Viser opslag med etiketten hår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hår. Vis alle opslag

lørdag den 8. september 2012

ELECTRIC BLUE

Lidt billeder fra en dag i min ferie, hvor jeg var iklædt dette - meget simpelt med fine detaljer. 
Havde for en gangs skyld sat håret op på en lidt anderledes måde - det blev dog ikke så'en vildt vellykket, men jeg er en idiot til hår... 

Armbånd fra "Hjerteforeningen" og en ny neglelak fra Essie.
Neglelakken blev købt på ferien, i Rudkøbing. Synes den har en super flot blå farve - ala den farve, der skulle være så moderne nu her til efteråret :) "electric blue", eller hvad man nu vælger at kalde den. Den farve tænkte jeg ville være flot på negle - gerne i kombination med f.eks. grå.

tirsdag den 7. august 2012

DIP DYE + GLITTER

Sådan så jeg ud søndag. Klædt meget basis-agtigt i grå nuancer. Men nogle gange er det bare rart at holde det simpelt :)



Jeg havde stadig lidt farverester i håret (og ja, har stadig lidt "skær", det er altså ikke helt let at vaske 100 procent ud - men pyt, det går vel væk før eller siden ;)). Synes også det ser fint ud, når håret er sat op i en hestehale.
Lidt farverige armbånd på håndleddet er altid fint:
- og så havde jeg mine glimmersko på, for første gang. De er helt elendige at gå i, meget stive og gnaver noget. Men helt ærligt, hvad havde jeg også regnet med? :) Jeg kommer ikke til at bruge dem voldsomt meget, men jeg synes de er sjove og meget fine. Måske skal de bare lige gås lidt til, men jeg orker heller ikke at gå langt i dem... :)

søndag den 5. august 2012

OH NO, WHAT HAVE YOU DONE?

!!!!!!
....ja, hvad har jeg mon gjort?! 

.....

Bare rolig, mor! ;) Det er nemlig bare "snyd", jeg har slet ikke farvet mit hår rigtigt. For lidt tid siden læste jeg om på nettet om et produt, som kunne farve håret, og så kunne det vaskes ud igen med det samme. En slags makeup til håret. Smart. Det er en "color bug" fra Kevin Murphy, og den er som en fast pudder, man farver håret med, og den fås i tre forskellige farver. Læs evt. mere her. Den er meget nem at bruge. Dog skal man lige være opmærksom på ikke at tage sin hvide t-shirt på til, for den smitter altså af. Men mest når man lige har kommet det på, ellers holder det faktisk fint i håret. Jeg har købt den på Nicehair, der generelt er lidt billigere med hårprodukter end alle andre steder og hjemmesider - det er endda billigere end ebay(!)
Jeg er godt klar over at det deler vandene med den slags hår ;) Det kan give slemme flashbacks til da man var ung teenager og legede med hårmascara (åh gru!). Jeg havde vist en pink og en med glimmer i. Brugte dem ikke særlig meget, men måske indimellem i "scoretotterne" (åh gru!!! ;)).

Selv kunne jeg aldrig finde på at få det farvet på den måde, med farve i. Jeg ved bare, at jeg ville være træt af det inden der var gået en uge! Men derfor er det smart med sådan et produkt som dette, hvor man kan farve håret blot for en dag eller en aften - når der lige skal ske lidt andet! Det er jo bare for sjov :) 
Man kan godt gøre farven kraftigere, men jeg kan godt lide at det er lidt faded, og ikke så voldsomt....
Her er lidt flere billeder af resultatet



søndag den 1. april 2012

HÅR

Jeg blev klippet i går. Er ikke blevet klippet siden slut september, men det har egentlig trængt længe. Især fordi jeg slet ikke fik det som jeg ville have det sidst...
Jeg er blevet klippet det samme sted gennem de sidste tre år, efter at have fået det anbefalet. Sidst (der i september) valgte jeg at afprøve en anden frisør, som var billigere og også skulle være ganske udmærket. Jeg fik den anbefalet af min veninde - som sagde at det var meget vigtigt at det var en bestemt frisør, der klippede én dernede. Så hende bestilte jeg selvfølgelig tid ved.
Blev ringet op dagen inden, hvor de sagde at der var sket en fejl i bookingsystemet, så min tid var ikke registreret. Men jeg kunne komme til en time før - fint fint!
Jeg regner jo selvfølgelig med at det er den samme frisør, som jeg har bestilt tid ved - men det er det ikke! Men hvad kan man gøre?? ("neeej jeg vil ikke klippes af dig!!")
Så jeg satte mig bare i stolen. Og sagde at jeg gerne ville have tyndet lidt ud det. Det plejer jeg altid at få. Jeg er velsignet med stort og tykt hår, men det kan godt gå hen og blive lidt en hjelm af hår, hvis jeg ikke lige får tyndet bare lidt i det. Men hun mente bestemt at det var en dårlig idé at tynde ud i det for der ville jo komme en masse fimrehår osv osv..
Nå. Så er man alligevel så autoritetstro, som man sidder dér i frisørstolen, så man siger ja og okay selvom man virkelig burde stå fast på hvordan, man vil have det. Men de frisører har jo argumenterne i orden, og så bliver man pludselig usikker. Så var det måske også en dårlig idé at få det klippet sådan og sådan...

Jeg var rigtig utilfreds med min frisøroplevelse sidst. Altså det var da pænt nok klippet, men det var sgu ikke det, jeg bad om...
Så der gider jeg ikke ned igen. Også selvom jeg faktisk kan spare en del penge ved at blive klippet dér. Men jeg vil faktisk hellere være glad og tilfreds og have en følelse af at blive forstået af min frisør!

Og det bliver jeg, der hvor jeg plejer at blive klippet. OG de tynder ud i det! Jamen jeg forstår slet ikke hende den anden frisør, for sådan som de tynder ud i det hvor jeg bliver klippet er at det tager det underste hår og tynder i det, så det yderste lag rører de ikke ved = ingen fimrehår!!
Det er dejligt at blive forstået af sin frisør. Jeg valgte en elevklip da jeg så sparede lidt. Og det var en super dygtig og sød elev, med goood tid (hun brugte utrolig lang tid på at vaske mit hår, og jeg NØD det!! Eeelsker at blive nusset om :))

SÅ nu er jeg forårsklar med nyt hår - hurra! :D Nu er det ligesom jeg gerne vil have det - og som jeg også gerne ville have haft det sidst, jeg blev klippet!
Har I haft nogle dårlige frisøroplevelser? Man hører af og til skrækhistorier.. Gys! Jeg er meget sart med mit hår, og har heller aldrig farvet det. Nogensinde. Tør ikke :)
(Lige et dårligt selvtaget billede med iPhone umiddelbart efter frisøren)

onsdag den 21. december 2011

JULEFROKOST OUTFIT

Fik aldrig vist det tøj, jeg havde på til en af julefrokosterne. Men det var dette. Og følte mig en anelse underdressed, da alle de andre piger havde små sorte kjoler på og læbestift osv.
Jaja, jeg havde nu en fin fest alligevel ;) Det skal ikke komme an på det! :D
Jeg havde taget stribet t-shirt på, pailletnederdel og skull halskæde.

Håret blev sat i en stor knold med hjælp fra en "hair donut". Den har jeg købt billigt på ebay i øvrigt. Ca. 1$ inkl. forsendelse!



De her billeder er faktisk fra om morgenen, hvor jeg har sovet med donutten i, hehe... :)

fredag den 30. september 2011

HAIR

Well, her er det så - det nye hår. Som sagt noget kortere end ønsket. Men jeg har vænnet mig lidt mere til det. Kæresten knuselsker det, og det smitter jo også lidt af :) - selvom det altså er noget fra det, jeg oprindeligt ønskede mig...
Og ja, billedespam af mig, haha, legede lige lidt med collager i Picasa :D (klik evt. på billedet for at se det i en større version)

lørdag den 13. august 2011

FREDAG VAR DAGEN HVOR JEG....

...pakkede taske til Berlin
...i øvrigt så sådan ud i tøjet. Nederdelen er den draperede nederdel, som jeg købte billigt på Trendsales.
....havde ELF's "Mod Mauve" på neglene
...havde flettet mit hår i en såkaldt sildebensfletning. Det er faktisk ikke så svært at lave på sig selv (har kun lavet det på min søster), men det kræver et par ganges øvelse (og tid!!). Se en guide lige her på YouTube - tricket er fugtigt hår!!!

....bagte pølsehorn til togturen. De ser lidt mærkelige ud, trods jeg fulgte opskriften til punkt og prikke. Håber de smager godt!!

......havde udsigt til krigsskibet Esbern Snarre fra vores altan


..... spiste burger, fritter og drak Oreo Shake på "The Diner"sammen med Rasmus' mor og lillebror. Shaken var sublimt lækker. Resten var okay men ikke super specielt.





...var til en alt for fed koncert med den charmerende og talentfulde Jamie Cullum i Musikhuset, sammen med Rasmus og hans kammerat. Bedre billeder og evt. video kommer en anden dag :)

torsdag den 12. august 2010

Hvis der var fortrydelsesret på hår..

..så ville jeg rigtig gerne afprøve denne frisure:



Den er super fierce og sexet, men jeg tror ikke den står til mine "yndige æblekinder" ;)

Og jeg ved bare jeg ville fortryde og så tager det jo mange år at gro ud igen..

onsdag den 28. juli 2010

Klip klip!

Blev klippet ved min frisør igår kl. 9. Følte virkelig et behov ovenpå festivallen, hvor jeg flere gange var ved at gå amok indeni over hvor vaaarmt jeg havde det i hovedbunden, puha alt det tykke hår! Det er også ved at være et halvt år siden, jeg sidst blev klippet, så spidserne trængte også efterhånden. Så mig afsted til frisøren! Det blev bare det samme som sidst, for det er jeg så glad for. Lækkert lige at få det tyndet lidt. Fandt så også ud af at der er studierabat - det kunne de da godt lige have fortalt mig lidt før altså?! ;) Nå, men fik så 10% i rabat, så det var slet ikke så dyrt! :) Lækkert!!
Har jo også kun brugt 650 kr på festivalen, og havde lagt 2000 fra - så det er jo skønt at have råd til klipning (og nye sko - viser dem senere ;))
Ellers skal resten bare spares til side - for der er nok at spare til! Drømmer nemlig lidt om en ny bærbar. Eller rettere sagt, frygter lidt at den jeg har snart står af. Den er 4 år gammel og bliver psyko-varm under bunden hver gang den er tændt. Og så laaarmer den. Er det godt?! Jeg ved det ikke.. Men må hellere spare sammen så jeg kan købe en ny den dag den dør!!

Lige lidt billeder fra vores altan, med nyklippet hår!


Senere råbte jeg på Rasmus, da dette syn mødte mig i soveværelset:
Det er godtnok sjældent man ser sådan en guldsmed (er det en guld- eller sølvsmed?)så tæt på! Jeg synes de er meget fascinerende. Og lidt skræmmende.. Den skulle i hvert fald holde sig UDENFOR soveværelset! ;)

søndag den 14. marts 2010

NYT HÅR

..Og der er ikke taget noget i længden, men bare tyndet voldsomt ud
Jeg er ret glad for det! :)