lørdag den 9. april 2011

FREDAG D. 8. APRIL

I går havde jeg dette tøj på. Cardiganen er den nye som kom med H&MM pakken. Jeg er dog lidt skuffet over at den har 3/4 ærmer. Der stod ikke, at den havde det på nettet, og på billedet har modellen trukket ærmerne op, så det ikke er til at se. Hmm.. Men ok, den kostede kun 80 kr og jeg kan sagtens bruge den her i foråret og sommeren, men jeg er altså stadig på jagt efter en navyblå cardigan i god kvalitet :)
Det var en fin dag i praktikken, som bød på masser af lækker mad :P. Startede ud med en stor portion øllebrød til 4 kr, senere et gratis rundstykke og da jeg så at der var lammekølle som dagens ret måtte jeg lige skrive mig på til at spise med, selvom jeg havde lavet madpakke (discount rugbrød klappet sammen omkring discount leverpostej). Om fredagen er der altid fredagsafslutning med kage eller andet lækkert. I går havde de lavet creme brulée, hvor de havde brugt en ukrudtsbrænder til at karamelisere med. Jeg har aldrig smagt creme brulée før, og jeg var lidt skeptisk for jeg bryder mig ikke om budding og sådan noget. Men der var intet budding over dette her, og det smagte FANTASTISK.

Efter praktikken cyklede jeg hjem i det vildeste blæsevejr. 20 m/s, men jeg klarede det. Pyha!
Og så lavede jeg aftensmad bestående af madmuffins med squash og feta og frisk pasta til.

Ingen kommentarer: