fredag den 27. februar 2009

Cafeeri

Åh ja åh ja....
Så var man lige på café idag i tre timer efter skole med tre piger fra klassen :0
Hehe, det var bare så skidehyggeligt!!
Meeen, havde godtnok ikke troet det ville blive så mange penge, når vi var fire om at dele regningen. Men, men. Måtte af med en af dem, der siger vov.. Hmm :S
Næste gang må jeg vist bare helt seriøst holde mig til en lille flaske vand!!
Men altså, det var hyggeligt, og en god måde at lære sine klassekammerater at kende på. Så jeg siger ikke nej en anden gang, til cafébesøg ;)

I aften kommer min søster. Hun skal lige crashe her nogen dag, hun skal til fest og så'noet..
Men hun er forsinket pga personpåkørsel i Roskilde. Så må se hvornår hun dukker op. Håber ikke det er aaaalt for sent, for skal op halv syv i morgen :S (gider så meget IKKE så tidligt op, når jeg skulle møde kl. 11 i dag!)
Efter skole er der fredagsbar :P Og så skal jeg til en fest kl. 20.
Lørdag skal jeg på Aros med Rasmus. Den udstilling, de har nu lyder spændende - uden jeg ved så meget om det faktisk.. Og nu er jeg med studiekort, så jeg får rabat! :)
Dejligt at kunne lave sådan nogle ting sammen. Jeg glæder mig :)
Lige et billede, af ham der får mit hjerte til at banke ;) - synes det er et super flot billede:
//Rebekka

tirsdag den 24. februar 2009

Pap-papegøjeblomster! :)

Efter at have brugt stortset hele weekenden på at læse, kom Rasmus hjem til mig søndag aften. Han havde overraskelser med! Disse smukke papegøjeblomster fra Madeira:

Denne grimme sparebøsse :) : (bemærk glitteret på hornene og kinderne)
Disse helt utroligt stygge (men også lidt nuttede) ørevarmere:
Er han ikke bare sød? :) <3

Det må forresten godt snart blive sommer, så jeg kan købe disse lækre sandaler! :)
Dem fra sidste år dur ikke mere.. (lorte fødder..)

Ellers har jeg haft en skøn skoledag idag. Vi havde en kort dag, og fik tidligt fri, så mig og otte andre tog på Café Ziggy, og hyggede. Det var super hyggeligt, så det skal vi helt sikkert gøre igen er vi allesammen enige om :)

lørdag den 21. februar 2009

Første kliniske undervisning og så'en..

Så har jeg lige overstået to dage i klinisk undervisning. Vi skal tilbage dertil fredag i uge 10 og mandag i uge 11. De er helt sikkert søde derude, men øij! 0_0 - det er altså ikke alt der er lige spændende. F.eks. idag skulle vi sidde i halvanden time, og observere et møde mellem fire personer. Det var nu lidt anstrengende at lægge øre til, når man aner hat om hvad det drejer sig om. Jeg var så træt bagefter! Men det er heldigvis et dejligt sted, og søde mennesker. Når vi kommer tilbage til skolen skal vi så kunne fortælle om en aktivitet, men det synes jeg ikke rigtig vi har oplevet derude. Det er jo meget kontorarbejde, og så tager de ud indimellem og visitere folk. Så ikke noget med aktiviteter.. hmm.. Men så må jeg bare håbe på at nogle af de andre fra gruppen, kan byde ind med nogle aktiviteter. De har været ude i bl.a. lokalcentre og bosteder, så der skulle ihvertfald være flere muligheder for det.

Nå.. Så da jeg fik fri, ville jeg lige tage i en Føtex, der ligger 2 km væk (tror det er tættere på end den på torvet, så det er jo super!). Har fundet de ting jeg skal have, før det så går op for mig at min pung ligger i en anden taske derhjemme 0_0. Så må jeg gå hele den lange vej tilbage i kulden, hente min pung, og gå tilbage igen. Suk! Jeg kom forbi en genbrug med tøj til "HELV PRIS" - fantastisk! :D

Ellers skal min weekend bare gå stille og roligt. Vil gerne have læst en masse, så jeg ikke har det at tænke på i næste uge - jeg kan jo lige så godt udnytte at jeg ikke skal andet (jep, jeg er røvkedelig! :D). Rasmus kommer måske søndag kl. sent, ellers mandag. Glæder mig MEGET til at se ham igen!!

Forresten så mener min mor, at Oluf er ægte! (udfra mine beskrivelser..) Og i modsætning til andre mennesker der tænker "Føøøj, har du et ægte skelet i dit hjem??" Så tænker jeg "Fedt, fedt, fedt, fedt, fedt!!" Måske er er jeg en lillebitte smule morbid?! Eller.. Jeg synes bare det er spændende! :D Og tænk, at det er ÆGTE knogler - det er da lidt cool! :P Det rør mig ihvertfald slet ikke, men jeg tror så heller ikke så meget på ånder og sådan, så jeg kunne ikke være mere ligeglad om der ligger et skelet under min seng ;) (faktisk står Oluf pt på mit gulv, håber der er plads under sengen, det er en ret voldsom kasse..)

Nå, I'm off again! Ha det bra! :) (ps Dr Klassisk på DAB er ret godt når man skal læse! :))

Og så vil jeg forresten gerne snart have forår!! Kom nuuuu blev der sagt!!!
Og liiige én ting mere, hvor fedt er det ikke at H&M vil sælge boligtekstiler? Det kan (vist nok?) kun købes online. Og jeg har forelsket mig i noget sengetøj, der sælges i "limited edition" fra d. 26. (det er vist noget med at være ret obs ved skærmen, hvis man skal have fingerene i det..) Men det er bare så fint!! Og hvis sættet ikke koster mere end 170, så er det da til at overkomme.. Det ser sådan ud:
Det skriger mit navn jo!! Tror jeg bliver nødt til at anskaffe mig det, men nu må vi se.. Fint fint er det ihvertfald.

onsdag den 18. februar 2009

Jeg har en død mand under min seng!

..Eller ihvertfald en halv.. Skal ikke kunne sige om han er 100 % ægte, på en måde ser han meget ægte ud, men virker plastikagtig. Men jeg har jo heller aldrig rørt ved et skelet før, så jeg ved det ikke!! Ja, vi fik knoglekasser idag. Med et halvt skelet i. Nogle ægte, nogle i plastik (hvor det er meget tydeligt, at det er plastik!)
Knoglekassen er en, man låner igennem uddannelsen. Og den er stor, tung og klodset! Jeg har navgivet mit skelet Oluf (da vi er temmelig sikre på det er en mand) og jeg havde Oluf på skødet en hel bustur. Det var lidt hård ved lårbasserne!

Efter at have været fuldstændig frustreret og nede i kulkælderen igår, er jeg idag så nogelunde tilbage til "my good old self" ;)
Der er stadig meget der skal læses, og jeg kæmper stadig med konstant dårlig samvittighed, der nager osv..
Men.. Nu er der lidt mere styr på tingene. Jeg har indset, at en del af det, jeg mangler at læse, må vente til weekenden. Ja, selvfølgelig skal man lave sine ting, og have styr på lektier, men lige nu er jeg også midt i en videnssøgningsopgave - som også kræver tid. Og jeg kan ikke nå det hele på én gang, så læsningen må jeg tage lidt indimellem, når jeg har tiden, og så et ordentligt ryk i weekenden, og hvis jeg ellers har tid om aftenen. Idag var jeg først hjemme halv seks, og jeg skal også have fundet ud af noget omkring den opgave dér, så det er nok begrænset hvad jeg får læst lige i dag. Men jeg skal nok få det læst!! Selvfølgelig! Jeg nægter bare at bukke under for stress pga det, så det må blive når jeg har tiden og roen til det. Ellers dur det jo heller ikke.
Jeg skal i klinisk undervisning torsdag og fredag. Jeg skal ud på noget, der hedder Center for syn og kommunikation. Jeg skal derud sammen med en anden pige fra klassen, så det er rart. Det giver en hvis tryghed, at man ikke skal alene derud - selvom det heller ikke ville være et problem for mig. Nu hvor jeg har arbejdet et halvt år som vikar, er jeg efterhånden blevet vant til at træde indenfor en dør og sige "Hej jeg hedder Rebekka" - osv..
Programmet for hvad vi skal lave lyder sådan set meget spændende, så jeg glæder mig! :)
Jeg glæder mig til at se ergoterapi i praksis.
Som jeg har det nu, er det den rigtige fornemmelse jeg har i maven for dette studie. Jeg har det sådan, at det kan ikke gå galt. Som ergoterapeut kan man simpelthen arbejde utallige steder, og komme til at samarbejde med læger, fysioterapeuter, sygeplejersker, socialrådgiver, pædagoger, sosu assistenter, med mere. Det er så helt utroligt bredt, at jeg tror man altid vil kunne finde en niche indenfor det, der tiltaler én. Og det kan jeg enormt godt lide!
Men hold da op, hvor var jeg bare fuldstændig ude af mig selv igår. Jeg skal vænne mig til at være studerende igen, og få nogle gode læsevaner. Det er alligevel 2,5 år siden at jeg seriøst har lavet lektier. Men nu var jeg også bare ret træt og ynkelig igår, grundet dårlig søvn pga uvished omkring denne uge og klinisk undervisning (jeg kan ikke sove så godt, hvis der ikke er "styr på tingene"). Og så savner jeg altså Rasmus. Ikke at jeg ikke kan undvære ham, jeg savner bare at kunne ringe til ham og den slags. Han er på Madeira. Suk.. Det er lidt hårdt, når man føler man lige har brug for sin kærestes støtte. Altså, selvfølgelig støtter han mig, og han er stolt af mig, men nogle gange har man lige brug for at få bekræftelse face to face, og en stor krammer. Og det er lidt svært, når han er på Madeira ;) Men ingen tvivl om at det selvfølgelig er godt for mig at komme igennem denne lidt stressede uge "all by myself". Så er jeg da lidt sej, er jeg ikke? ;)
Nu vil jeg smutte igen..

mandag den 16. februar 2009

Faderkærlighed...helt utroligt!!

Som ergoterapeut arbejder man meget med begrebet "aktivitet". Aktivitet, dvs alt hvad mennesket kan foretage sig (f.eks. er et bad også en aktivitet..)
Man taler også meget om deltagelse i aktivitet.
Man kan godt deltage i en aktivitet, selvom man ikke kan deltage i den. Og dette videoklip er simpelthen et fantastisk eksempel derpå: (jeg synes det er rørende, og meget tankevækkende!)

søndag den 15. februar 2009

Pubcrawl torsdag!

Torsdag skulle hele klassen på pubcrawl! Vi var nogle stykker (de samme som mødtes inden introfesten) der mødtes samme oppe ved Camilla, inden pubcrawl. Her fik vi lige et par shot og en enkelt drink, og spillede Guitar Hero (hvilket jeg er blevet okay skarp til efterhånden - bare ikke højere level end easy!!)
Vi mødtes med resten af klassen kl. 17 til to timers æde- og drukgilde på Valhalla. Så var der lissom også lagt en god bund for seriøs druk resten af natten ;)
Vi var delt op i hold a og hold b. Og første stop for vores vedkommende var Kurts Mor. Her var stamgæsterne vist ikke heeelt tilfredse med, at vi invaderede deres domæne. Men eftersom vi primært er pæne, unge kvinder, var det vist nogenlunde okay alligevel. Her fik vi gratis øl eller shot. Men kun én. Under pubcrawlen kunne man udfordre den ene tutor, og hvis man vandt udfordring, vandt man så æren til at gå med de smarte, smarte guitarsolbriller. Der blev udfordret hele tiden, og brillerne vandrede rundt. Jeg nåede desværre ikke at udfordre nogen, det var sikkert meget godt, eftersom jeg ikke kan så meget andet end at gå i bro - og det kan gå grueligt galt i beruset tilstand jo!! :)
Efter Kurts Mor tog vi videre på Bridgewater. Her fik man en gratis drink (men jeg tiltuskede mig to HA!) og så legede vi stoledans. Jeg røg rimelig hurtigt ud, plejer nu ellers at være ret hård til den slags, men desværre... :)
Næste stop igen var Musik Under Broen (tror jeg nok det hed, har aldrig været der før). Et lille bitte sted, men meget hyggeligt. Her fik vi to gratis shots (selvfølgelig Fisherman, føj føj føj, men ned, det røg det da!)
Så var det Sherlock Holmes Pub, hvor vi fik sunget noget karoke (YMCA). Vi var en stor gruppe, og jeg præstede at skråle med samtidig med at jeg dansede. Utrolig yndefuldt, og ret flot klaret af min dårlige motorik og multitaskingsevne ;) (jeg er glad for, det ikke blev filmet siger jeg bare!)
Til sidst endte vi på Heidis Bier Bar til gratis shots og billige øl. Her blev danset på bordene, og jeg var da også selv oppe at danse (dette krævede igen utrolig meget af min dårlige balance og motorik, som jo bliver helt utroligt meget ringere under påvirkning af alkohol.. tsk..)
Men sjovt, dét var det!
Det var i det hele taget en fantastisk sjov aften. Og det, der gjorde den god, var at der bare var gang i den hele tiden. Det med, at man skal forskellige steder hen, er faktisk et super godt koncept, for det betyder, at man hele tiden omrokerer, og derved kommer til at sidde ved siden af nye mennesker. I stedet for at det bare er de samme man sidder ved altid. Det var super godt! Igen, igen råber jeg!
Her er en masse billeder fra aftenen. Ja, der må gerne grines! :D
Klar til pubcrawl!:

