mandag den 5. marts 2012

UD AT KØRE MED DE SKØRE PART TO! - NU MED STRAND OG VAND!

Onsdag kom kæresten kom hjem efter en lang dag med freelance job (han skulle køre hele vejen til en lille by udenfor Thisted og retur igen! - helt selv, alene i en bil... kedeligt!) - vi tog den lejede bil og kørte en tur ud til Riiskov, for at se hvordan de rige, de gik og havde det...
Det er skørt, at der er steder i ens by, man faktisk aldrig har været. Men hvad skal jeg også komme for i Riiskov? Alt for rigt kvarter til at man har nogle ærinder dér alligevel jo.. Men der er nu pænt. Og tænk sig, så har de Emmerys og Irma og alt muligt! Jeg vidste faktisk slet ikke at der lå en ægte Irma derude. Men der kan man bare se.
Men egentlig ville vi bare ud og kigge på noget vand!
Og det fandt vi også! Hurra!

Meeen der var lige lovlig mange sten.... 
(til gengæld var der en pæn lygte..)
Vi kørte lidt videre og fandt heldigvis en SAND strand, som vi gjorde holdt ved. Lyset var så fantastisk smukt!

Og så var der massevis af kajakker:

Og her er jeg. Kjolen var det sidste køb for det der gavekort:


Og med "haircuff" i håret. Den er nu genial, når man går meget med hestehale.




Skønt med en lille forårstur ud i det blå!

søndag den 4. marts 2012

DEN DEJLIGSTE WEEKEND!

Jeg har haft den dejligste weekend! Fredag kom min mor til byen, da hun skulle på et kursus. Kurset varede kun 3 timer, så kl. 12 mødtes vi og spiste frokost sammen inde i byen. Man ved, det er ved at være forår for alvor, når man kan iføre sig sin 4 år gamle plæderjakke uden at fryse (ps. og jeg ønsker mig stadig en ægte læderjakke...)
Vi spiste på Jensens Bøfhus, for det havde vi lige lyst til! :D Fik selvfølgelig ekstra sovs og kartofler.
Bagefter kiggede min mor og jeg lidt i byen. Og i en butik prøvede jeg disse sko, for sjov. Men de er nu også pæne i den farve:
Efterfølgende tog vi ud til Brugtvareterminalen i Viby. Her er utrolig meget skrammel, men også fine ting.
Jeg gik og kiggede lidt efter noget skænke-halløj, der kan være en løsning i stedet for vores utroligt grimme reol med forhæng. Men jeg fandt ikke lige noget.. Til gengæld var der andre flotte ting. F.eks. disse seje orange stole! 
Synes også sådan nogle "arbejds-garderobeskab" (aner ikke hvad man kalder dem?) er ret seje. Kunne godt tænke mig sådan et engang, i stuen eller soveværelset. Altså engang når man bor med mere plads. Måske skal det males. Hvis man kan det.
Jeg synes altså disse er ret så seje. Men jeg ved også godt, at kæresten sikkert ville stejle, hvis jeg købte sådan én med hjem... 
Fine kommoder i massevis:
Efter at have været derude, tog vi tilbage og handlede det sidste ind til aftensmaden. Vi fik også lige købt meget en lille smule blandselvslik lige her:
Min storebror kom besøg til aftensmad, og så hyggede vi med hjemmebagte pizzaer fra det lille pizzeria! ;) Fik nemlig lige købt en pizzaspatel til blot 80 kr. Perfekt!
Jeg lavede en ny dej denne gang, nemlig en der skulle koldhæve i 12 timer, og som var lavet på durummel. Men den blev altså lidt mærkelig i ovnen, hævede op med kæmpe bobler over det hele. Ej. Det gider jeg nok ikke lige igen... Men de smagte da udemærket. Lidt tunge i det. 
Denne pizza var med mascarponeost, kartoffel, bacon, timian, løg og parmesanost.

Og denne var med mascarpone, chevre, parmaskinke, oregano og parmesan. Og så lavede jeg også en med mascarpone, cheddar, chorizo, oregano, parmesan og frisk tomat.
Bagefter så vi X Factor og hyggede. Langt ude at Blachmann sendte sine egne hjem,synes jeg...  Min storebror tog hjem til sig selv efter X Factor. Super skønt med familiehygge!
Lørdag morgen startede vi med et lækkert morgenbord med lune boller (ikke hjemmebagte, men udemærkede alligevel) og honning i alle afskygninger (vi har en lokal leverandør - kærestens tante! ;))
Det var så dejligt solskinsvejr!
Lørdag formiddag tog vi en tur ud til Bazar Vest. Det er altid en oplevelse at gå rundt der, synes jeg, også selvom man sjældent køber noget (ud over måske mad eller frugt, men jeg gad ikke slæbe på frugten, haha! - det var ellers billigt! Ku være man skulle cykle derud en dag og handle lidt..)

Men man er vel en pige, og jeg kunne ikke lade være med at blive fascineret af alle de fine paillet- og glimmerstoffer! Der var massevis, i alskens farver, og sikkert også til fordelagtige priser. Uden tvivl her, man skal komme, hvis man skal have stof til kostumer, f.eks.


