mandag den 26. marts 2012

LOPPEMARKED OG GÅTUR

Lørdag i København brugte vi bl.a. på loppemarked på Remisen. Der har vi jo været et par gange før, og det er virkelig et godt loppemarked. Kan bestemt anbefales. Der er altid mange unge piger, der sælger ud af deres garderober. Jeg plejer altid at gøre mig nogle gode kup, og det gjorde jeg også denne gang. 5 ting for 100 kr.! Jeg skal nok vise det altsammen :)
Min mor og søster fandt også nogle ting, så vi var alle glade og tilfredse.
Bagefter var vi GODT sultne, så vi smuttede over på den anden side af gaden og fik en bøf på Jensens. Og ekstra sovs og kartofler, selvfølgelig.
Påskeliljer på Jensens:
Efter frokosten tog min søster hjem for at lave lidt arbejdsrelateret stuff, og min mor og jeg tog bussen ind til byen for at gå lidt rundt.
På Kultorvet var der fyldt med smukke roser i flotte farver:
Streetart på den søde måde på Kultorvet:
Vi gik rundt i et par butikker, bl.a. var vi inde i Abercrombie & Fitch, hvor min mor aldrig har været før - så det skulle hun da lige have oplevelsen af! Kan virkelig ikke tage seriøst at de siger "Hey how's it going?" til alle og enhver derinde. Come on, vi er i Danmark for crying out loud! (men okay, lyder nok heller ikke så smart at sige "hvad så, hvordan går det??"). Meget mærkelig butik egentlig, der stinker af parfume (en del af konceptet jo) og så forstår jeg ikke at folk gider at handle der. 1100 kr. for en trøje, der ligner noget der er købt i L.O.G.G. afdelingen i H&M..

Vi gik videre og var også  i den stoooore H&M butik og for vild flere gange. Min mor var meget begejstret for HOME afdelingen (og det var jeg egentlig også)
Vi var også i et par andre butikker og en tur i ZARA - som jo er lukket i Århus (piv!). De har super meget flot tøj i ZARA for tiden, men butikken var meget rodet, der var utrolig mange mennesker, lange køer og ekspedienter, der rendt forvildet rundt.
Det provokerede mig noget at man vælger at bruge tid på at lægge tøj sammen og rydde op fremfor at mindske den alenlange kø, der er foran kassen... Der var kun én til at ekspedere, og det tog os godt et kvarter at komme til kassen... Synes måske bare det var lidt forkert prioriteret. Hende ved kassen blev da også ved med desperat at kalde efter diverse piger over højtaleren, men der var åbenbart ikke nogen, der gad at komme....
Vi trængte til kaffe bagefter!

Dejligt med en lille pause:
Vi gik videre og kom forbi to ænder, der sov lige omkring Højbro Plads. Fuldstændig uagtet af folk, der konstant passerede:

En lille mærkelig streetart-agtig-fugle-ting, som var blevet stripset fast op til Det Kongelige Teater:
Nyhavn:


Vi gik langs vandet hjem, og det er virkelig den smukkeste tur.
Marmorkirken:
Fin lygtepæl:

Der var gang i Gefionsspringvandet. Så fint: 

Og en lille svanefamilie havde bygget rede:

Forår i København:

Om aftenen var vi alle ude at spise, og min søsters kæreste var også med. Det var på en italiensk restaurant, og til forret fik jeg bruschetta:
Hovedretten var gnocchi, som jeg havde haft temmelig meget lyst til siden Berlin - men det var slet ikke lige så godt, dog ganske udmærket :)

Dessert: Tiramisu! Selvfølgelig. Mums mums! Og super hyggeligt :)

2 kommentarer:

Kathrine sagde ...

Årh, ligner en rigtig hyggelig tur og en masse dejlig mad :)

Bex sagde ...

Det var det også - til begge dele :)