Omme ved Camilla drikker vi pink drinks:

Og spiller Guitar Hero:

Skaldyr på Valhalla:

På Valhalla:


Tjaaa...

Karaoke:

På Heidis


torsdag den 12. februar 2009

Frisør og lektielæsning!

Lige et hurtigt indlæg.. Har været til frisøren idag. Prøvede en ny denne gang, og jeg synes de var rigtig gode. Mit hår er bare så lækkert og nyklippet nu, hehe. Det er ikke fordi der er sket den store forandring, men det skulle der heller ikke. Det trængte bare til at blive klippet lidt til igen. Så jeg har fået det klippet lidt i forskellige længder fortil, og bagpå er det bare klippet helt skarpt. Det ser meget fedt ud, og jeg fik meget ros for mit flotte, tykke, 100% naturlige hår ;P hehe.. Lige et par billeder:

Jeg prøver at sidde på samme måde som Amélie. Det er lidt svært at se ;)
Nå.. Hvad er der ellers at fortælle? Jeg har fået buskort.. wauuuww. Og jeg har allerede flashet det 4 gange på 3 dage. De går helt amok med den billetkontrol for tiden.

I morgen skal jeg på pubcrawl. Det er allerede kl. 17, og jeg er i skole fra 8 til 13.45.

Og så skal jeg læse 106 tørre sider til fredag. Og nej, det når jeg simpelthen ikke! Men så må jeg læse op i weekenden.. Der er ikke andet for. Puh, det er et spændende emne, men simpelthen så kringlet skrevet :S Så det tager bare lang tid at læse, piv!! Men jeg kan simpelthen ikke mere i aften. Har en lang dag foran mig i morgen, så nu vil jeg bare i seng. Får jo ikke noget ud af det, hvis jeg er træt alligevel.

Fredag tager jeg til Holstebro! Det er også virkelig lang tid siden, at jeg har været hjemme, så det bliver godt.
Også selvom jeg så ikke kan tage afsked med min mand, når han rejser til Madeira i en uge. Men det må jeg jo så gøre fredag morgen i stedet..
Godnat!!

mandag den 9. februar 2009

Can't help it..

Bliver simpelthen nødt til at lægge nogle billeder ud af min skønne kæreste.. :) Han er jo for dejlig!



søndag den 8. februar 2009

Pubtur og introfest!

Jeg synes virkelig mit indtryk af dette hold, er ovenud positivt! Det er så rart. Der er så mange flinke og dejlige mennesker :) Virkelig skønt!
Torsdag aften var vi nogle stykker (tror vi var 9 i alt), der mødtes på Tir Na Nog for at drikke øl og hygge. Der var temmelig crowded derinde, så vi rykkede videre til Sherlock Holmes Pub, hvor vi så drak flere øl (til overpris! :S)

Det var bare super hyggeligt, og jeg fik snakket med nogle, jeg ikke lige havde fået snakket med tidligere (har jo mest snakket med dem fra min egen gruppe, gruppe A, da vi har været meget opdelt i de to grupper ift aktiviteter og sådan..) Det var rigtig fedt at få snakket med nogen nye mennesker. Her er lige to billeder fra Sherlock Holmes, af mig og Thomas fra klassen. Ja, man ved jo aldrig om det er i orden med folk, at deres ansigt bliver lagt ud til offentlig beskuelse, så for at være venlig er han lige blevet gjort lidt anonym.. :) hehe..
Fredag havde vi fri hele dagen (jubiii!!) og så startede introfesten ellers kl. 17. Vi var nogle, der mødtes til en lille forfest hos Camilla inden. Hende og hendes kæreste bor bare i en MEGA lækker lejlighed, hold nu op, jeg er bare misundelig :P hehe..

Vi spillede Lips, og jeg vandt. Det er MEGET nemmere end Singstar, og så kan jeg godt lide at man får så mange point. I Singstar synes jeg, at jeg ligger omkring de 3000 point, mens jeg i Lips fik over 2 millioner!! Wow! Her giver jeg den gas. Tror det er til Duffy.

Camillas søde, søde hund Bella! :)

Mig og Bella. Den er bare så kær!! :)

Senere tog vi så en taxa op til skolen. Der var linet op med lange borde, og så var der tre retter mad. Og billige øl og drinks. Senere var der live musik. "En lille ring af guld" spillede. De var vildt gode, fordi de spillede en masse blandede hits, og vi fik danset MEGET! :)

Igen en super hyggelig aften, hvor jeg kom rundt og også fik snakket med en del, som jeg ikke lige havde fået snakket med endnu (65 mennesker er jo en hel del.. :)). Jeg synes virkelig det virker som et god hold, med en masse søde og rare mennesker :)

Lige et billede af hovedretten.
Det var buffet med en masse forskellige retter, og det var ret lækkert faktisk:
Og så skulle vi have enten hat, skæg eller briller på den aften. Vores klasse kørte et tema med maskeradebriller ;) Og sådan så jeg ud, når jeg havde masken på (hvilket ikke var så tit, den var ikke så rar..)
"Kan du gætte hvem vi er??"

/Rebekka.. :)

fredag den 6. februar 2009

At bruge flere tusinde kroner på bøger..

Idag skulle vi møde kl. 8. Dét synes jeg var lidt tidligt. Men ellers har det været en god dag. Og jeg havde allerede fri kl. 12 :)

Vi har haft gruppearbejde hele dagen, og det sidste vi lavede, var at vi var delt ind i tre grupper, med hver sin målgruppe; børn, unge/voksne og ældre. Her skulle man så finde på en aktivitet, der ville fungere i gruppen, og denne aktivitet skulle hele holdet så også prøve af. Så vi fik leget en hel masse. Vores gruppe havde børn som målgruppe, og i gymnastiksalen fik vi fat i en kæmpe faldskærm, og så sang vi "uh hvor det blæser" (osv..) imens f.eks. dem med mørkt hår skulle under faldskærmen.

De andre havde også lavet forskellige lege som aktiviteter. Fedt. Jeg elsker jo at lege!! :D

Det var også rart at lave den slags gruppearbejde, og på tværs af de to holdindelinger. Man kom til at snakke med nogen, man ikke lige havde fået snakket med, så det var rigtig godt. Og så har vi fået bogpakke idag. Så vi skulle lige have 3768 kr med i kontanter, hvis vi skulle have HELE pakken (nogle skulle bare have enkelte bøger). Jeg synes det var en ret fjollet måde at gøre det på. To repræsentanter fra klassen skulle så stå for at samle alle pengene sammen, hvilket betød at de havde over 190.000 kr i kontanter (!!!). Heldigvis skulle vi kun over på pædagogseminariet lige ved siden af med alle pengene. Det føles lidt trist, at stå med så mange kontanter i hånden, og så at skulle aflevere dem. Av av.. Men jeg har da så fået 9 bøger for pengene, og det er nogle orn'lige moppedrenge mange af dem. Sådan en stavl her:

Det var TUNGT at slæbe hjem, skal jeg hilse og sige!!

I aften skal jeg drikke øller med nogle af de dejlige mennesker, jeg går på hold med. Vi skal mødes på en pub nede i byen. I morgen har jeg fri, så det er jo perfekt. Og så er der introfesten i morgen. Som jeg også bare glæder mig til :)

Her lige et billede fra i tirsdags. Det var denne grønne slide, som vi skulle op og ned af en tre gange. Det var så sjovt!!