I en anden butik kunne man få dette meget flotte sengesæt-halløj med matchende gardiner. For blot 1200 kr. Sikker på alle mænd ville elske dette tylhevede...
Vi satte os og fik en is i en af caféerne, derude. Mm, softice! Længe siden, jeg har fået det. Jeg håber vi får en rigtig is-egnet sommer (uden at det er alt for varmt, naturligvis...)
Vi var også en tur gennem grønttorvet. Fandt disse, som jeg ikke aner, hvad er (ved ikke engang om det er en frugt eller en grøntsag?!)
De havde også massevis af clementiner, der så fantastisk lækre ud. Og 10 avocadoer for 10 kr.
Bag ved Bazar Vest ligger en kæmpestor genbrugsforretning. Her var vi også inde, og købte lidt. Og så var der halv pris på alt. Det vil sige, at det næsten var gratis!
Efter det, tog vi en tur ind til byen, gik lidt rundt og hyggede os. Jeg købte et par småting (for det må man godt, når man har solgt bøger på Pensum.dk, og faktisk slet ikke har brugt nogle penge på sig selv hele februar..)  -jeg skal nok vise jer mine køb, men orker ikke at tage billeder lige nu, så det bliver i et andet indlæg ;)
Sidst på eftermiddagen tog min mor hjem efter en super hyggelig weekend! Heldigvis er der ikke længe til vi skal ses igen, for om ca. 3 uger tager vi begge turen til København for at besøge min storesøster. Jubii!
Jeg elsker min dejlige familie!

lørdag den 3. marts 2012

NEON

Seeee, jeg har prøvet at lave en collage i photoshop. Den er godt nok blevet ret grim, men jeg er lidt stolt. Haha.
En tendens, jeg synes er ret cool til forår og sommer er neon. Ikke splashet ud over det hele, men som små friske detaljer i et outfit. F.eks. som neglelak på neglene eller som et armbånd. Eller som en snor i et par bukser, en lynlås bag i en kjole eller som kant på ærmerne på en trøje.
Jeg er lidt besat af neonpink for tiden. Har også gjort mig et par budgetkøb med den farve som genganger. Men det skal I nok få et se.
Skoene er lidt vilde, men også lidt seje. Meeen nok ikke noget, jeg ville kaste mig ud i.
(Neglelak fra Uslu Airlines, sko fra Converse, bukser fra Pieces og armbånd fra Mono and Me)

fredag den 2. marts 2012

GRAFITTI

En gåtur nede på havnen blandt graffitti kunst af intet mindre end HuskMitNavn - som jeg altså er lidt en fan af. Vi så også et kæmpe gavlmaleri i Berlin, som han havde lavet. Og så cykler jeg ofte forbi dette billede her i byen (billede fundet via Google)
Pt. har han en udstilling på Køge Kunstmuseum indtil slut september. Den gad jeg godt se. Ved ikke, om den er noget ved, eller om den er lille og fesen.
Men jeg elsker hans barnlige og humoristiske streg. Den er så enkel, fin, finurlig og genkendelig.

Mig, iført en kjole, som ikke er ny nej - langt fra. Har bare aldrig fået den brugt. Hvilket jeg ikke helt forstår - nu. Så nu må den i brug. Heldigvis lader det til jeg aldrig bliver træt af leopardpletter...
(lidt ærgerligt at der allerede er nogle, der har malet det lidt over med et tilfældigt og grimt tag. Tsk...)

torsdag den 1. marts 2012

@KEJSERRIGET

Tirsdag morgen inviterede min søde kæreste mig på morgenmadsbuffet på Kejserriget. Han havde voldsom trang til græsk yoghurt med akaciehonning (og det kunne jeg da også godt spise!). Så jeg blev hevet med.
Lidt stemningsbilleder:


Mmmm, lækkert! Og så med en latte til. 
♥ ♥ 

EN TUR RUNDT I BUTIKKERNE...

...hvor der pt. er meget fint tøj at finde.
Jeg gik en tur i forgårs, i det fineste forårsvejr (9 grader og solskin!) og fandt mange fine ting i butikkerne. Ville lige vise dem frem.
T-shirt fra Pieces med super fint print, som er mintgrøn og guld (ikke så let at se). Billig er den også - 80 kr!
I Monki fandt jeg mange lækre ting. Disse bukser med super fint print på. Desværre er de lavet i noget stof, der på ingen måde giver sig, hvilket gør at man ikke kan sætte sig ned i dem...(!?)
Striber! Også fra Monki. Bliver aldrig træt af striber... 
Tynd striktrøje med print af en tiger:
Nederdelen er vildt lækker og med store lommer på siderne. T-shirten er også rigtig fin. Begge dele fra Monki:
Jakke med fint militærprint, der ikke er for kraftigt (men leder tankerne hen på den flotte jakke, som Zara lavede sidste år). Fra Only. 
Det er godt, jeg allerede er fattig, ellers havde jeg købt mig fattig. Haha!

Dagen i går gik ellers gået med at køre en lille tur med kæresten (mere om det i et andet indlæg) og så fik jeg skrevet lidt ansøgninger. Det helt perfekte job dukkede lige op på nettet (som også passer godt med min tidshorisont) og det er forfærdeligt at jeg ønsker mig det så meget. For jeg får det sikkert ikke... Men fingrene er bestemt krydset!!
Derudover, så har min kæreste sat mig til at lave lidt sekretærarbejde for ham. Jeg hjælper ham med at transskribere hans interviews til specialet (og der er mange!) og som gengæld får jeg indtil videre både en SPOT billet og en Northside billet(!!). Jamen altså! :D - Er så glad!! :) (men der er også mange timers arbejde i at transskribere, puha!). Det er nu dejligt nok at have noget at give sig til - altså udover at søge jobs, selvfølgelig, og alt det andet dér, men det er skønt at have en konkret opgave at give sig i kast med, og at kunne sige "nu har jeg gjort dét" og føle at man har udrettet noget, og bare gjort en lille forskel. Hehe. Det er rart!

Forresten harjeg fået pinterest! Jeg hedder bexen derinde. Fornavn: Bex og efternavn: Bex. Haha. Jamen jeg gider bare ikke have mit fulde navn til at ligge derinde, er lidt sippet med den slags :)
http://pinterest.com/bexen/