onsdag den 14. december 2011

12 - 13 - 14

Åh, sikke en nat! Vågnede kl. 5 med et kæmpe CHOK af verdens største brag! Forskrækket udbryder jeg "hvad sker der, hvad sker der? Rasmus, hvad sker der, hvad skete der??" (ja som om han kunne vide det mere end jeg haha!) Det lød som en eksplosion, og vi tænkte straks på om det mon var sket nede på havnen (og vi var åbenbart ikke de eneste med den tanke, se bare her). Mit hjerte hamrede afsted, og kæresten og jeg holdt lidt om hinanden, for jeg var ret forskrækket. Kort efter kommer der en del glimt og lidt mere skrald. Så det var altså torden!
Har aldrig i mit liv hørt magen til tordenskrald, det var SÅ ekstremt!! Sov ret uroligt derefter, fordi adrenalinen stadig kørte i kroppen. Og så laaarmede regnen på ruderne. Suk.
Har ellers haft en skøn dag i praktik og derefter kursus. Så jeg er godt brugt, men det er dejligt :)

Nå, men hermed følger pakkerne fra de sidste par dage. Jeg siger jer, det er nogle fantastiske gaver, jeg får hver morgen. Fine, brugbare, sjove, skønne. Jeg elsker det! :D
Og det er skønt at få gaver fra en veninde som man ikke ser så ofte♥ Selvom jeg kommer til at savne hende ENDNU mere, når jeg læser hendes søde beskeder (åh-så-flyt-dog-til-Århus :P)
Pakkerne 12. december:
Pakkerne indholdt følgende - en Carls Special øl (mm, elsker den øl!) og en fin magnetramme til fotos (til køleskabet :))
13. december:
Fiiin skål og lakridspibe med krymmel (totalt yndlings!)
14. december:
Mmm, chokojulemænd og et superfint kort (som næsten burde i en lille ramme, fordi det er så grafisk flot,hmm, tænke tænke ;))
På vej hjem i dag gik jeg igennem Banegårdshallen, hvor jeg fik uddelt denne gratis t-shirt. Det er et led i kampagnen "Sikker Patient" ("Klædt på som pårørende") (som man kan læse mere om her ) Jeg er - 7-9-13!! - så heldig, at jeg aldrig har haft alvorlig sygdom tæt inde på livet som pårørende. Derfor valgte jeg også en ret tilfældig t-shirt med teksten "Ven" (den var ligesom lidt bredere end "kæreste" eller "søster"). Jeg har da haft enkelte venner, der har været indlagte. Og selvom det ikke omhandlede liv og død (heldigvis!) var jeg alligevel bekymret. Jeg synes det er en god og en vigtig kampagne, der ser de pårørende som nogle ressourcer ift. patienten frem for irritationsfaktorer (som man nogle gange godt kan have fornemmelsen af, at sundhedspersonalet ser på dem).
Jeg er også selv sundhedsfaglig, og finder derfor også rent fagligt denne kampagne vigtig og væsentligt.
Og så er det da lidt fint med en gratis t-shirt. Gratis ka' vi li'. Og så er den faktisk i en ganske lækker kvalitet, og velsiddende.

Ingen kommentarer: