torsdag den 23. juli 2009

Nu hvor det er ferie..

...vil jeg lige poste denne sjove artikel fra Politiken

Elefantens penis ødelagde bryllupsrejsen


Rejser

Et engelsk rejsebureau har samlet de mest tåbelige rejseklager. Vi bringer et udpluk.

- Foto: MARTYN COLBECK -
Det siges om turister, at de taber hjernen, når de når frem til hotellet. At al tankevirksomhed overlades til stedets guider - og det skal naturligvis afføde nogle klager.

Nu er vi på Tjek.dk overbeviste om, at det naturligvis ikke gælder danske turister. Men det gælder åbenbart englændere.

I hvert fald rejse- og flyselskabet Thomas Cook og den engelske rejsearrangørforening, ABTA, lavet en liste over de mest tåbelige og grundløse klager, som turister har haft med hjem i bagagen, skriver den engelske avis, The Telegraph.

Vi bringer et udpluk:

Elefanter ødelagde mandens sexlyst
Et nygift ægtepar klagede over, at deres bryllupsrejse var ødelagt. De boede på et hotel i Afrika og havde fra balkonen udsigt til nogle elefanter. Manden overværede en hanelefant med et temmelig stort og stift køsorgan.

Han klagede bagefter til rejsebureauet over, at deres bryllupsrejse var ødelagt, fordi manden have følt sig »utilskrækkelig« efter synet af elefantens.

En anden kvinde, der er gift - lidt endnu i hvert fald - klagede over forholdene på en strand: »Topløs solbadning på stranden bør være forbudt«, skrev hun i en klage og fortsatte:

»Ferien blev ødelagt, fordi min mand brugte hele dagen på at kigge efter andre kvinder«.

Forstyr mig ikke
En kvinde truede med at ringe til politiet, fordi hun følte at hotelpersonalet lukkede hende inde på værelset. Det viste sig, at hun havde misforstået »do not disturb-skiltet«, som hang på indersiden af døren.

Hun troede, at det var en besked fra personalet til kvinden om at hun skulle blive på hotelværelset.

Et frisør-ægtepar var lidt bekymret for at tage afsted på ferie, fordi der i hotellets brochure stod: »No hairdressers at the accommodation«, hvilket betyder, at der ikke er nogen frisør tilknyttet hotellet.

Og så til maden...
En gæst på Novotel i Australien klagede over, at suppen på hotellet både var for tyk og for stærk i smagen. Det viste sig efterfølgende, at han spiste sovs i stedet for suppe.

En anden gæst var taget til Indien og kunne bestemt ikke lide den lokale mad:

»På min tur til Goa i Indien var jeg irriteret over, at stort set hver eneste restaurant serverer mad med karry. Jeg kan overhovedet ikke lide krydret mad«.

En turist, der var rejst til Sydeuropa, var rasende over, at butikkerne lukkede om eftermiddagen for at holde siesta. »Jeg havde ofte brug for at handle i siestaen. Det burde forbudes«, skriver den sure turist.

Hvad - er der fisk i vandet?
En familie fik efter eget udsagn ferien ødelagt, fordi der var fisk i havet. »Det var der ingen, der havde fortalt os. Vores børn blev bange.«

Og mere vand: En familie klagede over, at deres tur til et badeland var ødelagt. Årsag: Ingen havde fortalt dem, at de skulle tage badetøj og håndklæder med.

Sure over værelset
En forlovet kvinde klagede til selskabet over, at hun var blevet gravid på rejsen - og at det var rejsebureauets skyld.

Parret havde bestilt et rum med to enkeltsenge - men fik et rum med en dobbeltseng. »Det var ikke sket, hvis I havde givet os det værelse, som vi havde bestilt«, hedder det i klagen.

Og nok en klage over værelset. En turist klagede over størrelsen på sin et-værelses lejlighed. Den var meget mindre end vennernes, der boede i en tre-værelses lejlighed, fremførte turisten.

Laaang flyvetur
Et par klagede over, at flyturen hjem fra Jamaica til England tog ni timer. »Det tog kun tre timer for amerikanerne at komme hjem«, som de skriver.

En andet turistpar var rasende over de lokale gadesælgere: »Vi købte et par Ray Ban-solbriller for fem euro (37,50 kroner) af en gadesælger. Bagefter fandt vi ud af, at de var falske«, lyder det i en klage.

Tjek.dk har ikke været i stand til at undersøge validiteten af ovenstående klager. Men underholdende er det da.

Ingen kommentarer: