Men det var rigtig spændende at komme op og flyve for første gang, bo på hotel for første gang osv osv. Jeg var afsted med min og mor og far, søskende var ikke med. Vi skulle til London. Jeg tror vist de var lidt misundelige, men det tænkte jeg slet ikke over dengang. Idag kan jeg da godt se, at det må have været lidt bittert for dem! Og at de må have opfattet mig som en forkælet møgunge! Men så langt rakte min empati åbenbart ikke på det tidspunkt. Jeg var også kun et barn. Og selvom jeg var 11½ og børn, der er 11½ idag ikke leger mere, så legede jeg stadig i allerhøjeste grad som 11 årig. Bamser og Barbie var et hit. Og derfor var legetøjsforretningen Hamleys et kæmpe hit. Jeg var i himlen! En hel etage fyldt med alverdens bamser og tøjdyr... Og nogle var sindssygt dyre "samler-bamser". Jeg kan huske, at jeg fik en lille tøjdyr-kat. Jeg tror nok legetøjsforretningen er på 5 etager, og længere oppe var en etage fyldt med Barbie-dukker. Jeg var helt vild med Barbie, på det tidspunkt. I forhold til mange andre piger, var jeg faktisk ret gammel før jeg for alvor begyndte at interessere mig for Barbie. Jeg har nok været en 8-9 år gammel. Før det var det tøjdyr, lego, playmobil, biler og den slags, som var et hit. Men nok altid tøjdyr mere end noget andet.
Men tilbage til den etage med alt det Barbie. Der var simpelthen så mange forskellige dukker, som havde man aldrig set lignende. Samler-dukker, dyre dukker.. Min mor viste mig en dukke, og fortalte at den kostede mere end alle de penge far og mor havde taget med på ferie!! Det var alligevel ret vildt.. Vi besøgte naturligvis også Disney butikken, hvor der til min store begejstring var et helt bjerg af bamser. Bogstaveligt talt. De lå bare i en kæmpe bunke.. Jeg fik lov til at få en Peter Plys bamse. Som jeg i øvrigt stadig har. For man kan ikke sådan skille sig af med Peter Plys.. I Warner Brothers butikken fik jeg en rød t-shirt med Tweety (som vist hedder Pip på dansk). Den gik jeg meget med, i flere år indtil jeg til sidst måtte indse, at jeg ikke kunne passe den mere. Jeg kan huske at vi var i Covent Garden, og vi dér købte nogle øreringe. Det var små høns, lavet i fimo-ler eller sådan noget. Jeg havde fået lavet huller i ørene tidligere det år, så jeg havde ikke så mange øreringe endnu. Desværre kunne jeg ikke tåle de øreringe, så de lå bare til pynt i smykkeskrinet. I en boghandel ved navn Banana Bookstore havde de bogudsalg. Far købte vist lidt bøger, og jeg købte en bog med Spice Girls. Jeg var ikke så god til at læse engelsk på det tidspunkt, vi havde lige fået det i skolen i femte klasse, så jeg misforstod at det faktisk var en hade-bog om Spice Girls. Men billederne var da pæne at kigge på, om ikke andet. Jeg var glad.
På ferien købte jeg også en kjole, som - når jeg tænker tilbage på den - må have været utrolig grim. Men jeg syntes virkelig den var flot. Og moden var vel også anderledes den gang. Den blev købt i en bod på et marked eller lignende. Det var en pink kjole i noget skinnende stof med sommerfugle på i forskellige farver. Og den kostede 6 pund. Så det var ikke så dyrt, men det var der til gengæld mange andre ting der var. Jeg kan huske vi var inde et sted, på en café eller sådan noget. Og oppe ved kassen havde de sådan nogle chokoladeovertrukne mandler, og da vi ikke troede de kunne koste alverden købte vi dem bare. De så meget lækre ud. Men prisen var knap så lækker. Jeg mener at de kostede 6 pund for sådan en lille pose, men det er jo vanvittigt så jeg er i tvivl. Dyre var de i hvert fald. Vi var også på en italiensk restaurant, som viste sig at være dyr. Jeg irriteredes over, at det skulle diskuteres hvor dyrt det var. Når vi nu havde spist, og ikke kunne gøre noget ved det.
