikke rigtig noget spændende. Ikke engang kataloget frister mig i år. Har man hørt mage!
Men vi fik købt nogle vaskeposer med stativ for opgangen, altså til den fælles vaskekælder. Vi købte også 12 for to år siden, da vi flytte ind, men de er alle væk (!!??). Så nu har vi købt nogle nye. Selvfølgelig ikke for vores egne penge, men de penge, ejerforeningen nu har til fællesting.

lørdag den 9. juli 2011

MIN TORSDAG I BILLEDER

07.39 Er ret så tidligt oppe i forhold til at det er min ferie! Spiser lige lidt youghurt, og prøver at vågne...

08.17 Er ankommet til Fitness World - simpelthen! Utroligt så morgenfrisk, man kan være... :-O







09.17 Kan ikke lige overskue mere træning, og sidder nu i prøverummet, og tager mig sammen til at tage sko på, og cykle hjem igen..
11.57 Er ankommet til IKEA, hvor jeg skal mødes med en dejlig veninde, jeg ikke har set længe. Skønt!
12.51 Vi er blevet sultne, og tager et pit-stop i IKEAs bistro. Kötbullar, potatismos och lingonsylt! Ja - har man kendt magen - jeg kan lide kartoffelmos! Så længe man spiser det med noget "fast", så er det faktisk ganske ok!
14.42. Min veninde og jeg er inde i byen og kigge lidt. Og så var man da et skarn, hvis man ikke også lige skulle have en bette is (fra "suppestegogis")
16.42 Er hjemme, og chiller ved at surfe rundt på mine yndlingsblogs

18.20 Vi har gang i grillen i Mindeparken!! Her hygger vi med to af kærestens veninder. Vejret er skønt, dejligt!
21:30. Det er blevet køligere, men vi hygger med UNO :D
22.30 Så blev det alligevel for koldt at sidde ude, så vi er hjemme igen. Hygger med lidt Årgang 0 på computeren før sengetid

23.06 Godnat. Er træt efter en lang og dejlig dag

lørdag den 7. maj 2011

PHOTO DIARY - TORSDAG (STUDIEDAG)

07.00. Godmorgen! Vågner op i nyvasket yndlingssengetøj. Skønt!!
07.30. Er i tøjet. Trøjen er et af de loppekup, jeg gjorde mig. Var lidt i tvivl om den ville være et hit, da jeg prøvede den første gang - den er ret udringet. Men heldigvis kan man sætte trøjen, så det fungerer.
08.00 Læser lektier om blandt andet love og paragraffer om hjælpemidler.....

 8.30. Kæresten slapper af på spisebordet i en solstråle. Han er lidt mærkelig ;)

09.15. Holder en lille pause og blogger lidt

 10.00. Lægger lidt tøj sammen.. puuh...

 12.10. Er landet ved Ikea!!!
 
 13.20. Er hjemme igen fra Ikea, med blandt andet disse køb: Et solsejl til altanen og to tæpper til 9 kr stykket (de er så gode til kapsejlads og Stella Polaris og des lignende)
 15.10. Er til lagersalg inde i denne bygning i Filmbyen
15.20. Der er bestemt mange fine ting til lagersalget, men synes ikke der er noget, jeg bare have. Det koster alligevel også 200 kr pr. del - eller 3 for 500. Så.
 18.15. Griller og chiller med kæresten og nogle af hans kammerater, hjemme hos os i baggården. Mums!!
  21.30. Hyggen er rykket indenfor, og vi spiller Beatles Rock Band - et evigt hit, når man har gæster ;)

23.30. Godnat - sengetid!!

søndag den 10. oktober 2010

En fantastisk weekend.,

..er nu ved at ebbe ud.

Jeg har jo haft weekend siden onsdag eftermiddag - og det er bare fantastisk! Onsdag og torsdag havde jeg besøg af min søde mor, så hyggeligt. Vi var i Ikea onsdag aften, og det blev til en lampe til sengebordet, jeg købte i genbrug sidst jeg var hjemme, nogle puder til sofaen, noget fint stof og lidt småting.

