Først var vi til julemarked på Møllestien. Det var ikke så stort, men rigtig hyggeligt og fint. Og eftersom gaden ligner noget fra Den Gamle By hjalp det jo også med til hyggen og julestemningen! :)
Jeg havde forventet et julemarked fyldt med fede ting - f.eks. hæklede sager, smykker og julepynt i acrylplast, læderarmbånd og den slags. I stedet var der måske 3 boder... med fesne ting. Øv!
Synes måske ikke man skulle have annonceret så meget med det julemarked, hvis man ikke havde mere at diske op med end dét. Så vi gik hurtigt igen....
...ned til Ridehuset, hvor Byens Julemarked jo hører til alle dage fra slut november til slut december. Her sælges alverdens sager. Dog var der ikke lige noget, der fristede mig - syntes der var meget garn og farverigt filt! Og normalt plejer der også at være andre ting - fede hjemmelavede smykker, f.eks., men det var der ikke rigtig noget af. Boderne bliver dog skiftet ud løbende, så det kan være det er bedre, når jeg kommer igen en anden gang.
Kunne ikke lige stå for en lilla ugle med hårsløjfe og tørklæde, så den måtte med hjem.. :)
Troldhasselgrenen (som kan ses med pynt på lige her) blev erhvervet for en 20er, og svigermor forærede os den fine strikkede julekugle :) (apropos, så er min mor også i fuld gang med at strikke julekugler, jeg glæder mig til at se resultatet når jeg skal hjem i den kommende weekend! :))


Ingen kommentarer:
Send en kommentar