Jeg kan dog ikke huske så forfærdelig meget af, hvad vi var inde at se. Men vi var inde og se det mest fantastiske museum, der hed MOMI (Museum of the Moving Image), et filmmuseum var det. Det var rigtig spændende, fordi det var så interaktivt. Jeg købte blyanter med glimmer og museets logo på i museumsbutikken, og vi spiste frokost i cafeen mens vi kunne kigge ud over Themsen. Trekantssandwiches. Desværre eksisterer museet ikke længere. Det lukkede pga ombygning, men genåbnede aldrig. Til min store forundring, da det virkelig var et godt, og meget velbesøgt museum. Jeg kan ikke huske at vi var på andre museer, men det må vi næsten have været. Vi er meget glade for museer i min familie. Men jeg kan huske, at vi har gået rundt i London, og set diverse seværdigheder. Rejste rundt med "Underground", og brugte alle vores pennies på chokoladeautomaterne i undegrunden.. Jeg rendte rundt i min søsters aflagte ruskindsjakke. Jeg elskede den, selvom den vist var ret grim og slidt. Og den døde også mere eller mindre under den ferie. Tabte alle knapperne, en for en. Vi var også på jagt efter en ny jakke til mig, men det skulle vise sig at blive en svær opgave. Jeg var 11½ og lidt "in between" det at være barn og teenager. Jeg var for lille til at passe tøj fra voksenbutikker, og i børnetøjsforretningerne kunne man kun få sådan noget overnuttet halløj. Kan huske vi var inde i Marks & Spencers, hvor en ekspedient hjalp os. Blev præsenteret for en påskegul jakke med påskekyllinger på og tænkte "det er løgn!". Vi fandt aldrig en jakke på den ferie, men fandt dog en da vi kom hjem. Igen gennem en stor jagt, men endte med at finde en i Intersport. Måske var det faktisk en drengejakke, men den var fin nok.
Jeg kan ikke huske så meget mere fra den ferie. Men ingen tvivl om at det var en rigtig god tur. Sidenhen har jeg rejst meget med mine forældre, igen uden mine søskende. Prag (der var min søster dog med den første gang), Paris, Holland (hvor min søster også var med en af gangene), Tjekkiet.. Mine forældre har altid været glade for at rejse rundt i Europa til diverse hovedstæder. Og det har smittet af på mig. Men det har også videreudviklet sig. Jeg har en ustyrlig rejselyst, som jeg ikke kan spejle i nogen af mine forældre, men som jeg har haft næsten lige så længe jeg kan huske. Jeg forstår ikke folk der IKKE vil ud at se hele verden. For det vil jeg. Og det skal jeg. Jeg skal rejse USA tynd, shoppe amok i New York, tage på safari i afrika, kramme en orangutangunge, synge på karaokebar i Tokyo og slappe af på en rigtig bountystrand..Men jeg vil også en hel masse andet. Som måske er knap så romantisk. Jeg vil opleve den verden, jeg lever i, og jeg vil se det hele. Det lyder helt forfærdeligt klichée-agtigt, men der er nu noget om det udsagn "at rejse er at leve". For mig er den slags oplevelser en vigtig del af livet. Og man kan bedre forstå verden, når man har været rundt i den. Når jeg bliver rigtig voksen, og tjener rigtige penge, så skal de gå til rejser. For jeg vil hellere spare sammen til den slags, end til så meget andet (selvfølgelig skal man også være fornuftig, men jeg tror på det ikke er umuligt at kunne spare sammen til en god rejse, indimellem)
Før man får børn skulle der jo være penge nok til den slags. Og tid. Og når man til den tid får børn, tror jeg ikke at det nødvendigvis betyder en stopper for ens rejsedrømme. Så længe man gør det klart for sig selv, for hvis skyld man rejser langt væk. For man skal ikke gøre det for sine børns skyld. Så længe de er små er de jo fuldstændig ligeglade med, hvor de er henne, bare far og mor er der, og de kan få en is og hoppe på en hoppepude eller hvad det nu måtte være.. Jeg tror ikke det er umuligt at rejse med børn, så længe man ikke har de store forventniger. For det er klart det er anderledes. Jeg vil også helst rejse en masse nu, hvor jeg er ung. Men det er jo dyrt. Forhåbentligt kan jeg skrabe nogen penge sammen gennem dette semester, og lidt gennem det næste, til en rigtig kærlighedsferie for mig og Rasmus. Destinationen kender vi slet ikke endnu. Jeg drømmer jo om "the big apple" men ved ikke om det er urealistisk. Aner ikke hvad sådan en rejse ville koste. Men ingen tvivl om, at det bliver en flyrejse. Har rejst alt for meget med bus i tidens løb, og det tager bare for lang tid! Tid er penge, så jeg vil hellere putte lidt flere penge i en flybillet! Nå, det bliver spændende at se hvor vi ender henne. Det ville da heller ikke være helt skidt at komme til London igen.. 
Beklager den lange smøre, jeg var bare i typing-moood..:)
/rebekkaY
Ingen kommentarer:
Send en kommentar