torsdag den 24. december 2009

Lillejuleaften

Jeg beklager den dårlige opdatering her på bloggen, men sådan er det jo når man har travlt med at gøre klar til julen! :)

Jeg kom til Holstebro i fredags. Heldigvis kun med 20 minutters forsinkelse, hvilket var billigt sluppet med al den sne.

Lørdag var jeg til julefrokost med min gamle gymnasieklasse. Det er en fast tradition, og altid lige hyggeligt.
(lige et par billeder derfra)
I pakkeleg vandt jeg bl.a. en bog, hvor man kunne scrappe om sin graviditet.. tjaeh. Ikke så aktuelt for mig!!Og ja, ellers har vi jo bare hygget os herhjemme og gjort klar til julen. Der har været nok at se til. Mandag fik vi handlet stort ind til alle juledagene, købt juletræ, købt de sidste julegaver og lavet konfekt.
Og ind i mellem alle disse forberedelser har jeg fået læst noget fysiologi. Fy for pokker det kan være tørt at læse! Jeg giver jeg lige et eksempel:

Når membranen depolariseres til tærskelværdien øges Na+ permeabiliteten meget og Na+ vil hurtigt diffundere ind i cellen, idet såvel den kemiske som den elektriske kraft er stor og indadrettet. Herved depolariseres membranen mod Na+-ligevægtspotentialet da Na+ diffusionen i cellen overstiger K+ diffusionen ud af cellen.

Jøsses da, man skal virkelig holde tungen lige i munden!!
Jeg har eksamen i januar, og jeg kæmper for at blive klar til det. Men der er også lige et projekt, der skal laves. Så der er nok at se til! Heldigvis er fysiologi en skriftlig eksamen i grupper, hvor man må bruge hjælpemidler. Så jeg håber, at jeg overlever.

Og ja, så har det jo sneet. Sneet og sneet. Og så når det måske endda at tø ret meget væk inden i morgen :( hvor er det uretfærdigt!! Sne er smukt, og lidt besværligt..
Det er vildt, at det allerede er juleaften i morgen! føler slet ikke jeg har nået at julehygge nok. Jeg har ikke engang nået at se mere end fire afsnit af Nissebanden.. Men sådan ender det jo altid. :)

Vi skal have pyntet juletræet her i aften tror jeg. Og i morgen skal vi jo så nyde juleaftensdag, spise flæsesteg, danse om træet og pakke gaver op.

(Nu leger jeg lige lidt modeblog..) Jeg regner med at jeg skal have denne kjole på juleaften, som jeg købte i børneafdelingen i H&M for noget tid siden. Et kup! :D
Og så sammen med mine nye, gule knapøreringe

Ingen kommentarer: