fredag den 10. juli 2009

Prag dag 2 - Fredag d. 3. juli 2009

Fredag stod vi op, og gik ned og fik morgenmad. Morgenmaden var heldigvis inkluderet, det troede vi ikke den var. Det er sådan en typisk middelmådig hotel morgenmad. Ikke super spændende, men okay.
Ja, vi er lidt platte.. ;)
Hmm.. tang?

Efter vi havde spist satte vi kursen mod den Adidas forretning, vi var gået forbi på vej hjem dagen før. Der var da et stykke derned, men det var en hyggelig gåtur.
Der var meget fedt tøj i forretningen, men det koster jo det samme som i Danmark. Dog havde de udsalg, og jeg prøvede en hel masse fint tøj. Jeg endte med at købe en super fin kjole på tilbud, så det var et hit.
Uden noget egentligt mål gik vi nu videre ind af mod byen. Vi kom forbi Wenseslas Plads, og gaden med alle de gode butikker. Vi satte os og fik en jordbær milkshake på McDonalds.Mig med Wenseslas Plads i baggrunden

Vi overvejede lidt at tage på en Segway tur (det kunne jo være skægt at prøve) - indtil vi så prisen(!!)


Bagefter gik vi videre ind ad mod den gamle bydel, og endte ved Rådhuspladsen. Vi gik lidt rundt og kiggede, og så bl.a. en mega nuttet hvalp, som jagtede en due. Det så helt vildt skægt ud :D
Vi købte en overprized flaske kold cola (overprized i forhold til Tjekkiske priser, ikke i forhold til danske..) og satte os på en bænk i skyggen. Her blev vi siddende i et stykke tid, hvorefter vi gik lidt ned af de omkringliggende gader. Det er primært souvenirforretninger, med masser af krystalglas, marionetdukker og andet gøgl. Da klokken var lidt i to, gik vi tilbage til rådhuspladsen og det astronomiske ur. Hver time viser uret et lille ”show”. Dørene i uret åbnes, og man kan se de 12 apostle passere forbi. And that’s it. Rasmus’ udbrud efter showet var også ”Var det det?!”. Og jeg kan huske jeg var mere fascineret af det som barn, så jeg var da også skuffet. Hmm. Men man SKAL jo se det, når man er i Prag. Hver time stimler en kæmpe kødklump sammen foran uret. Showet tager måske et par minutter max, og bagefter kan man se på folks ansigtsudtryk at de tænker ”Var det virkelig bare det??!”.

Skuffet..
"Var det bare det?"

Hmm....
Vi gik tilbage ned af de små gader og kiggede lidt. Vi var bl.a. inde i en souvenirforretning, med en meget pågående kvinde. Hver gang vi hvilede blikket på en eller anden tilfældig genstand skulle hun straks demonstrere hvad den kunne, fortælle prisen osv. osv. Vi fandt ikke noget, vi kunne lide, og da vi gik ud af forretningen sagde hun (meget skuffet): ”So, you find NOTHING in here you like?!”.
Vi kom forbi et marked med frugt og grønt og turistting. Jeg endte faktisk med at købe en souvenir – dog en lidt mere smagfuld en af slagsen. Jeg købte en ”I HEART PRG" t-shirt i lyserød. Faktisk rigtig fin :)
Vi fandt en restaurant med et tilbud med suppe, gullasch og øl for 150kc. Lad mig sige det sådan, at øllet var det bedste ved det tilbud!! :D
Men mætte blev vi da.

Ølskæg er faktisk det bedste skæg, man kan have!

Efter maden gik vi hjem til hotellet. Vi tog den over Wenseslas Plads hjem. Det var dejligt lige at hvile fødderne lidt, og slappe af. Vi blev på hotellet i et stykke tid, da vi gik ned i lobbyen for at låne internettet.
Min nye kjole! :)

Og min nye t-shirt!
Bagefter var vi sultne igen, og vores tanke var egentlig at finde en restaurant i nærområdet. Men det lykkedes ikke rigtigt.. Vi gik og gik og gik. Vi havde egentlig mest lyst til en god caféburger, men måtte konstatere at det ikke lige er standardmad i Prag. Efter at have gået i 100 år, endte vi med en kyllingeburger menu på KFC.
Efter det gik vi videre, hen omkring Bethlehemskapellet. På hjemvejen kom vi forbi en fancy hotelbar, hvor vi bestilte Piña Coladas.
Vi trængte desperat til at hvile fødderne. Det var nogle super lækre drinks, som i danske kroner nok ville have kostet mellem 30-40 kr. Måske ikke det billigste sted, at indtage sin drink, men det var lækkert og stadig meget billigt i forhold til danske priser.
Verdens bedste drink - en vellavet Piña Colada!

De havd gulvtæppe på væggene, og sjove spejle.

Ups.. hader når det sker..

Da vi havde drukket ud, måtte vi begive os på den store vandring hjem. Jeg havde SÅ ondt i fødderne! Selvom man har gode sandaler på, kan det godt mærkes når man går så meget.
Endelig var vi hjemme på hotellet, her spiste vi chips som vi havde købt, og gik derefter i seng.
Her på andendagen i Prag var der især to ting, som vi undrede os over:
  1. Det metriske system i Prag er tilsyneladende forskelligt fra resten af verden. Tro ikke, at når der skiltes med ”50 meter til McDonalds” at du så kan regne med det. Nej. Du skal altid lige gange med tre..
  2. Har menneskeheden virkelig brug for så mange forretninger med krystal?

Ingen kommentarer: