torsdag den 13. november 2008
En dårlig idé.
Peter Skaarup udtaler (og jeg citerer ordret): "Vi tror på, at det vil have en god virkning at ramme forældrene på pengepungen, hvis de ikke sørger for en ordentlig opragelse"
A'hva'?? Ja, undskyld mig Hr. Peter Skaarup, men er det ikke liiiige at vælge den ultimativt nemmeste og billigste løsning? Holdbar er den da ihvertfald ikke!!
Ser man på statistikkerne, så er langt de fleste af de unge "ballademagere" enten unge med indvandrerbaggrund og/eller unge fra dårlige kår. Og så hjælper det jo fedt at tage penge fra folk.. Det går jo ud over de svageste, dem der i forvejen knokler for at få råd til dagen og vejen. Og nu er de måske nødt til at arbejde endnu mere for at få flere penge. Dermed har de mindre tid til at opdrage på deres børn! Ikke særlig smart, vel?? Man bliver da ikke en bedre mor af at have færre penge..
Kom igen DF..
onsdag den 12. november 2008
These Are The Days Of My Life
Så i morges blev jeg ringet op kl. halv otte. Om jeg kunne komme til Beder (igen-igen-igen-igen-ig..)Joh, det kunne jeg da! Og fluks i tøjet og madpakke under armen og så ned til Odder-grisebasse-toget. Var på arbejde fra kl. 9 til halv to og det var bare ude i opvasken. Drøn kedeligt, hvis det ikke var for de fantastiske headphones med indbygget radio. Min redning!! Især pga. Sara og Adam. Hvor er det altså bare et sjovt program! Skal stå og tage mig sammen for ikke at skraldgrine nogengange..
Ja, selvom man står i madrester til halsen, så kan det altså redde ens dag at høre P3.. Og så synes jeg faktisk tiden går hurtigt. Jeg tænker da ofte "er det allerede tid til en ny radioavis??" Så det er jo fint. Jeg skal også derud i morgen og på torsdag. Og så er jeg i øvrigt sikret arbejde ikke i den kommende uge, men den efter. Herligt. Men jeg håber da så sandelig også at der kommer noget til mig i kommende uge!! I need the money..
Tog bussen hjem. Og undrer mig over, hvorfor folk der a)lugter, b)er ekstremt overvægtige eller c) bare er mærkelige altid skal sætte sig ved siden af MIG (når nu der er andre pladser ledige!!) Bevares, det er da ikke særlig fedt at være meget overvægtig, men jeg synes altså heller ikke det er sagen at få halvdelen af mit bussæde invaderet.. Og så skal man sidde der en hel bustur og være i alt, ALt, ALT for nærkontakt med en stor, volumniøs korpus der tilmed tilhører en fremmed person, som tilmed lugter.. Dobbelt op på nederen!! (Giv mig nu den privatchauffør, TAK!)
Tjaeh, ellers intet nyt herfra.. Det går stille og roligt. Håber, håber, håber bare jeg kan få råd til at tage til Tyskland og ned til min veninde, Marie, i starten af december. Ellers falder min verden (nææsten) sammen. Ej, det er selvfølgelig overdrevent, men det er mit lyspunkt ligenu. Og jeg saaavner hende! Så jeg tager sgu alt det arbejde jeg kan få, og så skulle jeg meget gerne have til en bette togbillet Münster t/r.. åh, håbe, håbe! Lige nogle billeder fra da jeg var i Münster i november for et år siden.. :


tirsdag den 11. november 2008
Fundet



mandag den 10. november 2008
Weekenden

Mums!!:)
Det var rigtig hyggeligt at se dem igen!! Glæder mig til julefrokosten d. 20. december..
Ellers har jeg tilbragt lørdagen sammen med Rasmus, hvor vi bare hyggede os med diverse guf og Matador på computeren. Det lyder måske kedeligt, men det var nu altså super hyggeligt og dejligt:)
Og så har jeg købt et hårspænde, det er i læder og jeg synes det er så fedt. Kan godt lide at det er i læder, så er det mere råt.

Og så vil jeg utrolig gerne have en hårbøjle med en stjerne i. Sådan en her:
Helst med en mindre stjerne dog. Hvor køber man lige sådan nogen henne? Altså udover Trendsales. Synes de er så fine og ville da være et hit til en julefrokost:) Men tror nu ikke det bare er sådan noget de lige har alle steder - jeg har ihvertfald ikke set det endnu.. Men den er ihvertfald fin, er den ikke??
Jeg har forresten skrevet ønskeseddel til jul. Så den smækker jeg lige herud meget snart. Sådan at dem der føler de skal begave mig bare kan gå herind.
I morgen skal jeg på arbejde, hvis vikarbureauet ringer, og hvis de ikke ringer skal jeg rydde op og ned i byen.:)
fredag den 7. november 2008
Hej! Jeg hedder Rebekka, jeg er 22 år og jeg er en pleaser..

onsdag den 5. november 2008
Åh ja..
Glæder mig bare over at tjene lidt af de der penge. Så jeg kan komme til Tyskland. Det bliver vist fra 5. - 9. december. Jeg glæder mig rigtig meget.
Rasmus har mega travlt med studiet for tiden. Det er lidt surt for os begge, men når vi så ses så hygger vi os bare helt vildt :)
I morgen flytter mine forældre ind i deres nye hus. Det er lidt spændende:) Jeg glæder mig til at komme hjem og se det..
tirsdag den 4. november 2008
Salling