Ved ikke lige hvad jeg skal sy af dette stof. Håber jeg finder en idé, for det er så fint..
Torsdag spiste vi morgenmad på café Ziggy, og bagefter gik vi en tur rundt i byen. Vi var bl.a. inde i en fin stofforretning i latinerkvarteret, som lige var åbnet. Der havde de bare det fineste stof! Desværre også ret dyrt, det meste kostede fra 150 kr pr. meter. Men skulle man bruge stof til børnetøj eller børneværelset, så var det et mekka. Og så havde de vildt meget forskelligt stof med ugler på! Simpelthen så fint.. Noget af det stof de havde:

Det var bare så hyggeligt at have min mor på besøg :)

Lørdag var jeg til modemekka med to søde veninder. Vi mødtes allerede kl. 9 ved Baresso for at købe kaffe, og gik så over til Scandinavian Center for at stå i kø, så vi rigtig kunne komme først til alle de gode mærker..

Hmm, jeg kunne godt nok ikke se alle de mærker, de havde reklameret så meget med at de havde. Måske var det mig, der var dum og blind, jeg ved det ikke.. Men der var ingen Stine Goya stand, og det havde jeg regnet med at der ville være, så det var rimelig øv.. Desuden var det ikke specielt billigt, f.eks. den halskæde jeg har med ugle, den kunne man købe for 150 - altså en 10'er mere end hvad jeg selv har givet(?!). Og så var der rigtig meget Second Female og Just Female.
Ganni og Rützou havde stande, hvor jeg tror der var en del at spare. Men der var så også temmelig crowded, og det var ikke lige så meget min stil..

Så var der de dersens goodiebags, men de var også bedre sidste år - der var flere vareprøver i. Øv, det hele var ret skuffende men heldigvis var jeg med godt selskab ;) så det var altid noget! :D Jeg købte da en enkelt ting, en fin kjole. Som jeg faktisk er ret glad for nu, men i situationen var det nok mest en jeg købte pga. frustration og irritation og "jeg skal sgu da ha' no'et, det skal jeg sgu da haaaa'" Så det blev til denne fine og enkle kjole fra mærket "Eksempel". Har aldrig hørt om det mærke før. Gav 200 for den.
 Men jeg tror ikke lige jeg gider det der modemekka næste år... Jeg gør bedre kup på januarudsalget (og der er fri entré ;))
Nå, det var lidt om min weekend. Har haft lidt bøvl med bloggen, så derfor (og pga.travlhed) har jeg ikke lige fået blogget så meget men det skulle gerne virke nu.

mandag den 8. marts 2010

Besøg, weekend og stofkøb!

En dejlig weekend nærmer sig desværre enden.
Jeg har haft min mor på besøg, og vi har hygget os med at tage i Stof&Stil igår i Tilst - hvor vi for vild, og måtte ringe til min far! Haha!! Men vi fandt det, dog fandt jeg ikke det stof, jeg var på udkig efter så må vente til det igen er til salg online - det er totalt udsolgt nemlig, desværre! Det er super fint er det..
Men vi fik købt noget stof til at sy sofapuder af, til min mors og fars sofa.

Idag var vi så i Ikea, da jeg igår aftes tilfældigvis kiggede på deres hjemmeside. Kom i tanke om at de også har metervarer, og der var rigtig mange fine på hjemmesiden, så vi besluttede os for at stå halvtidligt op og så være ved Ikea når de åbnede. Desværre var der meget af stoffet som IKKE var der alligevel (trods jeg havde lavet en online lagerforspørgsel, hvad pokker skal den så gøre godt for?!) Men fik da købt 2 meter af to forskellige fine mønstrede stoffer. Stof er meget billigt i Ikea, det koster fra 13 til 39kr meteren, enkelte er lidt dyrere. Og der er meget fint. Vi købte også lidt andre småting, eller det blev til to bakker for mit vedkommende, jeg synes de var så nuttede. Overvejer om en af dem skal stå i rumdeleren med noget ovenpå, eller om det bliver for meget. Men ellers havde jeg tænkt mig, at man kunne bruge dem som underlag/dækkeserviet, når man en sjælden gang sad ved sofabordet og spiste eller andet..
Købte også sengetøj, da man kunne få et sæt for 19 kr, så købte to sæt.
(det er pænere i virkeligheden end på billedet..)
Så var vi på jagt efter skohorn, men de var vist udsolgt.. :(
Og så har de STADIG ikke fået mit Sveje tæppe! Mon jeg nogensinde får det.. suk suk..
Det dårlige ved Ikea er, at der altid er mindst én af de ting man går efter, som man ikke kan finde. Det er bare noget øv!
Men jeg kom da som sagt hjem med lidt. Stof og bakker:
Hvad jeg skal sy af stoffet ved jeg ikke heeelt endnu.. Måske en taske af det orange, men jeg skal også sy en taske af noget stof fra stof&stil (det som var udsolgt) men det gør vel heller ikke noget at have to nye fine tasker?! Ellers ved jeg det ikke, men skal nok finde på noget :)
Og så var min Ebay skjorte jo kommet i fredags. Og den ser sådan ud på:Den er ret lækker, og min mor blev så misundelig, at vi nu har bestilt en til hende - dog i grå.
Jeg har forresten stor krise over mit hår. Nøj hvor jeg synes det er kedeligt når det bare hænger!! Der måtte godt ske lidt mere i det. Måske nogle etager og noget udtyndning?! For jeg er ret glad for længden, farven og pandehåret. Så det kan vel ikke blive så meget anderledes?!
Har bare lyst til at blive klippet lige NU og tror heller ikke der går længe, inden jeg bestiller tid. Hvad er det med det forår? det gør bare ALTID at man vil have gjort noget ved sit hår, synes jeg.. Sidst jeg blev klippet var i oktober, så det er vel også okay snart at tage til frisøren.. er det ik?! :)