/Rebekka

torsdag den 5. februar 2009

Jeg kommer altså til at savne ham lidt..

Here's why..

Farvel til god underholdning.. :D

onsdag den 4. februar 2009

Aktiv dag og underholdende bustur!

Idag mødte jeg klokken otte. Først havde vi undervisning i, hvordan vi skulle bruge vores computere til at komme på forskellige ting. Linux gav mig godtnok lidt trouble, så Rasmus og jeg forsøger vist at lægge Windows over i aften. Det er irriterende, når man åbner et dokument, at der så bare står vrøvl i det f.eks. Og sådan nogen ting. Det er bare ikke helt optimalt, så derfor.
Senere var vi på o-løb rundt omkring på skolen, hvorefter det så var tid til at gå igang med aktivitetsdagen. Vi skulle klædes ud, og min gruppe var superhelte :D
Jeg så sådan ud. Ømt, ik??

Da vi havde fået styr på udklædningen, skulle vi med en bus, der så kørte os til Brabrand og til Legelandet. Her drak vi lige en enkelt øl og åd lidt kage, før vi kastede os ud i alle tingene. Der er hoppeborg, oppustelige slides og diverse ting. Det var mega sjovt bare at tonse igennem det hele.
Senere var der så konkurrence. Ergo a og b gruppe mod fys grupperne. De forskellige dicipliner var; tyren (der hvor det gælder om ikke at falde af). Det var kun tre fra hver gruppe, der skulle konkurrere dér. Så var det igennem en lille forhindringsbane, hvor hele holdet skal igennem på én gang, og det så gjaldt om at være hurtigt. Vi væltede bare rundt oveni hinanden, og det var så skægt. Næste diciplin var den allerstørste oppustelige slide, hvor man skulle kravle op (hvilket faktisk var lidt tricky!) og så kaste sig ned af den, og glide ned. Vi kæmpede, og havde utrolig meget kampånd! :D
Sidste diciplin skulle man kravle rundt inde i, hvad skal man kalde det, et legetårn/labyrint. Her skulle man finde bogstaver, og lave et ord af det. Vi klarede ikke denne diciplin så godt, men kampånden var nu stadig på sit højeste ;)
Og så skulle vi dyste to gange mere i den store slide, puh det var hårdt! Men rigtig rigtig sjovt! Jeg har sjældent grint, råbt og klappet så meget som idag. Det har virkelig været en underholdende dag, og jeg føler jeg er kommet tættere på mange af mine klassekammerater. Hele arrangementet sluttede omkring lidt over seks, så det var en lang dag!
Da jeg skulle med bussen hjem igen, kom den til at køre ind i et eller andet ved vejarbejdet på Nørrebrogade, så det ene sidespejl røg af, og den var lidt skadet fortil. Det betød, at den ikke kørte videre efter banegården. Super.. Så skulle vi stå der og vente tyve minutter på, at der ville komme en ekstra 11'er. Suk..
Og så var der bare den mest besynderlige mand med i bussen. Han blev ved med snakke til tre unge piger og sige "You macaroni?? You macaroni?? You pensionist??" det gav ingen mening, whatsoever.. Til en af pigerne siger han så "You marry Michael Jackson. He give you five million dollar!" og så dansede han ellers løs i bussen.. Mærkelig fætter. Og pludselig stod han af. Hmm..
Nu er jeg så endelig hjemme, og jeg er godt træt efter idag. Rasmus kommer om lidt, og så skal vi vist bare snakke og hygge, stille og roligt for hold nu op hvor er jeg bare træt egentlig! Men det har været en fantastisk dag, så jeg er bare så glad!! :D Det virker bare som et super hold, og det er vi flere der er enige om, så ja, det kunne bare ikke være bedre! :) Er så lykkelig over, at disse to dage bare er gået så godt, som de er!
Her er lige et par billeder fra dagen. Har lige gjort to medstuderende anonyme, men billedet er bare ikke det samme fuldstændig uden dem:


I morgen skal jeg møde kl. 10. Det er nu fint, at det ikke er kl. 8 ligesom idag!
Jeg har så først fri kl. 16.45, snoooork, hehe ;P Men min søster kommer i morgen aften, og skal bo ved mig nogle dage pga syn af lejlighed, fest m.m. Så det bliver bare skide hyggeligt, selvom jeg er lidt en travl kvinde, skal vi nu nok få hygget os lidt sammen indimellem :) Bliver dejligt at se hende igen.
I'm off..
/Rebekka

tirsdag den 3. februar 2009

Første skoledag!

