onsdag den 8. oktober 2008

Autumn Is Here

Der er lidt stilstand på bloggen. Ligesom der er i mit liv. Det er ikke så fantastisk spændende at være opvasker. Men det er okay. Det er let tjente penge. Men der sker ikke så meget i mit liv. Det kan føles lidt trist og ensomt til tider. Bare stå og vaske op for sig selv. Om aftenen. Og i hverdagene er eventuelle mennesker man kunne tilbringe tid med i skole. Så sådan er det. Rasmus og jeg er sammen, når der er tid til det. Men han skal altid skrive en opgave. Så ja, det er ikke lige det fedeste altid. Men jeg tager det bare en dag af gangen. Og nyder at have noget at se frem til. I weekenden skal vi f.eks. til Samsø.

Igår var vi sammen, vi hyggede os og lavede wokmad. Det så sådan ud:
Det er bare sådan en gang wok-mix på frost og nogle ris, kød.. meget nemt, velsmagende og sundt.

Nu hvor det er blevet koldere i vejret, har jeg lyst til at udstyre min garderobe med nyt tøj. Striktrøjer, strikkjoler, nederdele, sorte læderstøvler med snører, festtøj. Men ak, jeg ved jo jeg ikke har råd. I øvrigt kan jeg heller ikke finde noget, jeg gider at købe (og hvis jeg kan er det ALT for dyrt, selv hvis jeg havde penge!), så det løser jo problemet;) Jeg tror dog jeg tager ned i byen og går en tur i morgen. Det trænger jeg bare til. Sådan at gå og røre ved tøj man ikke har råd til, haha.. Ej. Bare at komme lidt ud. :)

Mht. at leve sundt, så går det jo godt. Jeg har dyrket rigtig meget motion den sidste uge (mandag-mandag) Hvis man lægger det sammen har jeg cyklet 40km (til og fra arbejde), løbet/gået 12km og lavet halvanden times work-out (puls- og styrketræning). Det synes jeg selv er ret flot.. Og det er dejligt at løbe.

Men jeg savner en SUND erstatning for slik. Hvad kan man spise? Troede lige jeg havde fundet et sundt alternativ, men nej, det var bare slet ikke så sundt igen. Øv. Hvor svært kan det lige være at opfinde fedtfri mælkechokolade?? I har givet os sukkerfri slik, kom så med den fedtfri chokolade altså!!

Mine tæer er forresten blevet mere blå. Tog lige et shot af dem for det er da helt crazy...
Og så har jeg ca. 10.000 blå mærker på højre underben. Hvad har jeg dog lavet.. Godt man ikke skal gå barbenet rundt, men kan gemme sig væk i strømpebukser:)

/rebekkaY

Ingen kommentarer: