Viser opslag med etiketten nederen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nederen. Vis alle opslag

mandag den 17. oktober 2011

MANDAG

Yes, det er i den grad mandag... I morges, på vej i skole, gik min cykel i stykker. Sådan cirka 1 kilometer før endedestinationen, på vej op af bakke - KRRRRRKKK sagde det, og pludselig hjulrede pedalerne rundt uden at gøre noget. Jeg ved ikke helt, hvad der er galt, men altså noget inde i navet... hmm...
Nåmen så må jeg jo tage bussen *suk*.

Her i eftermiddags var jeg en tur rundt i byen, for at ordne forskellige ting. Jeg var også inde i Monki, hvor jeg prøvede lidt forskelligt tøj, som jeg vil ønske mig i julegave. Egentlig var det ikke fordi der var voldsomt  mange mennesker - jeg var faktisk nummer ét i køen til prøverummet - men det hjalp ligefedt, når to teenagedøtre havde optaget to prøverum ved siden af hinanden og skulle prøve hele Monkibutikken. Hver. Og så skulle de se hinanden i tøjet hele tiden, og så skulle deres mor se dem i tøjet hele tiden, og så skulle moderen lede hele butikken igennem flere gange for at finde nye størrelser. Jeg var godt nok ved at blive idiot, det tog jo en krig!

Endelig kom jeg til, og kunne prøve tøjet - i fred og ro - eller NÆ NEJ, for pludselig kommer der sådan en trunte ind i prøverummet, som arbejder i Monki - hun kommer simpelthen IND I PRØVERUMMET til mig - en smule grænseoverskridende, hun spørger om hun lige må samle noget af det tøj sammen, der ligger der inde. Jeg siger faktisk nej, og spørger om hun ikke lige kan vente (altså helt ærligt er det bare ikke særligt fedt at nogen kommer ind til en, og skal begynde at rydde op, når man står og er ved at prøve en nederdel, der er alt for lille, vel?) - men så taler hun til mig som om jeg er komplet debil - om jeg da ikke kan forstå at de har travlt og har en kæmpe kø udenfor? Bevares, så saml da det tøj sammen... I al forvirringen fik hun så også samlet noget af mit eget tøj med ud udenfor - så jeg måtte krydse Monkibutikken og den kæmpe kø iført meget grim undertrøje (og så nederdel) og så fik jeg da heldigvis fat i min egen trøje igen. ORK!
Det er godt, de har så pænt og billigt tøj i Monki for kundeservice synes jeg måske ikke de har så meget af.. Jeg synes da ikke, man bare sådan kan vade ind til folk i prøverummet uden at spørge først - eller er det bare mig, der er snerpet her?

Heldigvis har det også været en hyggelig mandag! :) Her til aften har vi haft besøg af en af kærestens kammerater. Vi spiste lækker mad - italienske pandekager, og så så vi "Rumrejsen 2001". Det var første gang, jeg så den film - den er dælme syret!! Ved ikke lige helt, hvad jeg skal synes endnu.... Men så kan man da sige, at man har set den, om ikke andet.

onsdag den 7. september 2011

MAN SKU TRO DET VAR MANDAG...

Har været sådan lidt småuheldig i dag. Var i skole i to timer fra 8-10, og derefter mødtes jeg med en veninde og drak kaffe. Super hyggeligt. Men så gik det lidt galt derfra. Ville op på læsesalog læse, og ville så cykle derop, men min cykel var lidt flad! Da jeg så vil pumpe den kommer jeg til at lukke endnu mere luft ud, og kan slet ikke få den pumpet op. Arghh, okay, så vælger jeg at gå ned i byen og tage en bus derfra - ville nemlig forbi en butik på vejen. I prøverummet i butikken opdager jeg så, at jeg har glemt min pung - hvor mit buskort også ligger i. You gotta be freakin kiddin me... Så må jeg jo bare gå hjem igen - i regn og storm. Orrrk!
Havde også planer om at træne i dag, men jeg gider virkelig uden for en dør mere i dag!. Og med en helt flad cykel kan man ikke komme nogle vegne - jo, man kan gå, men det gider jeg altså ikke altid... :P - men gider heller ikke tage bussen, når der ikke er længere. Åhh, disse problemer ;)

Nå. Men i det mindste var det super hyggeligt med min veninde, og kaffen var god! Selvom jeg lige skulle vænne mig til at drikke latten uden rørsukker (kommer altid vold meget rørsukker i, når jeg drikker latte - dårlig vane!) Min veninde og jeg er nemlig begge på mere eller mindre "sukker-afvænning", så sukkeret måtte undværes!! :)
Jeg er bare lidt for glad for sukker, og det vil jeg nok altid være, men nu vil jeg prøve og se om jeg ikke kan undvære det og begrænse det noget mere :) Indtil videre (siden mandag) går det okay, men kan godt mærke man er mere træt nogen gange.

Fin kaffe. Er altid så imponeret af, når de kan lave mønstre i skummet... det er flot...
 Og sådan er jeg klædt i dag. H&M pakken kom i går, og så måtte den nye nederdel jo lige indvies i dag. Synes farven er rigtig fin, og passer til meget. I dag blev den kombineret med en navyblå trøje - to flotte farver sammen! :)

mandag den 2. august 2010

Jeg ærges!

Åhh nogen gange er jeg bare SÅ træt af Trendsales! Både når man skal sælge og byde kan det bare være en super irriterende side.
Jeg ærger mig rigtig meget over, at jeg stod med Stine Goya for Weekday halskæden sådan for et halvt års tid siden, og tænkte "hvor er den fin!" - HVORFOR filen var det lige, at jeg ikke købte møget? Den kostede trods alt kun 150 kr kontra 650 (som de rigtige Stina Goya spejlhalskæder koster).
Det er så dumt! Og virkelig ærgerligt.. For jeg synes virkelig den er fin.

Så er det man tænker "jeg prøver da lige Trendsales". Eftersom jeg jo ved hvad nyprisen var smider jeg et bud på 100pp og synes selv jeg er meget sød, men bliver mødt med et "Ja jeg har jo set at de bliver solgt for 400 kr herinde så vil gerne højere op!!" Bevares. Dén hopper jeg så ikke lige med på! Gider da så meget IKKE betale overpris for en brugt ting, og aldrig om jeg ville betale over 200 kr for en uægte halskæde, der ikke har set skyggen af hverken sølv eller guld.
Så det bliver ved drømmen. Og ærgelsen. ØV.

Billeder af halskæden:
Fandt så en anden annonce som havde skrevet 100 kr som mindstepris. Men ja, jeg er selvfølgelig allerede blevet overbudt. Just my luck!
Den er bare så fin og passer jo til ALT! Elsker enkle statementsmykker (for lige at bruge et smart modeord: "statementsmykker" jaja..)

Har så for noget tid siden købt en halskæde fra Dixie (sådan lidt en lille fødselsdagsgave til mig selv ;)), som har lidt Goya-vibes. Den er nemlig også i plexiplast, enkel og dråbeformet. Eller plexiglas eller acrylglas eller acrylplast - hvad pokker er forskellen? Anyways, den er nice! Plexi-lexi - we like!!