Hjemme igen havde jeg liget et par timer, inden jeg skulle mødes med Rasmus foran Tivoli Friheden. Cyklede derned, for det ligger ikke så langt fra mig. Der var en del mennesker i tivoli, men der var også koncert med Spleen United, så måske var det derfor. Vi fik indløst vores gratis turbånd, og jeg var herrenederen at have med i tivoli fordi jeg er så meget en kylling, der ikke rigtig tør prøve noget:) Ja, jeg oplever altså dødsangst når jeg sætter mig op i ting der går stærkt og på hovedet og jeg ved ikke hvad, så det holder jeg mig fra. Og lad mig nu bare få lov til at være kylling! Hader bare når folk prøver at lokke en op i alt muligt fordi "det er sjovt!" - jamen, hvis jeg syntes det var sjovt, så skulle jeg jo nok prøve det altså. Nå. Men sådan er Rasmus heldigvis ikke. Jeg sagde til ham, at han bare kunne prøve de vilde ting uden mig, men han synes det var lidt kedeligt at prøve alene, og det kan jeg da sådan set godt forstå. Nogle ting prøvede vi da; Svanebådene, pariserhjulet, motorbådene, dragen, spøgelsestoget og sørøverskibet. Det vildeste var dog det sørøverskib dér. Fortrød lidt da jeg sad da. Ikke fordi det var så vildt igen, mere bare fordi det føltes lidt ubehageligt i maven. Som en KÆMPE VILD gyngetur. Men det var hurtigt overstået. Og bagefter var jeg glad for at vi HAVDE spist en candyfloss. For det havde jeg ikke lyst til lige på det tidspunkt..
Rasmus prøvede også en skydebod, og vandt en utrolig grim og dog meget sød lille bamse til mig
Vi havde en rigtig hyggelig tur i tivoli, og vi fik også hørt lidt Spleen United. Det var dog ikke til at se noget derfra hvor vi stod, men der var en storskærm så vi kunne følge lidt med. Tivoli Friheden er dog utrolig nem at overskue, og den har altså ikke så meget at byde på når man er for stor til småbørnsforlystelserne, men ikke er til de vilde ting. Nej, så hellere Legoland, det ved man hvad er! Kom der hvert år, da jeg var lille, og det var altid et hit for alle. Jeg synes stadigvæk at Legoland er den bedste forlystelsespark (eller, nu har jeg ikke været der i 7 år, det kan godt være det har ændret sig meget, men SÅ meget kan det jo heller ikke have ændret sig). Det er en god park fordi den er så smuk. Der er en masse at kigge på, selvom man ikke nødvendigvis prøver så meget. Og så kan jeg godt lide at forlystelserne ikke er så vilde igen. Ved godt mange synes det er kedeligt, men jeg får altså nok sus i maven af at prøve kanoerne og krokodillerne. Jeg vil rigtig gerne i Legoland igen. Det skal jeg ihvertfald når jeg får børn! En tur i Legoland om året skulle der ihvertfald meget gerne blive råd til.. Årh, jeg vil i Legoland nu vil jeg! Det kunne altså være skægt.. Er og bliver et legebarn, indeni.. :)
mig i svanebådene.
Nachos!! Rasmus fandt en 100kr seddel, så det var en freebie.
Idag har jeg ikke lavet det vilde. Tog bussen ind til Bruuns Galleri, bare for at lave et eller andet. Blev mødt af en ung pige, der spurgte om jeg ville være med i en konkurrence om at vinde et gavekort på 1000 kr til alle butikker i Bruuns Galleri. Og det ville jeg da gerne. Så får et spørgeskema til min mail, og så kan jeg være den heldige vinder. Selvom jeg aldrig vinder noget.. Tror kun jeg har vundet noget én gang, og det var i en tegnekonkurrence. Jeg vandt en t-shirt og lidt andet gejl. Min søster derimod, har vundet utallige tegnekonkurrencer (der var altså flere da hun var barn. Da jeg var i "tegnealderen" var det lutter slogans konkurrencer, der var..). Men min søster har vundet bamser, barbiedukker - og så det jeg husker bedst; en kæmpe kasse fyldt med kinderæg. Nøj, hvor jeg græd da jeg opdagede hun havde vundet det. Jeg troede jo hun skulle spise dem allesammen selv!! Jeg var 5 år. Min søster fik dog ikke lov til at spise alt selv, hun skulle dele. Tror nu også hun ville få det dårligt og gå ret så død i den søde, lyse kinderchokolade hvis det kun var hende, der spiste af det.
Nå, men gik så lidt rundt i Bruuns.. Ikke ret længe, da det bare var for varmt og jeg svedte og min solcreme fedtede. På vej derhen opdagede jeg, at der var frugt og grønt marked på Ingerslevs Plads. Spottede at de havde jordbær. Så gik lige forbi markedet tilsidst, og købte en bakke jordbær. Danske friske, røde jordbær. 16 kr. Nydelse! Elsker bare jordbær! Totalt lækkert.
Da jeg så skulle med bussen, og jeg så den kom blev jeg så forvirret af, at der stod "Frydenlund" på bussen hvor der skulle have stået "Holme". Og i min forvirring tænker jeg at jeg jo ikke skal mod Frydenlund. Så springer ikke på bussen.. Selvom det jo selvfølgelig VAR min bus, lystavlen var bare forkert.. SÅ træls, og jeg måtte vente 20 min. på den næste.. Øv bøv.
Gik forbi Fakta på vejen hjem, købte mælk og fløde og dette var så hvad jeg havde set frem til:
Nice, nice!
Nå, resten af idag vil jeg bruge på at se tegnsprogsvideoer. Skal til eksamen mandag, så er igang med at forberede mig.
Nyd vejret og husk solcremen! (selvom den er klam og fedter..) ...:)
Ps har jeg ikke bare det sejeste sengetøj? Blev lige nødt til at tage et billede af det, da jeg havde redt seng med det på. Synes det er så fedt. Fordi det er lidt grimt, men det er meget cool. Og det er fra 70'erne, men aldrig brugt. Lå stadig i indpakningen da jeg købte det på bagagerumsmarked i Holstebro for noget tid siden. 40 kr. pr. sæt kun!