søndag den 10. juli 2011

O'ENSE I MIT HJERTE♥

Lørdag var jeg tidligt oppe. Jeg skulle nemlig med toget kl. 08.28. Jeg skulle til Odense sammen med min veninde og hendes lille dreng på 7 mdr, og vi skulle besøge en fælles veninde.
Jeg TROEDE jeg havde klædt mig på efter vejret. Skulle senere vise sig, at jeg havde taget grueligt fejl.. Men sådan så jeg altså ud, inden afgang til Odense. Sådan ret basic og casual med farverige armbånd fra Ebay til at peppe det lidt op. Tasken er rigtig gammel, men meget fin og dejlig blød :)

I toget hyggede min veninde og jeg med lidt to-go kaffe fra McDonalds, og en lille hyperaktiv knægt :)

Vel ankommet til Odense og vel forenet med vores fælles veninde, gik vi rundt og kiggede lidt i butikker.
Vi var bl.a.inde i den fineste butik - jeg vil gerne have én af hver af alt de har i den butik, tak! Der var alt, hvad hjertet begærer indenfor Kähler keramik, Ferm Living puder, Stelton termokander i fine farver og fine ting fra Anne Black. 
Og så har de rigtig meget lækkert tøj, tørklæder, tasker m.m. Disse tasker med stjerner på fra Amust er rigtig fine. Men hvilken farve er pænest? Bum bum..
Vi var også inde i et par tøjbutikker, men det er jo meget det samme, som vi har i Århus. Fandt dog et par fine sommerbukser på udsalg, og tog dem faktisk i brug få timer senere, da det blev nødvendigt pga. vejret. 

Da vi skulle have frokost spiste vi udendørs på en café, og jeg fik fish 'n' chips. Ganske udemærket!
Efter frokosten gik vi videre rundt, bl.a. i denne fine gamle bydel fyldt med skæve huse. Åh, det er lige noget for mig!! 
Vi mødte også Den Standhaftige Tinsoldat! Odense er rigtig, rigtig meget H.C. Andersen...
...og så kom vi forbi en butik med de fineste ting til dukkehuse. Madam Blå i micro-udgave, og musselmalede ting. Ej man har man set noget sødere?!

Og så en lille mis, der ligger og blunder i vinduet. Så bliver det ikke mere idyllisk! :)
Flere små og skæve huse:

En fin have, hvor der på den fine scene er gratis teater flere gange om dagen. Desværre var der ikke lige noget, da vi gik forbi - men fint, det var der!

Vi fandt også frem til H.C. Andersens barndomshjem!

Og så måtte vi lige have en bette kugle Paradis-is, inden vi tog hjem til min veninde for at slappe af et par timer
Da det var tid til aftensmad, gik vi ned på Sunset for at spise og hygge, inden vi igen skulle tilbage til Århus med toget.
På vej op til banegården blev vi selvfølgelig fanget i verdens største regnbyge! Og jeg havde selvfølgelig ingen paraply eller jakke eller noget som helst med. Virkelig fedt at blive gennemblødt inden man skal ind og sidde i et tog!

Vi tørrede dog nogenlunde i toget, og vi var lidt overtrætte ovenpå en lang og dejlig dag, hvilket åbenbart irriterede en enkelt medpassager. Armen, så må man virkelig sætte sig i stillekupéen, hvis man er så sart og skal "shhh'e" af os. Vi snakkede altså ikke særlig højt.. Men vi grinte selvfølgelig meget :)

Det var bare en fantastisk dag og jeg følte mig helt som en teenager igen med alt det grin og fjant. Det er meget rart, når man nu bliver 25 om under en uge(!) ;)
Jeg glæder mig MEGET til vi alle igen bliver genforenet sidst i august, hvor vi skal tøsehygge i sommerhus. I LOVE IT! For dælen, livet er skønt sammen med de tøser!

3 kommentarer:

Trine sagde ...

Intet mindre end fantastisk dag!! :)

Kathrine sagde ...

Ih hvor hyggeligt! Lækker mad og tasken kan jeg bedst li i sort :)

Odense er bare en hyggelig by!!

Bex sagde ...

Odense er rigtig hyggelig ja! Har aldrig været der før jeg besøgte selvsamme veninde i marts - og så denne gang. Men det er virkelig en fin by :)