Onsdag aften holdt Monki åbningsfest. Det eneste, det krævede for at komme ind, var at man havde tilmeldt sig en liste via sin mail. Jeg var afsted sammen med to veninder, og havde ikke de store forventninger, men skulle lige se hvad det var for noget. Jeg synes egentlig det er ret fjollet at åbne en ny monki så tæt på den gamle.. Hvorfor skal der være så mange af de sammen butikker? Hvorfor kunne de ikke beholde Zara og så give os en ordentlig TopShop?
Nå, men der var masser af gratis drikkevarer til åbningsfesten (deriblandt Sommersby Cranberry - wuhu!) og så kunne man så gå rundt og gramse på tøjet (men man måtte ikke prøve eller købe, kun kigge) og så kunne man mingle med alle de fashinonable bloggere (hvis man var i dét mood). Det var faktisk lidt sjovt at se ansigterne bag nogle af de blogs, man læser. Men vi stod godt nok dér og følte os temmelig lidt fashionable blandt alle de bloggere og fotografer og what not.. Vi kom bare i vores hverdagstøj, mens mange af de andre for alvor havde "suited up" i Prada sko, stramt hår og buksedragter. Vi prøvede derfor også ihærdigt at gemme os for diverse fotografer, hvilket faktisk var en udfordring når der var SÅ mange og når der var spejle overalt.
Jeg havde nok lidt håbet at der var planlagt noget til det arrangement - f.eks. kunne det være fedt hvis der havde været et lille modeshow med noget af tøjet. Især fordi meget af tøjet er så grimt, så man ikke kan forestille sig det fungere i praksis (jeg har et had-kærlighedsforhold til Monki og Gina Tricot. Ind imellem finder man noget godt, men hold op hvor er der meget tøj. I Monki er det farvelade-glade-cirkus farver, og i (va)gina tricot er det noget, der ser billigt ud. Både i den ene og den anden forstand!)
Men der skete altså ikke andet til den fest end at man kunne mingle og drikke sig stiv. Men når man skulle i skole dagen efter så var det ikke lige det man valgte at gøre. Så efter noget tid tog vi hjem igen, men vi havde da hygget os med hinanden :)
Denne video fra åbningsfesten fandt jeg på wewonder.dk, og den viser stemningen meget godt jo..
Et meget dårligt billede, som jeg tog:
Torsdag havde jeg en utrolig lang dag i skole. Mødte ind kl. 8 og ville først få fri kl. 16.45.. Trods det, at det var mange timer, var det faktisk en dejlig skoledag. Fra 8-13 havde vi ergoterapi, men heldigvis skulle vi øve ting i praksis, bl.a. noget Affolter guiding hvor vi skulle guide hinanden til at skære frugt. Jeg skulle f.eks. være patienten, og så fik jeg bind for øjnene - og jeg vidste ikke hvad der skulle ske. Ham, der skulle agere terapeut skulle så lægge sine hænder på mine, og guide mine armen og hænder over til en urtekniv og en vindrue. Det er altså rimelig grænseoverskridende at sidde der med bind for øjnene og lade en anden styre en kniv for en! Og til sidst fik han også bind på, og så kunne ingen af os se. Mine fingre overlevede heldigvis..
Affolter guiding er lidt mystisk, kort sagt kan det defineres således: "Guiding efter Affolter modellen defineres som en metode til at hjælpe patienten til at indhente nødvendige informationer, dels om HVOR kroppen er i forhold til omverden og dels om HVAD der sker (handling)". Altså lader man arme køre hen over bordet, så man mærker bordet f.eks i stedet for bare at række direkte ud mod urtekniven, og man skubber til patientens hofte/bækken ind i mellem for at give information om HVOR patienten er (="jeg sidder ned på en stol")
Det er lidt svært at forklare når man bare skriver, og det blev lige lidt langt, men det er ret spændende. Jeg kan anbefalde dette link, hvis man vil vide mere.
Nå, men gennem det der guiding sjov fik vi skåret en masse frugt, som så skulle bruges til frugtsalat som vi spiste i den sidste time - lækkert :)
Derefter havde vi to mellemtimer, hvor vi skulle lave gruppearbejde. Én havde taget græske frikadeller, rugbrød og tzatziki med, én havde taget chokoladeboller med, og én havde taget friskpresset æblejuice med. Og hvad havde jeg taget med?? Hmm, ikke noget men det var egentlig heller ikke noget der var aftalt, det var bare lidt tilfældigt at alle havde taget alt muligt med. Men jeg bager en kage og tager med mandag når vi skal arbejde igen ;) :) Det var super lækkert med alle de ting når man havde en lang dag.
Efter skole ville jeg altså lige ned og se den nye H&M og Monki som jo åbnede officielt den dag. Den nye H&M er virkelig lækker, og jeg elsker at de har et så stort udvalg af Trend. Dér kan jeg så godt frygte at det kan få konsekvenser for den lille fine H&m på Lilletorv, som jo tidligere var den eneste H&M i Århus, der førte Trend konceptet..
Jeg fandt ikke noget, jeg ikke kunne leve foruden. Dog så jeg den fedeste cardigan på en ekspedient derinde og tænkte at den måtte være fra H&M, da den var fyldt med runde lædercirkler langs skuldrene (præcis som en nederdel, de har lavet, hvor de samme cirkler er over det hele). Jeg ledte og ledte og kunne ikke finde den, og kunne heller ikke finde ekspedienten, og butikken var ved at lukke. Øv. Den var så flot, og det kunne være så dejligt med en sort cardigan, der var mere spændende.
Jeg var også i Monki, for jeg havde set en top til åbningsfesten, som jeg gerne ville købe. Men den var selvfølgelig udsolgt, hrm! Fandt dog en brun t-shirt som jeg købte. Den er så flot i farven og til 80 kr var der ikke så meget at rafle om tænkte jeg. Så er Hr. Kæreste nok også glad fordi jeg så (måske) kan lade være med at låne hans brune t-shirt ;)
Prøverummene i den nye Monki er ret specielle. Kæmpestore med spejle til alle sider. Skræmmende at se sig selv fra så mange vinkler, men til gengæld er det gode ved disse prøverum at der ikke er de der irriterende huller midt på døren (HVAD er meningen lige med dem, synes det er så træls at man kan kigge lige ind)
Så thumbs up for nye prøverum!
Prøverummene i den nye Monki er ret specielle. Kæmpestore med spejle til alle sider. Skræmmende at se sig selv fra så mange vinkler, men til gengæld er det gode ved disse prøverum at der ikke er de der irriterende huller midt på døren (HVAD er meningen lige med dem, synes det er så træls at man kan kigge lige ind)
Så thumbs up for nye prøverum!
Bagefter mødtes jeg med min veninde (den ene af dem, der også var med til åbningsfesten). Vi købte ind, og cyklede op til hendes lejlighed, hvor vi så lavede laksepasta og hyggede og snakkede. Så skønt :)



Ingen kommentarer:
Send en kommentar