Viser opslag med etiketten festival. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten festival. Vis alle opslag

lørdag den 23. juni 2012

NORTHSIDE SØNDAG

Søndag var den sidste dag på Northside. Den startede ud med dejligt solskinsvejr, og jeg følte jeg var i bedring (det var jeg dog ikke, men dejlig nok følelse). Vi besluttede os for at tage "Caminoen" ind til festivalen. Det var et stykke af Brabrandstien, der havde undergået en mindre forvandling i anledning af Northside festival.
Der var f.eks. det fineste træ fyldt med seje perleplader!

Der var en sjov photobooth, hvor man kunne få taget et billede med sjove rekvisitter og sende som gratis postkort! :)
Mig og perlepladetræ - og min gamle cykel, som nu tjener som reservecykel og "gå-i-byen" cykel ;)
Der var sådan nogle "kasser" med lænestole indeni, så der sad vi lige og drak en øl, mens der var musikalsk underholdning. Fantastisk! :)


En lille stemningsvideo. Se lige bort fra at jeg ser totalt åndet ud i starten, fordi jeg tror min kæreste er ved at tage et billede af mig... akavet... ;) 
Vel ankommet til Northside gik vi en tur i "Stilheden" for at tjekke det område ud. Her var chill out område med hængekøjer bl.a.

Og et fint drivhus
Endnu en passion mojito - mm, de var bare så gode!!
Skarpt efterfulgt af en Skinny Bitch - der var to for én!
Min smukke kæreste:
I det hele taget virkede det som en genial plan at jeg lige skulle sprittes af indvendigt for at blive helt rask. Well, i det mindste havde jeg det sjovt! ;) Her med tequilashots. 


Vores aftensmad bestod altid af en Arizonaburger. Bare det eneste, der mættede ordentligt... Og sådan en bølle her kostede endda 60 kr! Men den smagte også godt, og mættede som sagt. 
                  

Der var happyhour, og vi slog til!!
Skål til koncert med Turboweekend!!
Turboweekend var fantastiske. Også selvom man ikke kunne se en skid fordi de var nødt til at tage storskærmene ned pga. voldsom blæst... 
Vi hørte også James Blake. Udmærket, lidt stenet.
Og Noel Gallagher and the High Flying Birds - dvs. kun ekstranumrene, som var Oasis. Min kæreste er stor Oasis fan.
Flere drinks. Her en strawberry daiquiri.
...som jeg få sekunder efter spildte ud over det hele, men det skulle den jo ikke gå til spilde af!
Vi opdagede suspekte efterladenskaber ;)
Og så hørte vi Garbage. Ikke et band, jeg sådan har hørt, men man har jo ikke kunnet undgå deres hits i sin tid.
Snow Patrol afsluttede Northside på smukkeste vis. Vi stod ret tæt på og det var helt fantastisk.

En (meget) lille video. Fantastisk stemning:

Da koncerten med Snow Patrol var slut, var det tid til at tage hjem. Sådan 20.000 mennesker (eller hvor mange der nu var) der alle skulle hjem på én gang, det kunne godt mærkes. Men det gik nu fint. Og sikke en stemning der var, da man gik igennem sikkerhedsteltet. Videoen her (som jeg fandt på YouTube) siger vist det hele! :)

Tak for i år, Northside! Jeg håber inderligt vi ses næste år, og at det passer med at jeg netop HAR afleveret min bachelor, så jeg kan få en weekend med fest og musik :) Håbe, håbe, håbe! Det var fantastisk, og jeg fik slet ikke nok!

torsdag den 21. juni 2012

NORTHSIDE LØRDAG

Lørdag på Northside tog jeg meget med ro. Drak slet ingen øl og sad meget ned pga. min feber og almentilstand. Men solen tittede frem, og det kunne man jo kun blive i rigtig godt humør af :) Og så havde kæresten og jeg 4,5 års dag! Det gjorde vi dog ikke noget særligt ud af, men det var nu også nok til mig bare at være sammen med ham og høre dejlig musik :)
Måtte lige låne hans solbriller lidt. Var heller ikke lige forberedt på solen. Var i det hele taget bare ikke forberedt på det meget omskiftelige vejr.

Vi så nogle, der havde købt sådan en bakke nachos, og det ville vi også gerne have. Det kostede så en halvtreller... Bortset fra det vil jeg virkelig gerne rose Northsidefestivalens udvalg af mad. Der var virkelig meget og meget forskelligt. At vi så altid endte med at købe den samme burger er så en anden ting (jamen selvom der var meget forskellig mad var portionerne ofte små og for dyre...)
Noget andet, jeg faktisk ikke kan rose NOK er deres toiletforhold! Det var fantastisk! Der var en milliard toiletter!! Jeg er altid sådan en, der ender med at bruge 70% af min tid på at stå i en toiletkø til den slags arrangementer - men det gjorde jeg ikke her. Der var aldrig kø!! (og hvis der var kø var det bare fordi folk ikke havde fattet at der også var masser af toiletter lige på den anden side af toiletvognen - men det havde jeg heldigvis fattet, hehe!). Ofte kunne jeg løbe ned til toiletterne, løbe direkte ind på et ledigt toilet - hvilket betød at jeg ikke gik glip af noget godt musik fordi jeg skulle stå i en dum kø. Og så var der træk og slip. Jeg kan bare ikke rose det nok, da jeg aldrig har oplevet at det har fungeret SÅ godt! 
Men selvom der var toiletter nok var der selvfølgelig mange, der lige måtte tisse op af hegnet i stedet. Altså bare fordi man kan er ikke ensbetydende med at man skal. Nogle mænd altså... tsk!
Nå, men der var jo meget god musik lørdag, som vi sad og chillede til - Asteroids Galaxy Tour, Bombay Bicycle Club, Eagles of Death Metal - og så kom Lukas Graham. Inkl. wifebeater.

Og senere Suspekt. Inkl. jägermeister, ild og masser af nøgne damer og grimme ord. Meget fedt! Deres bas var bare så dyb og ond og at jeg kom til at hoste hele tiden. Haha! Lyder helt skørt.. Så vi var nødt til at gå lidt væk på et tidspunkt.
Så vi købte drinks! Jeg fik den til højre, som var en passion Mojito - mm!! Friske og lækre drinks kostede i øvrigt kun 10 kr. mere end en fesen fadøl, så det kunne man jo godt ty til indimellem.
Chillede lidt mere i solen. Armbåndet med skulls har jeg fået af min søde kæreste - bare fordi! :)
Foran noget lidt gøglet halløj-kunst, som jeg ikke lige forstod den dybere mening med. Men det var da en oplevelse!
                   
Strips i alverdens farver - kreativt



Følte mig som en Barbapapafigur i mit regnslag. Tror ikke man kan score meget med sådan et på... (så er det godt man ikke har behov for det da! ;)
Om aftenen spillede Malk de Koijn og det var en sand fest! Vi sad lidt på afstand på sådan nogle store, høje borde-ting, hvorfra vi havde et fint udsyn
Og så kunne vi have fornøjelsen af Blæs Bukki, som bare er en af de sejeste mænd i verden.
Og jeg havde gummistøvler på lørdag. Det var et klogt valg. Mine fødder var taknemmelige. De var nemlig både tørre - og faktisk er mine gummistøvler helt ok at stå og gå i, fandt jeg ud af.
Kaster lige håndtegn og et manisk blik (?!)
Fjol med den dejligste

Lige en lille stemningsvideo fra Malk de Koijn.
Vi tog hjem efter Malk de Koijn, da jeg bare ikke kunne mere og gerne ville hjem og hvile. Det betød at vi gik glip af The Stone Roses (hvis koncert skulle have været exceptionelt ringe! - det kunne selvfølgelig også have været sjovt nok at se, måske - men rent musikalsk er man ikke gået glip af noget) og så Kashmir - det var selvfølgelig ærgerligt, men jeg tænkte at jeg havde set dem live så mange gange før, har virkelig været til nogle fede koncerter med dem. Jeg orkede bare ikke at skulle vente på at de skulle spille - de var det sidste band lørdag, og det var koldt og jeg frøs og var træt og lidt sølle....
Men det var så lørdag på Northside - en dejlig dag trods sygdom! :)

tirsdag den 19. juni 2012

NORTHSIDE FREDAG

Fredag på Northside tog jeg direkte fra job og ud til festivalpladsen. Mens jeg havde været på job havde nogle af de andre (deriblandt min kæreste!) nået at opbygge en solid brandert! ;) Vi sad og chillede i solen (ja, for da skinnede solen!) mens vi lyttede til Marina and the Diamonds, og fyrene spejdede efter hendes.... øhhm... kasser.... (jamen de VAR også store!). Mumford and Sons havde jo aflyst, til gengæld gik VETO på i stedet - og det klager jeg bestemt ikke over!
Min dejlige og fulde kæreste med nye solbriller :)
Smukke og dygtige Oh Land:
- som vi så backstage, bagefter. Hun var helt henne og stikke hovedet gennem hegnet, hvor vi stod lige bagved i toiletkø. Sejt!!
Så kom regnen... Jeg var faktisk ikke rigtig klædt på til det. Heldigvis uddelte de gratis regnslag, men mine fødder blev ret hurtigt gennemblødte.



Fredag bød også på D-A-D. Et band, der egentlig ikke siger mig så meget, må jeg indrømme... 
...men de gjorde det nu meget godt, og man kender jo mange af numrene, så det var udmærket.
Lige bagefter spillede The XX. Dem havde jeg glædet mig meget til at høre, og de gjorde det også godt på scenen i regnen. Deres musik er meget stille og introvert, og måske lidt for neddæmpet sådan klokken lidt i 23 en fredag aften - man kom lidt mere ned i gear... Men det var en flot koncert, og de spillede alle de gode numre fra det første album + nogle nye numre. Det regnede bare så massivt meget under den koncert, og jeg frøøøs, så det tog lidt af fokus.
Bagefter kom man dog op i gear igen, for da spillede franske Justice. Det kan godt ske I ikke kender dem af navn, men mon ikke I kender dette nummer? (som by the way er mega awesome!!). De forstod virkelig at sparke festen i gang for alvor, og det var et sandt eldorado af lys, lyd og bas. Super fedt. Her var jeg dog så voldsomt øm i min krop at vi på et tidspunkt blev nødt til at tage et break og købe en bakke pomfritter - som var alt for lille, alt for salt og kostede 40 kr. Så det kan det godt være det var lidt "gourmet-agtigt", men 40 kr. for en bakke alt for salte pomfritter?! Come the fuck on... 
Nåmen efter vi havde spist pomfritter var jeg altså bare så træt og havde så ondt i kroppen (men jeg var jo også stadig syg fandt jeg jo ud af, da vi kom hjem) - så vi smuttede i slutningen af Justice koncerten. Nåede alligevel at få meget med.
Og det var så fredag på Northside! :)