Ja, jeg var lige i Salling i dag. Og opdager så til min store begejstring at de har vildt meget tøj til "frit valg - 130 kr". Og det var altså alt muligt mærketøj!! Var lige ved at begynde at hyperventilere af begejstring, men holdt hovedet koldt, og fandt til min store glæde den længe ønskede won hundred t-shirt kjole i lilla med print! (jeg samler vist på t-shirt kjoler fra det mærke, har vist.. fire nu...:D ) var godtnok nervøs om jeg kunne passe en small, men den sidder fuldstændig ligesom den sorte jeg har i medium, den med tekst på. Hurra, hurra! Sat ned fra 400 til 130!! Og så kom der også lige en sort kjole med. Sat ned fra 600 til 130. Den er tulipanformet og meget fin. Billederne her er skodringe, og man kan slet ikke se alle detaljerne på den.. Men den har ligesom riller henover brystet, altså lodrette.. Den er fin er den. Kommer nok på mig til en enkelt julefrokost eller to:)mandag den 3. november 2008
November Is Here
lørdag den 1. november 2008
Jeg er træt
Så gik denne uge også. Og hvor gik den hurtigt! Jeg var syg mandag og tirsdag, og så har jeg været på arbejde tre dage i Beder. Jeg skal også derud tre dage i næste uge, så det er fint nok. Tiden går hurtigt derude, sålænge man kan lytte til radio. De sender det sjoveste program om formiddagen:)Ligenu er jeg godtnok ret træt ovenpå tre arbejdsdage. Jeg stod også op kl. 5.20 i morges! :S Så jeg skal bare slappe af i aften, og så ikke for sent i seng tror jeg.
I morgen skal Rasmus og jeg riiigtig hygge. Han har så travlt for tiden, med studiet og det hele, men sådan vil det jo være. Glæder mig bare til at have en hel kæreste-aften:)
Vi har desuden besluttet at vi skal afsted på citycruise til Oslo til januar. Der har Rasmus nemlig fri til det:) Så vi tager afsted nogle hverdage. Glæder mig helt vildt!! Og så tager jeg altså til tyskland engang i november eller december, ja jeg gør! Trænger til at se Marie dernede, så vil gerne ofre de 1000 kr på en togbillet derned. Om jeg så skal leve af havregryn i 14 dage for at få råd, så VIL jeg derned. Jeg vil ned og hygge, jeg trænger til veninde-opmærksomhed. Og så er der jo weinachtsmarkt dernede til den tid, jubii!!:) Ej nu får jeg helt glædes sommerfugle i maven altså:) hvor er jeg forresten god til at lave smiley'er i dag. Det er nok fordi jeg er så glad!!:)
Forresten, faldt lige over denne hjemmeside: http://www.thewallcompany.dk/ HOLD DA OP hvor den får det til at rive i ens redebyggerinstinkt!! Haha, ej spøg til side, men det er godtnok nogen søde ting de har derinde. Det er bare så smart med sådan nogen wallstickers. De kan jo let som ingenting pilles ned igen når ungerne bliver for store/trætte af dem. Død smart! :)
Lige et par søde ting fra hjemmesiden:




mandag den 27. oktober 2008
Rasmus' Fødselsdagsfest
Her er lidt billeder fra lørdagen af mig og Rasmus:





fredag den 24. oktober 2008
torsdag den 23. oktober 2008
Tillykke skat!
Rasmus kørte mig på arbejde, så det var dejligt! Jeg skulle vaske op derude, og hjælpe med at pakke mad i varmekasser. Det er et sted hvor de laver ældremad, som bliver kørt ud i Århus og omegn. Tja, hvis jeg skulle spise det mad gik jeg i sultestrejke;) Ikke fordi det ikke er god mad, men jeg står nu af overfor skibberlabskovs og den slags.. Og så må I gerne kalde mig kræsenpind, sådan er det bare:D
Det var meget rart at lave noget andet end bare at vaske op, og jeg føler mig også knap så smadret. Men det var altså bare i dag jeg skulle være derude..
Efter arbejde tog jeg bussen hjem til Rasmus, og det tog så også kun ca en time at komme hjem, da jeg først skulle med den ene bus og bagefter den anden. Kl. 17 mødtes vi med hans forældre inde i centrum, da de gav aftensmad på den græske restaurant der ligger ved storetorv (i en bygning på 1. sal med udkig over torvet). Restauranten hedder Athena, og maden var rigtig god! Det var en rigtig hyggelig aften vi havde sammen. Og rigtig lækker mad vi fik. 3 retter, så vi var godt mætte!!:)
Her er lidt billeder fra dagen:
Rasmus fik en buket fordi det var hans fødselsdag:
tirsdag den 21. oktober 2008
Gina Tricot
Regnvejr
Sidder i et tog på vej hjem fra Holstebro. Det regner udenfor, og vejret er generelt lidt småtrist. Når jeg kommer hjem, skal jeg i Bilka med Rasmus. Vi skal se om de har en billig ministepper, og vi tager jo bilen derud:) den har vi indtil onsdag. Jeg glæder mig til onsdag, til at give Rasmus min gave og til at komme ud at spise - vi er blevet inviteret af hans forældre. Og så glæder jeg mig som et lille barn til på lørdag, hvor Rasmus holder fødselsdagsfest. Det føles som evigheder siden jeg sidst var til fest.. Så jeg glæder mig:)-rebekkaY