fredag den 27. juni 2008

Lidt rundtomkring..

Det er sjovt sådan at have en bil, man kan tøffe rundt i.. Man bliver helt forvænt;) Igår tog vi i Metro, men fandt dog ikke noget derude, vi ikke kunne undvære. Lidt småting købte vi da, men ikke noget særligt. Havde håbet på at finde lakridssauce (til is) derude. Af alle steder, skulle man da synes de havde det der. Desværre tog jeg så fejl. Senere om aftenen tog vi i IKEA, og købte lidt forskelligt. Jeg fandt en smal reol, der passer perfekt ind i entreen. Her er lige et billede af den, fra IKEA's hjemmeside.Vi har ikke lige monteret den endnu (den skal sidde fast på væggen) men det gør vi i morgen formiddag. Jeg købte også en lille fin bordlampe, til at have stående på reolen. Jeg synes nemlig, jeg mangler lys i entreen. Så jeg købte denne her:

Nogle af de andre ting jeg købte: Krammefrø på tilbud. Kunne ikke stå få den. Den er utrolig grim og sød på én gang. Den skal ligge og slænge sig på min seng. Munden er en lynlås lomme, som man kan gemme hemmelige ting i..


Opbevarings - ophængs-ting, som skal hænge ude på badeværelset. Vi har købt sådan en dims til at hænge den op med, så det skal vi også lige have hængt op i morgen. Og så skal min gamle rullevogn bare UD, er træt af at se på den. Den er gået ret så meget i stykker efterhånden.

Grøn pude..

Tja, det var vel det.. Idag var vi i Shoppit i Tilst, og jeg fik købt mig to billeder. Henholdsvis 50 og 35 kr. Det ene skal hænge på badeværelset. Det bliver så fint. Jeg skal nok tage billeder af det hele, når det kommer ordentligt på plads. Og når min Amélie plakat kommer (det glæder jeg mig til.. bare den kommer lørdag eller mandag!!) Fint fint bliver det.

Senere idag tog vi i Salling, de har jo udsalg som startede idag. Og derfor havde de åbent indtil kl. 22. Så vi tog derind om aftenen. Var dog ikke imponeret over udvalget, må jeg sige.. Men fandt da til allersidst nogle cashmere Erfurt tørklæder, der var sat ned fra 250 til 130kr. Dét kunne jeg ikke stå for! Har købt et i fine sommerfarver. Det er ternet. Og man kan IKKE have for mange tørklæder.. Jeg bruger det jo nærmest hver dag, som accessorie. Så det er fedt at have lidt at vælge imellem.

I morgen har jeg ikke de vilde planer. Skal lige ind til byen kort et smut, og så ellers bare igang med at gøre hovedrent.. Det hele trænger efterhånden. Evt. også vaske tøj, hvis jeg kan få en tid, og generelt gå og være sådan lidt husmoderlig. Om aftenen skal jeg og Rasmus til fødselsdag. Det er to af hans veninder der holder det. Det bliver hyggeligt, men vi har bare det lille problem, der hedder fødselsdagsgave.. Jeg tænker lidt, at vi da kan købe sådan et tørklæde til hver af dem, da de var fine og kan fåes i mange forskellige farver. Og det er jo Salling, så man kan altid bytte det til noget andet eller få pengene retur. Hmmm, men vi ved det ikke helt. Om de er "tørklædepiger" eller hvad. Men jeg synes nu det var en god idé jeg lige fik ;)

Jeg smutter igen, jeg er helt flad efter dagens anstrengelser..Ciao!