Ja, så oprandt dagen!

Jeg så sådan ud på min første skoledag ;)
jeg var egentlig ikke nervøs, men nåede lige at få lidt mavekramper inden jeg skulle ud af døren. De forsvandt heldigvis i løbet af busturen, men det var ret ubehageligt.

Havde set på rejseplanen.dk at jeg ville kunne være der ti minutter i ni med bussen, og vi skulle møde kl. ni så det passede jo perfekt! Desværre nåede bussen at blive forsinket lige præcis ti minutter. Så jeg kom for sent på min første skoledag. Great!! Godt nok kun to minutter, men alligevel. Der går også en tidligere bus, men så er jeg der bare tyve minutter før, og det er jo heller ikke fedt. Hvis bare den rent faktisk overholdte sin tidsplan.. hmm.. I morgen har jeg en aftale med en anden pige, som også tager 11'eren, at vi tager "den sene". Så er vi da to til at komme for sent, hvis det er ;) Men hvis den er forsinket igen i morgen må jeg vist overveje at tage den tidligere, for det dur jo altså ikke at komme for sent.

Da jeg trådte ind af døren til lokalet tænkte jeg bare "nå, det må jo så være både ergo- og fysioterapeuter, der skal mødes herinde" WRONG! Goddag til 65 nye klassekammerater!!

Noget af tiden vil vi være delt op på to hold, men det meste vil være hele holdet, altså alle 66 mennesker. Det er godtnok mange mennesker, at skulle forholde sig til på én gang.

Men dagen startede ud meget godt. Havde sat mig ved siden af en pige, som viste sig at være både sød og utrolig sjov, så vi fik da grinet og fniset en hel del :) og vi snakkede i timen, tsk tsk!! :D

Der blev givet et hav af informationer, og jeg kan ærlig talt ikke huske en disse! Man får bare så mange informationer og indtryk på én gang, så det er ikke til at hitte rede i synes jeg. Men det meste var jo bare noget intro noget, så vi kommer nok til at høre de fleste ting mange gange.

Vi fik også et ordentligt læs papirer til samlingen. Og et mega forvirrende skema.

Tutorene lavede navnelege med os inde i gymnastikssalen. Her var vi så delt op i de grupper. Det var den klassiske navneleg, I ved, den med "Nanna Nullermand" og "Rebekka Radio" and so on and so forth. Lidt belastende i længden, men nu hænger navnene da så nogenlunde fast.

Til allersidst satte vi os alle i kantinen, hvor der var mulighed for at købe lunkne øl og snakke sammen. Super hyggeligt. Opdagede pludselig mig selv være den, der faktisk var den mest snakkende og den, der holdt samtalen igang i gruppen. Så det var jo godt til mig:) På vej væk fra "den stille pige.." :) Alle dem, jeg fik snakket med, virkede rigtig søde, så det var super godt.

I morgen bliver en hård dag, men forhåbentlig også fuld af sjov og spass. Vi skal møde kl. 8, så er der noget information og sådan, computeropsætning osv.. Vi skal på o-løb rundt omkring på skolen, og så skal vi have aktivitetsdag. Jeg ved ikke så meget om det der aktivitetsdag, men vi skal ihvertfald være klædt ud (vores gruppe som superhelte) og så skal vi køres i bus et-eller-andet-sted-hen. Og så skal der drikkes øl. Og ja, mere ved jeg faktisk ikke. Håber det er nogle sjove lege vi skal lave, og IKKE boldspil :D :D hehe, men ellers tager vi det med ;) Jeg vil have et åbent sind overfor det hele ihvertfald :)

Vi er tilbage på skolen i morgen kl. halv syv om aftenen, og derefter vil der være mulighed for at spise pizza på skolen (og det vil jeg da gerne..). Så det bliver godtnok en lang dag i morgen, hehe. Skal heldigvis først møde kl. 10 onsdag.

Lige nogle pics af sådan som jeg har tænkt mig at se ud, når vi skal klædes ud:
Får også kappe og pandebånd i rødt stof.

Jeg er temmelig smadret ovenpå idag og alle de indtryk, så jeg tror bare resten af aftenen skal foregå på langs på sofaen, og så nogenlunde tidligt i seng. :)
´
Er der forresten nogen der ligger inde med Netters "Atlas des Anatomie des Menschens" som gerne vil sælge. Er i seriøs chok over at den bog koster mellem 500-800 kr, og at det så lige kommer oveni de 3500kr vi skal bruge på de andre bøger. Jamen jeg ER jo også millionær... 0_0

søndag den 1. februar 2009

Lidt nyt..

Igår hyggede jeg omme ved Rasmus. Vi var i Føtex, hvor man kunne få denne smarte fastelavnsmaske:

Bliver I ikke bange?????

Nå..
Men resten af aftenen hyggede vi så med X-factor og slik. Og jeg nød bare, at have min sidste dag som vikar overstået! Det er nu rart.

Idag har jeg så lige været i Bruuns Galleri, hvor jeg fik købt lidt. Bl.a. en hårtørrer, da den jeg har definitivt er død. Man kan ikke tænde for den, og hvis man kan, lyder den meget sørgelig, hvorefter den går ud og man så ikke kan gøre noget. Så jeg har købt denne her fra Remington:
Den kostede 250, hvilket jeg ikke synes er så galt for en 2000 watts. Og især ikke efter jeg så, at en med lignende effekt kostede omkring de 500 i Imerco :O
Jeg håber den er god.. Den kan da ihvertfald blæse. Så mon ikke.

Jeg fik også lige købt mig en kalender til studiestart. Jeg tænker, at det nok er meget godt til mit lille distræte hoved, for at holde styr på alt det man nu skal holde styr på, når man starter... Den kostede kun 30kr!! Tror nok den havde kostet omkring 100-150 før..

Jeg fik også lige skrevet 34 sider ud igår hos Rasmus, som vi skal have med på første dag. Synes da godtnok liiiige de kræver lidt af en. Så skal I lige have 34 sider udskrevet med, og så skal I lige have 3500 kr med i kontanter, og så skal I lige sørge for at have en bærbar computer, og i øvrigt lige betale 1000 kr til fællesarrangementer.. Tjaa...

Sådan ser kalenderen ud.. meget spændende.. eller...:

Så var jeg lige inde i en forretning, hvor de havde slutspurtsudsalg (jeg elsker slutspurter!) Alt kostede 100 kr, altså af det der var på udsalg..
Jeg fandt denne t-shirt, som jeg længe har kigget på. Først kostede den 600, hvilket jeg synes er mange penge, så kostede den det halve, hvilket måske er en okay pris, men alligevel.. Og da den så var til 100 kr, ja så måtte jeg jo have den.. Den er rigtig fin, og i 100 procent silke. Og det bedste er, at det er størrelse x-tra lille... x-tra small!! hvad sker der.. Ja, endnu en god grund til at købe den, godtnok en sjældenhed at jeg kan være i dén størrelse, hehe..
Sådan ser den ud på, ikke lige verdens bedste billede dog.

Og ja, så røg dette erfurt tørklæde også lige med, ahøøm.. og inden I begynder på den der "Rebekka, har du ikke tørklæder NOK?!" så vil jeg bare sige.. LUK! og så vil jeg sige, kom lige her og mærk på tørklædet, og så sig til mig at jeg ikke skal købe det. Nej vel?! Det er nemlig super lækkert. Og erfurt laver bare de bedste tørklæder. Period. OG det var sat 150kr ned. Og jeg bruger tørklæder MEGET! Så deet... ;)

Det er jo helt vildt, at det er i overmorgen at der er studiestart!! I morgen står på oprydning og rengøring samt tøjvaskning (så har man ikke det at tænke på, oveni alle mulige intro arrangementer og lektier), og derefter skal jeg bare slappe af før den store dag! Rasmus kommer her søndag, og sover til mandag. Det har jeg lige brug for. Så det er dejligt :) han er i Aalborg i aften og noget af i morgen.

ciao!